Kronikken

Vær den forandring, du ønsker at se i verden

Vi er den første generation, der mærker konsekvenserne af klimaforandringerne, og vi er den sidste generation, der kan gøre noget ved dem. Det haster. Vi skal til at genfortælle historien om, hvad naturen og det gode liv i grunden er.

Modelfoto: Scanpix
Modelfoto: Scanpix

Af alle de mennesker, der har levet på Jorden, siden vi dukkede op fra evolutionens mørke, er vi dem, der lever tryggest og med størst velstand. Hvis menneskehedens historie kan sammenlignes med en skål risengrød, ligger vi danskere lige midt i smørklatten. Det billede kan være værd at fastholde i en tid, hvor vi i den økonomiske væksts navn synes at være nødt til at spare på sundhed, uddannelser, kultur, grøn omstilling, verdens fattige, naturpleje og meget andet – for at få råd til at sænke topskatten.

Det skræmmende er, at alle disse problemer er for intet at regne sammenlignet med de gigantiske problemer, som klimaforandringerne vil medføre. Der har været talt om det længe. Men nu advarer også Verdensbanken om, at klimaforandringerne kan føre til øget fattigdom. Allerede i 2030 kan flere end hundrede millioner mennesker være blevet presset ud i ekstrem fattigdom på grund af klimaet. En del vil utvivlsomt flygte og søge mod nye livsmuligheder. De vil søge mod vores breddegrader. Når man tænker på, hvor udfordret Europa er af den nuværende flygtningestrøm, er der grund til at frygte det værste.

Følg klimatopmødet

I lang tid har mange håbet, at eksperterne tog fejl. Mange har ønsket at fortsætte livet fra før den tid, hvor vi vidste, hvad vi nu ved. Herunder vores nuværende regering. Nogle hænger stadig fast i forestillingen om, at klimaforandringerne ikke skyldes menneskets udledninger. Men FNs klimapanel og verdens førende forskere er enige: Situationen skyldes menneskelige CO2-udledninger. At udsætte beslutninger og handlinger med henvisning til den videnskabelige usikkerhed kan ikke længere forsvares. Vi er den første generation, der mærker konsekvenserne af klimaforandringerne, og vi er den sidste generation, der kan gøre noget ved dem. Det haster.

Vi har kendt kriser som noget, man kan komme igennem. Men sådan er det ikke mere. Klimaforandringerne er fatale. Dem kommer vi ikke »igennem«. Vores påstand er, at det ved langt de fleste af os egentlig godt. Forestillingen om, at vi kan løse dette afgrundsdybe kaos ved små justeringer, er en kollektiv løgn, som vi fortæller hinanden for at skubbe det uundgåelige øjeblik fra os, hvor vi må til at gribe fat i vores livsstil med dens overforbrug af fossile brændstoffer, animalske produkter og meningsløst forbrug – senest set til Black Friday og i julehandlen.

Hvordan kan forskerne, miljøorganisationerne, klimaktivisterne, FN og den sunde fornuft have talt for døve øren i over 30 år i deres påpegning af, at vores livsstil er uforenelig med et bæredygtigt samfund? En stor del af svaret er for os at se, at vi ser de nødvendige ændringer i livsstil og vaner som et offer. Som noget, vi skal give fra os. Noget, der vil betyde, at livet bliver mindre godt.

Naturvidenskab og teknologi er vigtige redskaber i forsøget på at tilpasse os de ændrede livsvilkår, som klimaforandringerne vil medføre. Men endnu vigtigere er den mentale, ja, vi fristes til at skrive åndelige forandring, der står foran os. En forandring som kan åbne vores øjne for, at ændringerne i vores livsstil ikke nødvendigvis bliver et offer, men kan ses som en mulighed.

Det er ikke et offer at forankre sit liv i et lokalmiljø uden hele tiden at transportere sig fra A til B. Det kan ses som en mulighed for at lære sig selv og andre at kende i forpligtende fællesskaber. Det er ikke et offer, at ferien ikke altid går til Toscana, men undertiden til Ærø. For det, vi søger på ferien, er måske mere de menneskelige fællesskaber. Det er ikke et offer, at vi ikke længere blot kan betragte naturen som en uudtømmelig ressource. Klimaforandringerne er en alvorlig trussel, både nu og for kommende generationer. Men de kan måske være anledningen til at finde og genfinde os selv som en del af naturen. Vi skal til at genfortælle historien om, hvad naturen og det gode liv i grunden er.

Hvad vi opfatter som »det gode liv« kan være meget forskelligt. Og så alligevel ikke. Der er en fælles historie om det gode liv i vores kultur, som vi alle udsættes for i massiv grad hver eneste dag. Vi har tilladt, at fortællingen om, at det gode liv er at forbruge og at købe, er kommet til at fylde for meget. Hver eneste dag bombarderes vi med en stadig strøm af reklamer, og selv om de fleste af os hævder, at vi ikke falder for en forsimplet og sørgelig tilværelsesforståelse, ville der næppe blive postet milliarder i marketing, hvis det ikke kunne betale sig. »Work, buy, consume and die!« Vi er endt i en situation, hvor vi »køber ting, vi ikke har brug for, med penge, vi ikke har, for at imponere mennesker, som vi ikke kan lide«, som det siges i filmen »Fight Club«.

Man kan blive helt trist ved at tænke over, hvordan universets anslåede 13,8 milliarders års udvikling er endt med dette: En kultur, hvor vi falder om med stress, for at få råd til alt det, der undergraver vores eget livsgrundlag og tillige livsgrundlaget for talløse andre arter. Hvorfor gør vi det? Fordi, så længe »det gode liv« for de fleste indbefatter hyppige ferierejser til fjerne destinationer, privatbilisme, et stort forbrug af animalske produkter (og her er danskerne i den absolutte verdenselite) og et overforbrug af stort se alle de ressourcer, som vi kommer i nærheden af, vil det være et offer at skulle til at reducere forbruget mærkbart. Mennesker, der skal ofre sig er sjældent motiveret for at handle på lang sigt.

Så det må være her, vi skal begynde. Med gode historier. Motiverende historier, der kan give os nye visioner om, hvad det gode liv kan være. Historier om nærhed, relationer og ansvar som bærende elementer i et liv, der er et godt liv, fordi individet udfolder sig inden for rammerne af et fællesskab med både andre mennesker og naturen. Et liv, hvor der er glæde i at dele og række videre til de næste i stedet for glæde i at rage til sig. Et liv, der ligger fjernt fra reklamernes fortælling om lykken i at få mere og nyt hele tiden.

Der er ikke andet at gøre end at fortælle de historier til hinanden. Vise dem på sociale medier, tage billeder af dem, tage kampen op mod de andre historier, der fortælles. Det vil sige fortælle om det gode liv med vegetarmad og vandreture. Det gode liv med genbrug, nøjsomhed og et lille træhus. Det gode liv med mindre forbrug og mere nærhed med mennesker og dyr og natur.

Med vores ord og handlinger kan vi vise hinanden, at der er andre måder at leve på. At det gode liv kan antage andre former end endeløst forbrug. Vi kan vise hinanden, at det at bo på en levende klode i ansvarligt fællesskab med andre livsformer også kan være en fest.

Klimaforandringerne er en trussel. Kun med fælles indsats og gigantiske investeringer i videnskab og teknologi har vi en chance for at få omlagt samfundet, så vi kan tilpasse os de forandrede livsvilkår. Men det begynder med os selv. Med en accept af situationens alvor og en forståelse af, at selv midt i al håbløsheden og afmagten, er der muligheder for at leve »det gode liv«. Ellers bliver der aldrig politisk vilje til at træffe de drastiske beslutninger, der skal til. Først når vi får mod til at leve sådanne gode liv, stemmer majoriteten på politikere, der vil skabe fælles gode løsninger for os.

Der er ingen tvivl om, at fremtiden for os og vores børn bliver markant anderledes, end vi havde forestillet os. Der er et før og et efter. Engang troede man på, at vækst og forbrug var ubetinget godt, så fandt man ud af, at vækst og forbrug kom med en pris. Den pris er, at vi destruerer planeten med vækst og forbrug. Derfor er det ikke nogen særlig høj pris at betale at holde op med at deltage i vækst og forbrug i det omfang, som vi ser nu, når præmien er, at vi kan sikre vores børns og efterkommeres fremtid på en planet fyldt med liv og mangfoldighed. Tiden er inde til at leve et anderledes liv. Vi glæder os!

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.