Kronik

Vi, de ægte humanister

Klaus Kroll: Vi har siden første Golfkrig taget vores del af det internationale ansvar og ikke kun med luftige floskler og hjemlig hygge, men derimod med handling. De storladne ytringer om, at vi nu skal ranke ryggen, bærer præg af komplet uvidenhed om vores engagement både civilt og militært.

Tegning: Kamilla Wichmann
Tegning: Kamilla Wichmann

Er det muligt at være realist og pragmatiker hvis man tilhører gruppen af personer med en politisk observans til højre for midten? Kan det samme gøre sig gældende hvis man er eller har været en del af statens udenrigstjeneste, forsvar eller på anden måde offentligt udstationeret i VKO-regeringens periode? Ikke hvis man læser Zenia Stampes kronik af 26. oktober. Kronikken indeholder en række interessante postulater hvoraf de fleste, om ikke alle, er på kanten af sandheden.

»SRSF-regeringen har på kun 14 måneder allerede leveret store resultater på udenrigsområdet. Men resultaterne er fløjet gennem medielandskabet ubemærket som dronefly. Enorme sejre af stor diplomatisk og symbolsk værdi har fået lov til at dø som ydmyge noter på side 11.« Ordret citeret fra samme kronik af Zenia Stampe og nogenlunde ligeså hult klingende som betalingsring, billigere offentlige billetter og tusindvis af nye arbejdspladser.

Retorikken kunne være taget direkte ud fra nordkoreansk stats-tv og validiteten er nogenlunde den samme. De sejre, der er vundet, er skabt af dem, der rent faktisk er derude. Forretningsfolk med mod og vilje til at satse hele butikken på fremmede markeder, forsvarets udsendte, nødhjælpsarbejdere, udenrigstjenestens folk og andre grupper der vælger at rejse ud og gøre en forskel, men absolut ikke en radikal politiker hvis fornemste opgave det er at retfærdiggøre et års politisk arbejde.

Den eneste ’sejr’ har været, at man ikke fumlede ret meget med EU-formandskabet, der som bekendt går på rundtur blandt medlemslandene. Resten er en uendelig lang række af brudte løfter og udstilling af manglende regeringsevner. Og er virkeligheden så meget anderledes, end da vi havde en VKO regering?

Vi er stadig til stede i Afghanistan, flåden patruljerer stadig i Aden Bugten og flyvevåbnet har ligeledes støttet med fly til piratbekæmpelsen. Dermed ingen forskel til VKO-tiden på den front, selvom den store sparekniv nu ser ud til at ramme forsvaret. Udenrigstjenesten har derimod undergået en ændring. Der er barberet til benet og en række ambassader er lukningstruet inklusive vores handelskontor i Hamborg, skønt Hamborg er et af vores største eksportmarkeder.

»I modsætning til VKO vil vi basere vores idealisme på realistiske analyser, pragmatisk dialog og formelle spilleregler.« Citat fra samme kilde.

Det første, der slår en, er manglen på dybere indsigt i verdens problemfyldte områder. »Pragmatisk dialog« smager voldsomt af den dialog, man førte om Bosnien i start 90erne hvor europæerne sad på hænderne i tre år, før vi med amerikansk hjælp intervenerede og gennemførte Dayton-aftalen. Zenia Stampes potentielle dialog og pragmatiske tilgang kan derfor meget vel betyde, at vi fremadrettet igen vælger at sidde på hænderne og kigge passivt til, hvis en ny konflikt ender med at bryde ud.

»Pragmatisk dialog« bringer også minder frem om Chamberlain, der i 1938 foran en begejstret menneskemængde proklamerede »fred i vor tid«. Man skulle tro, at selv de radikale havde lært, at det at opretholde en militær evne til at bakke sit diplomati op er væsentligt at foretrække frem for et tandløst diplomati.

Pragmatisme er ikke forenelig med diktaturer og totalitære styreformer, der er inderligt ligeglade med vores diplomatiske forsøg på at få dem ind på et demokratisk og humanistisk spor. Igen i Kosovo måtte man bruge magt til at modvirke en etnisk udrensning og ganske interessant var den daværende radikale gruppeformand, Jørgen Estrup, efterfølgende ude og påstå, at vesten ikke gav diplomatiet en chance.

Gad vide om det er en trend, at man i netop det parti har en sær tendens til at gøre som strudsen, stikke hovedet i jorden og tro, at problemet går væk af sig selv?

»Realistiske analyser«. Hvorfra skulle de så lige komme? Hvis udgangspunktet er en forfejlet tro på at alle verdens konflikter kan løses med venlige ord og politiske midler, bliver det en anelse svært at få ordet realisme ind i analysen. Vi kommer med to forskellige indgange til løsningsmodeller men efter at have været i en ganske pæn del konflikter rundt om i verden er konklusionen, at en militær løsning koblet sammen med en solid diplomatisk og politisk indsats er at foretrække frem for en ren humanitær og diplomatisk løsning. Ved ikke at have mulighed for at beskytte den humanitære indsats med militære styrker kommer løsningerne til at blive et plaster på et åbent benbrud.

Og her er det så nok passende at forklare overskriften på denne kronik.

Humanister er i min optik synonyme med dem, der rent faktisk forsøger at gøre en indsats i verdens afkroge, modsat dem der sidder henslængt i en sofa i magelige Danmark og ikke gør andet end at kritisere den førstnævnte gruppe. Mange tusinde danske soldater og andre personelgrupper har rejst verden tynd for at gøre den til et bedre sted at være. Ikke fordi de er voldspsykopater, konventions-fornægtere, eller højreradikale, men derimod fordi de dybest set har brændt for at kunne gøre en forskel. Humanisme er ikke baseret på at sidde på sin flade og diskutere teorier imens der foregår etniske udrensninger, borgerkrige og systematisk undertrykkelse.

Mogens Frohn havde et ordsprog »En kærlig hånd kan godt gøre ondt«, hvilket i den militære verden kan oversættes til, at vi nogle gange anvender magt for at sikre de respektive parter mod yderligere overgreb. Det kan godt virke voldsomt, men kan ikke desto mindre være nødvendigt. Hvis man tror, at alle konflikter kan løses med en nødhjælpsration og et par velmenende ord, tager man fejl.

Det radikale tankegods fornægter sig heller ikke, når det fremhæves som en sejr, at vi isoleret set hæver vores ulandsbistand til en procent. Tallet er komplet irrelevant, hvis det ikke bruges rigtigt. Hvis projekter etableres i områder, hvor sikkerheden sejler, risikerer man at projektet tabes på gulvet og er skønne spildte skattekroner.

I pacifismens hellige navn undlader man at sammentænke sikkerhed og projekter, hvilket har kostet en forfærdelig masse ærgrelser og ikke mindst spildte skattekroner.

Jeg vil gerne opfordre Zenia stampe og den pacifistisk indstillede del af regeringen til at tage en tur ud i den virkelige verden og se realiteterne i øjnene. I stedet for at sidde i en rus af dansk selvfedme og tro at vi ved at skifte den militære kapacitet ud med ren bistandshjælp kan redde verden, kunne det anbefales at tage en erfaringstur igennem Balkan, Mellemøsten og slutte af i Afrika. Hvis empatien rækker, vil man endda erfare, at sikkerhed er det første kriterium for en holdbar positiv udvikling.

Hvis Zenia Stampe lever i den vildfarelse at vi, civile som militære, sniger os langs husmurene når vi bevæger os rundt uden for landets grænser, er det helt misforstået. Vi har siden første Golfkrig taget vores del af det internationale ansvar og ikke kun med luftige floskler og hjemlig hygge, men derimod med handling. De storladne ytringer om at vi nu skal ranke ryggen, bærer præg af komplet uvidenhed om vores engagement både civilt og militært. Men uvidenhed er ikke ansvarsfritagende, og for at kunne spå om vores fremtid skal man kende sin fortid selvom den måske ikke helt passer ind i ens verdensbillede.

VKO turde engagere os i konflikter, ikke alene, men derimod sammen med vores stærkeste allierede, der i en række tidligere tilfælde har reddet vores kastanjer ud af ilden. Det, der nu bliver beskrevet som at følge USA blindt, er en mærkværdig omskrivning af at vi er der, når vores nærmeste allierede har behov for støtte, ligesom vi regner med at de er der, når og hvis vi får behov for at trække på alliancen.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.