Kronik::

Vandværker tørster efter handling

Lars Therkildsen, Lars Schrøder, Anders Bækgaard, Klaus Kolind-Hansen, Jesper Sahl og Eric Lauridsen: I Danmark har vi stadig chancen for at bevare en vandforsyning baseret på 100 procent rent grundvand. Men det kræver en bedre beskyttelse end vi har i dag. Og det haster, fordi vi nu lukker mange boringer og kildepladser på grund af forurening.

9 Kommentarer

Nye tal viser, at flere og flere vandboringer er truet af lukning på grund af forurening. Men selvom det danske grundvand nu er alvorligt truet, og lukningerne koster vandforbrugerne mange millioner kroner, udskyder regeringen at indføre regler, der beskytter grundvandet bedre. Vand er livgivende. Vand er livsnødvendigt. I Danmark er vi så heldige, at vi kan tappe rent grundvand uden klor og tilsætningsstoffer direkte fra vandhanen. Vores børn kan fylde munden med køligt rent vand overalt, hvor de færdes og bliver tørstige. I børnehaven, skolen, sportsklubben og hjemme ved køkkenbordet. Det danske drikkevand er baseret på grundvand skabt af regn og sne og er lagret i dybe, beskyttede grundvandsmagasiner, hvorfra vandværkerne henter det op. Kvaliteten er så god, at vandværkerne efter filtrering og iltning kan sende det direkte ud til forbrugernes vandhaner. Det er godt. Det er sundt. Og det er alvorligt truet. De seneste tal fra GEUS (de nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) cementerer en tendens, som vi længe har været vidner til: Flere og flere vandboringer rammes af forurening og må lukkes. Særligt bekymrende er det, at GEUS i sin årlige og netop udsendte overvågningsrapport konstaterer, at fem procent af boringerne har et indhold af pesticider, der overskrider grænseværdien. Det svarer til, at flere hundrede boringer bør lukkes. Det er en kraftig stigning i forhold til vores hidtidige tal, der viser, at der årlig på landsplan er blevet lukket omkring 100 forureningsramte boringer. Endnu mere bekymrende er det, at et lovforslag om sprøjtefrie zoner omkring vandboringerne er sat på stand by af regeringen. Lovforslaget er en del af Grøn Vækst-aftalen og skulle have været fremsat i denne folketingssamling. Vores vandboringer og kildepladser er derfor fortsat ubeskyttede og kan når som helst rammes af ny forurening fra landbrug, industri og andre aktiviteter som for eksempel brug af sprøjtegifte mod ukrudt på kommunale og private arealer.

Lovgivningen fastlægger grænseværdier for bl.a. pesticider i drikkevandet. Dem er vi som producenter af vand underlagt og skal principielt ikke drage i tvivl. Vi vandselskaber finder det fornuftigt, at grænseværdierne for drikkevand til stadighed vurderes i lyset af ny viden omkring sundhed og miljø. Men uanset grænseværdier er det vigtigt at sikre, at vi undgår overskridelse og hermed lukning af kildepladser og boringer. For os er målene: Garanteret rent drikkevand, som kunderne kan stole på. At bremse al forurening, så vi er sikre på at have nok rent grundvand i fremtiden og undgår at påføre kunderne unødige omkostninger. Lukninger er nemlig ikke mindst et ressourceproblem. I nogle områder af landet er befolkningskoncentrationen og dermed trækket på grundvandsressourcen stor. Det gælder bl.a. i hovedstadsområdet. En vækst i antallet af forureninger og lukninger vil føre til, at vores børn må købe vand i supermarkedet eller lade sig nøje med vand af en dårligere kvalitet. For eksempel søvand tilsat desinficerende klor. Lukningerne udgør også et økonomisk problem. Det er i dag kunderne, der betaler regningen, når der ikke bliver passet ordentligt på vandet. Det koster omkring 15 millioner kroner at lukke og erstatte en typisk større kildeplads med flere boringer. Vandselskaberne i Danmark har de seneste 10-15 år lukket i størrelsesordnen 100 boringer hvert eneste år. Kunderne har således indtil i dag betalt mange millioner kroner for en forurening, som de ikke ønsker, og som de ikke er skyld i. Med de nye alarmerende tal fra GEUS truer en endnu større regning forude. Det bør stoppes, så forbrugerne ikke fortsat påføres denne urimelige udgift. Vi vandselskaber har i al beskedenhed stor viden om, hvordan grundvandet kan beskyttes effektivt mod forurening. Mange af os forsøger i dag at opkøbe eller lægge dyrkningsrestriktioner på jorden omkring vores vigtige boringer og kildepladser for på denne måde at forhindre farlige aktiviteter og stoffer i nærheden af vandet. På de opkøbte arealer plantes der for eksempel skov, som drives ’økologisk’ af staten. Desværre er denne model ikke tilstrækkelig til at løse problemet. For det første er det ikke altid, vi får lov til at købe jorden. For det andet er købene ofte dyre og forbundet med langvarige forhandlinger. Og for det tredje er det atter vandforbrugerne, der skal punge ud, idet regningen for opkøbet ender hos kunderne – altså en tilsidesættelse af forureneren betaler-princippet. Derfor opfordrer vi Folketinget til så hurtigt som muligt at vedtage en lovgivning, der sikrer:

1. En øjeblikkelig udvidelse af den fysiske beskyttelseszone omkring vandboringerne fra 10 meter til mindst 25 meter. Inden for denne zone bør enhver form for sprøjtegifte og kemiske stoffer fra landbrug, industri eller andre være forbudt.

2. Udvidelse af beskyttelseszonen op til 300 meter, hvis det er nødvendigt for at beskytte grundvandet. De fleste steder vil 25 meters zonen nemlig være utilstrækkelig. Derfor bør det være de lokale vandgeologiske forhold, der afgør størrelsen på beskyttelseszonen. Og forsigtighedsprincippet bør her være det bærende lovprincip bag fastlægning af zonens omfang.

3. Gennemførelse af ekspropriation, hvis den nødvendige beskyttelseszone ikke kan etableres ad frivillighedens vej på rimelige vilkår og inden for en overskuelig periode.

Disse tre krav er bestemt ikke urealistiske. I Danmark kan vi bare vende blikket mod vores nærmeste nabolande, Sverige, Holland og Tyskland, hvor reglerne er betydeligt mere restriktive. Vores naboer har for længst indført både primære, sekundære og tertiære beskyttelseszoner, hvor der i varierende grad er forbud mod aktiviteter, der kan ødelægge grundvandet. Måske skyldes det kraftigere værn mod forurening, at der i disse lande ikke er grundvand nok til alle borgere. Her må vandforsyningen suppleres med vand fra søer og floder og må tilsættes bl.a. klor for at være rent nok til at drikke. Derfor passer vores naboer godt på det grundvand, de har. I Danmark har vi stadig chancen for at bevare en vandforsyning baseret på 100 procent rent grundvand. Men det kræver en bedre beskyttelse end vi har i dag. Og det haster, fordi vi fortsætter med at lukke boringer og kildepladser på grund af forurening. De danske vandselskaber tørster efter handling! Hjælp os med at bremse forureningen. Hjælp os med at bevare det rene grundvand. Og hjælp os med at friholde vandkunderne for en fremtidig milliard-regning. Det er vores appel til det danske

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten

Kommentarer

Sortering:

Sikring af kildefelt

Jeg har haft besøg af Anders Bækgård, fordi jeg mener kildepladsen på min gård bør sikres bedre. 300 meter.
Dette mente Anders Bækgård ikke var nødvendigt.
Han forklarede at det var meget billigere at rense drikkevandet.
Han mente også, at boringerne , hvis de blev forurenet, kunne
flyttes

Selvfølgelig

skal vi ikke gøre noget for at beholde det rene grundvand.

Vor børnebørn kan sagtens nøjes med søvand o.lign. som er renset for pesticider og tilsat sundt og velsmagende klor - og desuden betale regningen for det hele.

Tænk at der findes mennesker, som mener at vi skal behandle verden som om den ikke forsvinder, når vi selv dør.

sarkasme OFF

Check selv dit vandværksvand.

Så ser du selv, at store offentlige vandværker taler usandt.
På vegne af en række offentlige vandværker udtaler projektchef Christian Amnitsøe, Vandcenter Syd, Odense at der hvert år lukkes ca. 100 boringer på grund af pesticidrester.
Det er simpelthen ikke rigtigt, udtaler den nytiltrådte direktør for Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug, Vagn Lundsteen. Ifølge GEUS, der som national myndighed har ansvaret for overvågning af grundvands- og drikkevandskvalitet, er der de sidste to år lukket ca. 20 vandboringer i Danmark. Kun enkelte af dem skyldes forurening med landbrugets pesticider. Hovedparten af de lukkede vandboringer ligger i bynære områder og de målte pesticider er ikke nogen landbruget bruger. Derfor er det lodret forkert, når de store vandværker taler om, at der er pesticidrester i hver fjerde boring, for ingen steder er det over grænseværdien.
Det er usikkert, hvad de store offentlige vandværker har ud af at råbe: ”ulven kommer”!, uden at der bevisligt er en ulv. Vi kan kun i Bæredygtigt Landbrug tolke det således, at visse personer har en interesse i at kaste grams på landbruget.
I Bæredygtigt landbrug har vi en god kontakt til DVN, som er de private vandværkers organisation og som leverer næsten halvdelen af det danske drikkevand. De er ikke vidende om drikkevandsboringer, der er blevet lukket de sidste år på grund af landbrugets planteværnsmidler.
Vi er derfor af den opfattelse i Bæredygtigt Landbrug at lederne i de store offentlige vandværker er blevet misinformeret. Det samme er formentlig direktør Rene la Cour Sell, Danmarks Naturfredningsforening, som Bæredygtigt har stævnet for udokumenterede påstande om at landbrugets ”sprøjtegifte” er skyld i at 3-400 vandboringer er blevet lukket de sidste par år.
Uanset hvor mange gange en løgn siges, er det stadig ikke en sandhed. Vi kan ikke acceptere at man omgås sandheden på denne måde, slutter udtalelsen fra Bæredygtigt Landbrugs direktør Vagn Lundsteen.
For øvrigt kan alle gå ind og tjekke deres vandværksvand på:
http://www.geus.dk/jupiter/vandkvalitet-dk.htm t ryk i højre side på: tjek din vandkvalitet

Ikke-problem

Dette er et eksempel på et ikke-eksisterende problem, som miljøfolket fremstiller som om det var et alvorligt problem. For det første er grænseværdierne ikke sat efter hvorvidt vand med pesticidrester er sundhedsskadeligt. Vandet fra de boringer der lukkes, er ligeså sundt som alt andet vand. For det andet kan overfladevand renses for en pris som er en brøkdel af vandafgifterne, altså ubetydelig for forbrugeren. Det er ren religion. Vand skal komme fra grundvandsboringer og indholdet af pesticider skal være under detektionsgrænsen, fordi...øhh...fordi det skal det.

Hvorfor skal forureneren ikke betale

Det er det underskudsgivende danske landbrug som med meget stor inkompetence driver deres virksomheder oven på vores alle sammens grundvand. Hvorfor skal de ikke betale regningen, de er endda frække nok til at forlange kompensation for de ulemper beskyttelseszoner vil udgøre. De har tiltaget sig hånds-og halsret over drikkevandet. Enten fylder de det med gift eller også må vi til lommerne. Lissom på Sicilien...

Regeringen favoriserer landbruget på bekostning af miljøet

En meget aktuel kronik der rejser en meget vigtig debat! Tak for det!

Håber virkelig at der vil blive gjort noget ved problemstillingen ved de mange vandboringer som må lukke!

Rent drikkevand er ikke noget man skal tage for givet, men aktivt arbejde for. Har tidligere behandlet emnet i et af mine ugebreve, se her:
http://www.mathiaskryspin.dk/socialliberal/p131

Bedste Hilsner

Mathias Kryspin Sørensen, Folketingskandidat (R)

Sådan er det lige nu.

Men det behøver det ikke blive ved med, lad os starte med zoner på 300 meter og lad os få omlagt hele landbruget til økologisk eller meget mere grønt landbrug.

Vi behøver sådan set ikke producerer så meget som vi gør. Det er som regel begrænset hvad der tjenes. En god høst betyder som regel bare at priserne falder. Det samme gælder med dyrehold. Her er der også problemer med stigende forbrug af pencilin i stedet for forbyggelse.

Lad os få en miljømæssig bæredygtig produktion uden sprøjtemidler.

Vi kan sikkert finde ud af at lave en lovgivning der forbyder salg af udenlandske produkter hvor der er brugt sprøjtemidler.

Fødevarerne bliver dyrere men dem har du sparet på at skifte bilen ud med cyklen når du skal på arbejdet.

Rent vand

Debatten om rent drikkevand handler om et tilpas defust begreb som ”Miljø”, der efterhånden har antaget et selvskabt og ideologisk martyrium. Sikkerhed er godt uanset hvad det koster. .
Det er den almindelige opfattelse, at det er landbruget der er forureneren, og vandværkerne og de miljøbevidste ønsker de sprøjtefrie zoner udvidet.
I Roskilde er det ikke landbruget der bekymrer, det er gamle brønde.
Generelt er der masser af grundvand rundt i landet. Storbyer som København har løst problemet for længe siden og har brugt renset overfladevand i betydeligt omfang i mange år. For en snes år siden var omkostningen herfor omkring 1 krone pr. kubikmeter, det vil sig pr. 1000 liter vand. Det hører med til historien, at Københavns Vandforsyning videresolgte vandet med betydelig fortjeneste til nabokommunerne.
Så fik vi vandafgift fordi det var godt for statskassen og vandafgift til at financierer rensningsanlæggene, det sidste var OK.
Min påstand er, at det er problemløst at rense vand. Man renser for adskillige ting, men man har vedtaget, at man ikke må rense for pesticidrester selvom det er såre enkelt.
Når man i København altid sættes en smule klor til vandet, så er det fordi vandet ikke skal blive dårlig i gamle rør i sommervarmen mens folk er på ferie.

Trist mangel på interesse for rent vand

Det er trist, når man må konstatere, at der er så ringe interesse for fortsat adgang til rent drikkevand fra vandposten. Kloret drikkevand har en kedelig bismag, som de færreste bryder sig om. Fortabelsen af rent drikkevand er en katastrofe, og det er alles ansvar at spare på drikkevand hentet fra undergrunden. Der er mange muligheder for at spare på det rene vand. Er det f.eks. nødvendigt at tage mange og lange styrtebade hver dag? Spildevand fra badet kunne udmærket bruges i toilettet, vandposten får lov at stå åben, når der vaskes op osv. osv.