Kronikken

Usmageligt at sætte Danmark i et dårligt lys

Krav om meget mere end tryghed, et sted at sove og noget at spise er udtryk for en helt anden motivation end bare flugt. Når irakiske statsborgere flygter, virker det paradoksalt, at de vælger at rejse 4.000 km mod nordvest og ikke blot krydser grænsen til Saudi-Arabien, Kuwait eller Iran.

Klaus Kroll.
Klaus Kroll.

Lidt på afstand, nærmere 3.800 km, et sted i den irakiske ørken, kan man digitalt følge med i flygtninge- og migrantdebatten i danske medier. Det første, der slår én, er den følelsesmæssige vinkel, som lægges på mediernes historier, og den efterfølgende mangel på sagligt indhold. Kun ganske få evner at bringe indholdet i debatten op på et faktuelt anstændigt niveau.

Da den store bølge af immigranter og flygtninge ramte de danske grænser, svømmede medierne over af historier om velmenende danskere, der startede Corollaen og kørte individer fra Rødby til Malmø, hvor den største trussel mod deres egen sikkerhed, var risikoen for at køre galt som følge af de utallige selfies, der skulle tages på vej op af Sydmotorvejen. Zornig-segmentet profilerede sig som frihedskæmpere, hvilket kræver et modsvar.

Min morfar kørte under krigen tørv for tyskerne, da han havde en lastvogn, dog godt inspireret af et tysk maskingevær i nakken. Om natten kørte han danske jøder til Bøgeskov Havn og Klintholm, i dette tilfælde uden tvang, men med en overhængende risiko for eget liv, hvis han skulle være blevet taget. Dét var mod og opofrelse i stærk kontrast til de nuværende venstreradikale, som i dag intet risikerer andet et par liter benzin og for to kroner datatrafik til uploading af billeder.

Strømmen af unge mænd fra Mellemøsten og Afrika bliver i danske medier under én fællesbetegnelse kaldt flygtninge, uanset om de rejser fra elendige levevilkår, korrupte styrer eller egentlig krig. Stort set ingen stiller offentligt spørgsmål ved, hvor de kommer fra eller deres motiv. Det skal være min påstand, at kun ganske få afrikanere flygter fra krig, hvorimod langt den største del rejser fra levevilkår, der er langt under den danske fattigdomsgrænse, men det giver dem ikke et stempel som flygtninge, og det er en helt anden debat. Det samme gør sig gældende for en stor del af den irakiske del af flygtningestrømmen. Den største del af Irak, er ikke i krig, og majoriteten af befolkningen lever muligvis under kummerlige forhold, men den er hverken i krig eller lever med en daglig risiko for at blive berørt af krigen.

Rigtig mange syrere er derimod »ægte« krigsflygtninge, men de drukner i mængden og bliver helt naturligt særdeles hårdt ramt af den europæiske debat, når eksempelvis nordafrikanere slår sig løs i Kölns natteliv. Den sammenblanding er skabt af uvidenhed og venstrefløjens konstante forsøg på at kvæle debatten ved at kalde alle anderledes tænkende fascister og racister. Lad os kalde tingene ved rette navn og gemme de emotionelle udbrud.

De sociale medier bugner af billeder af teltlejre fra Anden Verdenskrig, og alle, som finder der rimeligt at indkvartere flygtninge i telte, sættes i samme bås som Mussolini, Hitler, og det, der er værre. Må jeg i det helt stille gøre opmærksom på, at relativt mange kommer fra kår, der er langt ringere end dem, vi tilbyder flygtningene, og at det næppe er befordrende for sammenhængskraften i det danske samfund, at vi skal stille fladskærm, jacuzzi og tre værelser til rådighed for udefrakommende, når vi end ikke magter at give vores egne hjemløse tag over hovedet.

Måske ville en løsning, hvor vi aktivt brugte vores udviklingsmidler på at oprette lejre, indeholdende skoler, hospitaler og sikkerhed i nærområdet, være en langt bedre idé, af økonomiske grunde, men ikke mindst fordi flygtningene relativt hurtigt ville kunne vende hjem, når krigene forhåbentligt stopper.

Hvis jeg engang skulle flygte fra Danmark, ville Venezuela eller Pakistan næppe være det første, jeg tænkte på, men derimod Sverige eller Tyskland. Havde jeg og familien stået i en livstruende situation, burde man være lykkelig for at komme til et sikkert område og ikke skulle stille træskoene af sult. Krav om meget mere end tryghed, et sted at sove og noget at spise er udtryk for en helt anden motivation end bare flugt. Når Irakiske statsborgere flygter, virker det paradoksalt, at de vælger at rejse 4.000 km mod nordvest og ikke blot krydser grænsen til Saudi-Arabien, Kuwait eller Iran. Mon ikke årsagen skal findes i en økonomisk motivation langt mere end behovet for akut sikkerhed?

 

Når Danmark bliver kritiseret for fremmedfjendskhed og urimelige vilkår for flygtninge, må det være, fordi vi i helt særlig grad huser mennesker, herunder politikere og pressionsgrupper, som mener, at det er i landets interesse, at udbrede dårligdomme om kongeriget. Det er direkte usmageligt, at danske politikere sætter landet i et dårligt lys ved at appellere til resten af den venstreorienterede fløj i EU. Når politikere finder det ubehageligt at være dansker på baggrund af en legitimt valgt regerings politik og finder det naturligt at udbasunere det på alverdens medier, burde samme personer måske overveje om deres egen selvprofilering vejer tungere end landets tarv? Lad os gerne tage debatten i Danmark, men lad det ske på et oplyst, faktuelt grundlag, og ikke en emotionel debat drevet af gøglere.

Sverige og Tyskland er ved at underminere den tolerance, der bør herske i Europa, og har med deres åbne indvandringspolitik sat resten af Europa under et så stort pres, at Schengen risikerer at blive en note i historiebøgerne. Den selvudråbte humanitære stormagt Sverige har den højeste mordrate i Nordeuropa, og toppen af Tysklands problemer er først for nylig blevet kendt. På et eller andet tidspunkt risikerer det at skabe en ultra-højrenational fløj, hvilket vi som bekendt har en kedelig erfaring med fra tidligere.

Når dele af det danske politiske miljø, forsøger at udstille alle, der ønsker et stop for flygtninge, som fascister og konsekvent nægter at se i øjnene, at så store grupper af svært- eller ikke-integrerbare mennesker skaber uoverstigelige problemer, lægger de dermed brænde på det bål af intolerance, der risikerer at flamme op.

Hvorfor skal det være tabubelagt at foreslå oprettelsen af modtagecentre i lokalområderne, der både sikrer hurtig tilbagevending, færre integrationsudfordringer og en langt bedre økonomi? De frigjorte midler kunne passende anvendes på de udsatte grupper, som vi har i Danmark. Hvorfor skal det være politisk ukorrekt at fremføre argumentet om, at ikke-vestlige indvandrere er heftigt overrepræsenteret i kriminalstatistikken og samtidig påpege det afsindige i, at vi udviser ingeniørstuderende, men beholder voldtægtsforbrydere og vanekriminelle? Hvorfor benægtes det hårdnakket, at en ret stor del af de tilrejsende er uuddannede yngre mænd, som burde blive i deres hjemland og kæmpe for en bedre fremtid for deres land? Havde samme holdning været udpræget i midten af forrige århundrede, ville vi på nuværende tidspunkt have talt tysk.

Derudover bør vi måske overveje, om det åndsfælleskab, som det nuværende EU er skabt på, i virkeligheden er gået for vidt og rulle EU tilbage til det oprindelige formål, nemlig en frihandelsplads og ikke ret meget mere. Skulle det betyde ventetid ved grænsen, kø i lufthavnen og en dags forsinkelse på en pakke fra et tysk internetfirma, så er det helt fint, hvis det samtidig betyder, at vi har en rimelig idé om, hvem vi lukker ind i Danmark.

Hvis ikke Schengen allerede er på vej i graven, sker det inden for en overskuelig fremtid, hvis Löfven og Merkel fortsat insisterer på at eksperimentere med deres landes befolkningssammensætning.

Danmark og Europa må ikke udvikle sig at blive et multikulturelt forsøg, hvor parallelsamfund eksisterer, og vi i tolerancens hellige navn sikrer vækstgrundlag for netop de intolerante.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.