Kronikken:

Værdier i en verden uden enighed

Michael Böss: Indvandring fra andre lande, især ikke-vestlige, har øget den værdimæssige mangfoldighed i de fleste europæiske samfund. Det har ført til, at vi i diskuterer, hvor stor kulturel mangfoldighed et samfund kan rumme. Selv mener jeg, at man bør tage stilling til det ud fra en liberal værdipluralistisk holdning.

Tegning: Claus Bigum
Tegning: Claus Bigum

Det danske samfund ligger endnu øverst i de fleste målinger, der siger noget om 'det gode samfund': lykke, demokrati, frihed, lighed, tryghed, fravær af korruption og lignende. Desuden viser de seneste årtiers værdiforskning, at der ikke er sket dramatiske ændringer i danskernes værdier. Alligevel mener jeg, man kan påpege tegn på erosion af det danske samfunds værdigrundlag. Fra det institutionelle til det personlige plan. Altså lige fra den måde, vores demokrati og velfærdssystemet har udviklet sig på til spørgsmål om personlig anstændighed og adfærd, eksempelvis i trafikken, i måden vi taler på og i synet på mennesker, der har en anden livsstil eller hårfarve end vores egen. Det er derfor, vi har brug for en mere grundlæggende værdidebat end nutidens debat om 'danske værdier'. Jeg vil i det følgende argumentere for betydningen af, at vi går ind i en sådan debat ud fra en liberal, værdipluralistisk holdning.

Værdier kan kort defineres som de forestillinger, der bestemmer og motiverer vores holdninger, handlinger og vurderinger, og som vores sociale institutioner og politiske system bygger på. Alle mennesker lever deres liv på grundlag af værdier, der bliver grundlagt på et tidligt tidspunkt af deres liv. Individer, grupper og samfund kan være forskellige i den måde, de rangordner deres værdier på, men da visse værdier er dybt indlejret i kulturen, samfundets institutioner og en fælles levevis, udgør de grundlaget for det sociale liv, det politiske samfund og staten.

Såkaldte post-modernister hævder, at værdier i dag er blevet 'flydende': at mennesker i dag ikke længere lever ud fra bestemte værdier, men forholder sig mere relativt til dem. Men den såkaldte værdiforskning, som er blevet et vigtigt forskningsfelt inden for sociologien gennem de sidste 20-25 år, afviser, at dette skulle være tilfældet. Værdiforskerne henviser til undersøgelser, der viser en høj grad af værdistabilitet inden for både den enkeltes liv og det enkelte nationale samfund.

De afviser også den udbredte forestilling om, at individualiseringen og moderniseringen er ved at gøre det af med såkaldt traditionelle værdier, som f.eks. dem, vi i Danmark hylder i kraft af vores kristne kulturarv. Danske respondenter satte således i den danske værdiundersøgelse i 1999 religiøsitet, tillid til autoriteter og traditionelle værdier højere end i 1981. Og de nyeste tal hentet fra værdiundersøgelsen i 2008 ændrer ikke på dette billede.

Det danske samfunds organisering og sociale institutioner er forholdsvis solide. Det betyder imidlertid ikke, at der ikke overhovedet sker ændringer i folks og samfundslivets værdier, og at det derfor er meningsløst at tale om, at det danske samfund oplever en 'værdikrise'. Samfundsmæssige værdier ændrer sig i takt med, at den ene generation afløser den anden. Mange værdiforskere er da også enige om, at både individualiseringen og globaliseringen på længere sigt vil kunne påvirke samfundets værdigrundlag. Individualiseringen vil kunne betyde, at traditionelle institutioner og autoriteter vil komme til at spille en mindre rolle i de vestlige samfund, og at værdier derfor i højere grad vil legitimeres af personlige prioriteringer. Optimister på kulturens vegne mener, at individualiseringen repræsenterer en positiv udvikling, fordi den giver mere plads til personlig vækst, kreativitet, selvrealisering, personlig frihed, lighed, personligt engagement og deltagerdemokrati. Mere pessimistiske iagttagere - som jeg selv - er dog af den opfattelse, at en radikal individualisering vil blive til skade for samfundet, dels fordi den fører til forbrugerisme, nydelsessyge og narcissisme, dels fordi den får borgerne til at trække sig tilbage fra de sociale fællesskaber og, i stedet for at engagere sig i fælles anliggender, hellige sig privatsfæren og forfølge snævre personlige interesser.

Også globaliseringen påvirker vores værdier. Nogle mener, den vil føre til en større lighed mellem kulturernes og samfundenes værdier med det resultat, at folk over hele verden med tiden vil kunne blive enige om et sæt universelle værdier, og at nationale værdiforskelle med tiden vil forsvinde.

Andre mener til gengæld, at globaliseringen tværtimod forstærker de kulturelle forskelle og fører til modprocesser, der giver nationale og lokale kulturer og værdier ny betydning for folks dagligliv og identitet. De påpeger, at globaliseringen øger behovet for at kunne føle sig hjemme i en stadig mere grænseløs verden. Indvandring fra andre lande, især ikke-vestlige, er en side ved globaliseringen, som allerede i dag har øget den værdimæssige mangfoldighed i de fleste europæiske samfund. Det har ført til, at vi i de fleste vestlige lande i dag diskuterer, hvor stor kulturel mangfoldighed, et samfund kan rumme.

Selv mener jeg, at man bør tage stilling til det ud fra en liberal værdipluralistisk holdning. Jeg betragter nemlig værdipluralisme som en grundlæggende 'dansk' værdi, ja, som værdidebattens grundværdi.

Med 'værdipluralisme' mener jeg for det første, at vi som borgere i et liberalt, demokratisk samfund må respektere, at vi som danskere ikke er fælles om alle værdier. Ja, vi må tilmed anerkende dette som et gode for hele samfundet, altså som et såkaldt offentligt gode. For det andet betyder det, at vi må erkende, at vi personligt ofte bliver stillet i konflikter mellem de værdier, vi hylder, og derfor er tvunget til at afveje værdier mod hinanden, før vi handler. Sådanne afvejninger må også foretages, når det gælder værdikollisioner i samfundet, og derfor er det nødvendigt at basere politiske beslutninger på en bred offentlig debat om, hvilke værdier og etiske principper, der skal være grundlæggende for vores samfund. For det tredje er det vigtigt at erkende, at samfundets individer og grupper i visse tilfælde lever efter værdier, der er indbyrdes uforenelige, og at selv en nok så inkluderende debat ikke altid vil og bør føre til enighed i alle spørgsmål.

På den anden side bør man også kun hylde en moderat værdipluralisme. Hermed mener jeg, at værdipluralisme ikke bør være det samme som værdirelativisme. Værdirelativisme står for den opfattelse, at alle værdier er lige gode, at der ikke findes universelle værdier, og at alle kulturer moralsk set er lige gode og derfor fortjener lige anerkendelse. En moderat værdipluralisme indebærer derimod, at den værdimæssige mangfoldighed bør være begrænset af liberale principper, herunder anerkendelsen af det enkelte individs frihed og krav på selv at kunne bestemme over sit eget liv.

I modsætning til en teoretisk multikulturalisme, som anser kulturer for at være lukkede værdisystemer, så bygger den liberale værdipluralisme på den opfattelse, at fordi alle mennesker er fælles om at realisere 'det gode liv' på sammenlignelige grundvilkår, lever vi inden for en fælles 'etisk horisont'. Inden for denne horisont findes der kulturer og nationale samfund med forskellige opfattelser af, hvori det gode liv består. Kulturelle værdier bør betragtes som varierende og som lokale fortolkninger af mere grundlæggende værdier, der er fælles for alle mennesker og alle menneskelige samfund, fordi vi forholder os til beslægtede erfaringer, vilkår og problemer.

Derfor overlapper kulturerne hinanden på mange områder, og derfor er vi i stand til at forstå andres levevis og værdier. Af samme grund er vi også i stand til at tage kritisk stilling til dem.

Ud fra en moderat værdipluralistisk synsvinkel må det således anerkendes, at der findes universelle værdier, og at kultur og kulturel identitet ikke kan legitimere krænkelsen af universelle menneskelige værdier, sådan som disse f.eks. kommer til udtryk i FNs menneskerettighedserklæring fra 1949, og sådan som de er lovfæstet i liberale demokratier. Det er på det grundlag, værdidebatten i Danmark må føres.

Michael Böss udgiver i begyndelsen af det nye år Republikken Danmark - oplæg til en ny værdipolitisk debat.

Michael Böss er lektor i historie ved Aarhus Universitet

Mest læste
Seneste nyt

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.