Kronik

Universiteternes ledelser virker tøsefornærmede

Steen Laugesen Hansen: Offerkulturen blandt de danske studerende har spredt sig til universitetsledelserne, når de klager over at skulle tage hensyn til, om deres færdige kandidater kommer i arbejde.

Taxametersystemet, hvor danske universiteter modtager et beløb, som stort set er proportionalt med antallet af beståede eksaminer, har været debatteret på det seneste. Det skyldes bl.a. en delrapport fra Produktivitetskommissionen, som netop er blevet offentliggjort, en DR2-dokumentar om taxametersystemet, samt udtalelser fra uddannelsesminister Morten Østergaard om det faglige niveau på universiteterne. Produktivitetskommissionen har foreslået, at taxametersystemet ændres, således at universiteternes aflønning kommer til at afhænge af, om deres færdige kandidater kan finde et arbejde. DR2-dokumentaren kunne oplyse, at ca. halvdelen af 4.400 adspurgte undervisere på de danske universiteter havde kendskab til, at en studerende havde bestået eksamen, selv om den pågældende ikke havde det faglige niveau til det, og Morten Østergaard har udtrykt bekymring for taxametersystemets indflydelse på antallet af uddannelser og det faglige niveau generelt.

Til gengæld har såvel Jens Oddershede, rektor og talsmand for Danske Universiteter som Anders Bjarklev, rektor ved DTU, samt Ralf Hemmingsen og Lykke Friis, hhv. rektor og prorektor ved Københavns Universitet, gennem debatindlæg i bl.a. Berlingske afvist niveauproblemerne og det nye forslag til taxametertilskud. De professionelle universitetsledelser, som vi skulle have fået med universitetsreformen, vil tilsyneladende ikke lytte til kritik, hverken udefra eller indefra. Når man læser de tre parters udtalelser, får man indtryk af, at offerkulturen blandt de danske studerende (som for nylig har demonstreret mod at skulle gennemføre deres studier på den normerede tid) har spredt sig til universitetsledelserne, som f.eks.hævder, at det vil være »umuligt« at styre universiteternes økonomi, hvis de skal tage en smule hensyn til, om deres færdige kandidater kommer i arbejde.

Læs også: Ved Morten Østergaard, hvad videnskab er?

Rektor Jens Oddershede skriver i sin kommentar med overskriften »Problematisk at kommission langer ud«, at »alt i alt er det nuværende taxameter måske rigtig relevant«, og at han »vil gerne advare kraftigt imod« Produktivitetskommissionens forslag, da »det vil gøre det fuldstændig umuligt for universiteterne at disponere deres økonomi bare få år ud i fremtiden.« Ligeledes hævder Ralf Hemmingsen og Lykke Friis, at forslaget vil medføre, at det vil være »umuligt at styre universiteternes økonomi.« Man kunne indvende, at mange af Danmarks virksomheder nok allerede er henvist til en virkelighed med meget større økonomisk usikkerhed end den, de danske universiteter vil få under den nye taxametermodel.

Naturligvis kan man ikke forudsige præcist, hvor der er brug for arbejdskraft om ti år eller længere ud i fremtiden, men det er jo ikke det samme som, at man skal lade være med at gøre forsøget. De fleste (uden for universitetsledelserne) vil nok finde det rimeligt, hvis universiteterne kun i mindre grad belønnes for at bruge skatteydernes penge på at uddanne unge mennesker til arbejdsløshed. Men Jens Oddershede synes altså, at Produktivitetskommissionen »langer ud« efter universiteterne, og han omtaler i øvrigt uddannelsesministeren som »uhæderlig«, når sidstnævnte udtrykker tvivl om, hvorvidt der mon er optaget for mange studerende på uddannelser, som ikke vil føre til arbejde for de færdige kandidater.

Læs også: Borgerlige vil lette universitetsregler

Rektor Ralf Hemmingsen og prorektor Lykke Friis afviser Morten Østergaards bekymringer om udviklingen i det faglige niveau på universiteterne som »vom Hörensagen« – uden dog selv at fremføre valide argumenter for det modsatte synspunkt. De nævner dog, at Københavns Universitet rangerer som Nordens bedste universitet, men den rangering er jo i stor udstrækning baseret på fortidens meritter (herunder f.eks. universitetets anseelse, publikationer og antallet af ansatte med ph.d.-grader) og er derfor intet bevis på, at det faglige niveau ikke er faldende lige netop nu. Rektor Anders Bjarklev skriver i sin kronik, at »det er en alvorlig sag, hvis debatten herhjemme undergraver troværdigheden omkring en hel generationskandidatuddannelser, fordi nogen tror, at kvaliteten af uddannelserne er dalende,« og han fortsætter: »hvilken international virksomhed ønsker at placere sig i et land, som selv mener, at den højtuddannede, yngre del af arbejdsstyrken ikke kan en pind?«

Der er vist ikke nogen, der har påstået, at den højtuddannede yngre del af arbejdsstyrken i Danmark ikke kan en pind. Der er derimod nogle, der har tilladt sig at spørge, om alle de mange, der bliver optaget på universiteterne, egentlig er egnet til deres studier, samt om det generelle faglige niveau er aftagende til skade for de mange gode studerende, der heldigvis stadig findes. Svarene på sidstnævnte blev antydet i den før omtalte DR2-dokumentar. Her optrådte et hold første års dyrlæge-studerende, som skulle svare på nogle simple regne- og matematik-spørgsmål fra folkeskolens pensum. Heraf fremgik det tydeligt, at de studerende, der var optaget på baggrund af et meget højt karaktergennemsnit, ikke kunne regne med procenter eller brøker (f.eks. svarede 93 pct. af de studerende i udsendelsen forkert på spørgsmålet: udregn 1/2 : 2/5).

Jeg kan tilføje, at efter at DR2-udsendelsen var blevet vist i TV, blev de studerende, som deltog i udsendelsen, stillet nogle supplerende spørgsmål, herunder: »Er det rimeligt at forvente, at man (på universitetet) behersker 8.-9. klasses regning og matematikstof?« og »Mener du, at det er nyttigt (på universitetet) at kunne 8.-9. klasses regning og matematikstof?« Til første spørgsmål svarede kun ca. en fjerdedel af de ca. 130 studerende klart ja. De resterende fandt det kun rimeligt at besvare den slags spørgsmål (om brøk- og procent-regning), hvis de var blevet »advaret« i forvejen. Til det andet spørgsmål svarede igen kun ca. en fjerdedel klart ja til, at det var nyttigtat have styr på de simple regneregler. Ca. en fjerdedel kunne til gengæld svare klart nej, og den resterende halvdel »måske«. Disse studerende var netop blevet optaget på et universitetsstudium med et omfattende naturvidenskabeligt indhold, men kedelige ting som brøk- og procentregning fandt altså kun hver fjerde studerende relevant for deres studium.

Det skal erkendes, at ovennævnte refererer til et begrænset antal studerende, så naturligvis skal man (ligesom ved exit polls) være forsigtig med fortolkningen. Men resultatet er i overensstemmelse med mine egne erfaringer, og jeg har nu været mere end 25 år i universitetssektoren. På baggrund af de mange udmeldinger om niveauproblemer på universiteterne forekommer det dog nærliggende at foretage en struktureret undersøgelse af studerendes faglige kvalifikationer samt af deres holdning til at studere. Desværre er der tilsyneladende ingen – heller ikke i universitetsledelserne – der efterspørger den information.

Læs også: Universiteterne kan gøre det bedre

I stedet opfører de professionelle universitetsledelser sig tøsefornærmet, når der stilles spørgsmål om, hvorvidt de agerer samfundsmæssigt fornuftigt, f.eks. i forhold til taxametersystemet. Og de politiske ledere fralægger sig ansvaret. Til Berlingske udtaler Morten Østergaard således: »Vi har aldrig bedt nogen om at oprette uddannelser, der ikke er brug for. Vi har heller aldrig bedt om, at universiteterne skal lade studerende, der ikke har niveauet, bestå.« Men Morten Østergaard og hans forgængere i embedet har altså gennem taxametersystemet betalt universiteterne (ekstra) for begge dele. Og betalingen for udførelsen af bestemte arbejdsopgaver kan næppe undgå at være ansvarspådragende i den virkelige verden. Efter 32 år med taxametersystemet er det dog underligt, at de mange midler, som universiteterne tilføres for deres undervisning, ikke har medført, at undervisningen spiller en mere central rolle i universiteternes virksomhedskultur. Til trods for mange års snak om, at undervisning skal være mere meriterende, er der nemlig ikke sket ret meget i den henseende. Det kan jo være svært at dokumentere, at der ikke er meget anseelse i at være en god underviser på et universitet, men man kan i det mindste påpege, at de samlede løntillæg, der gives for god forskning, formodentlig er af størrelsesordenen 100 gange de tilsvarende tillæg for god undervisning.

Så uanset problematiske rammevilkår som f.eks. en uhensigtsmæssig taxameterordning og mange umotiverede studerende, har vores professionelle universitetsledelser også her en omfattende intern arbejdsopgave liggende foran sig. Jeg håber, at de snart vil forsøge at løfte den.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.