Kronik:

Udlændingepolitikkens tabu

Eyvind Vesselbo: Regeringen og DF fortæller igen og igen, at 24-årsreglen og tilknytningskravet har bremset tilstrømningen af udlændinge til Danmark. Men det er det modsatte, der er tilfældet. Fordi man kun fokuserer på familiesammenføringer og flygtninge, glemmer man at få styr på den store majoritet af udlændinge, der kommer hertil – angiveligt som studerende.

Tegning: Claus Bigum
Tegning: Claus Bigum

Der er problemstillinger, som af det politiske system bare bliver fejet ind under gulvtæppet. Vi oplevede det i 90erne, hvor mange ikke ville erkende, at den massive indvandring til Danmark havde udviklet sig til et stort problem for integrationen og dermed for det danske samfund.

Vi oplever for tiden en lignende situation med noget, der nærmer sig et tabu i den politiske dagsorden på udlændingeområdet. TV2s program Operation X beskrev den 25. marts, hvordan studerende fra tredjelande kommer til Danmark med den begrundelse, at de ønsker at studere i Danmark. Problemet er, at en stor del af dem ikke ønsker at studere, men derimod bare at arbejde i Danmark og derefter bosætte sig her permanent.

I forlængelse af Operation X' udsendelse kunne Berlingske Tidende 27. marts oplyse, at kun en tredjedel af de veluddannede udlændinge, der har fået en green card tilladelse til Danmark, er beskæftigede.

Disse to eksempler fra udlændingepolitikken beskriver klart og kontant en problemstilling, som er meget svær at få på den politiske dagsorden. Vi har strammet kraftigt op, når det gælder familiesammenføringer og opholdstilladelser til flygtninge, men der er åbnet meget kraftigt op for personer, som hævder, at de vil til Danmark for at studere eller arbejde. Problemet er, hvis disse muligheder bare bliver brugt til at komme til Danmark under nogle falske forudsætninger, så kan vi ikke længere tale om, at vi har en "Fast og fair" udlændingepolitik.

Regeringens udlændingepolitik er en kæmpesucces bliver det gang på gang understreget. Ved hjælp af 24-årsreglen og tilknytningskravet har vi fået bremset tilstrømningen af udlændinge til Danmark, siden loven blev vedtaget i 2002. Det er helt sikkert den opfattelse, størstedelen af danskerne har, og det er også det, som de fleste medier fortæller den danske befolkning.

Det interessante i den forbindelse er, at tilstrømningen af udlændinge til Danmark på ingen måde er bremset. Tværtimod. Der har været en meget kraftig stigning i opholdstilladelser gennem de sidste otte år. Tallene viser nemlig, at det samlede antal opholdstilladelser i hele perioden fra 2002 til 2009 er på 370.198 personer. Det er næsten 100.000 flere opholdstilladelser, end der blev givet i hele Nyrups regeringsperiode fra 1993 til 2001.

Ser vi på tallene for de enkelte år, blev der f.eks. i 2001 givet 38.592 opholdstilladelser til udlændinge, som ville til Danmark. Til sammenligning blev der i 2008 givet 67.000 opholdstilladelser og i 2009 drejede det sig om 56.000.

Når der derfor tales om, at tilstrømningen af udlændinge til Danmark er bremset væsentligt, så menes der alene, at antallet af familiesammenføringer og antallet af flygtninge, som får opholdstilladelse, er faldet drastisk. Det er også helt korrekt. Ægtefællesammenføringerne faldt i de to første år kraftigt efter vedtagelse af 24-årsreglen og tilknytningskravet. Men så skete der noget interessant. For herefter begyndte de nemlig at stige igen. I 2004 blev der givet 2.344 tilladelser til at familiesammenføre en ægtefælle eller en samlever fra tredjelande til Danmark. Dette tal er i 2009 steget til 3.673. Det er en stigning på næsten 57 procent. Man kan med rette konstatere, at effekten af 24-årsreglen og tilknytningskravet er stærkt dalende. Det er dog stadig sådan, at antallet af familiesammenføringer er væsentligt lavere i 2009 end i 2001. Men hvis den nuværende udvikling fortsætter, så går der ikke lang tid inden, vi når samme niveau for ægteskabssammenføringer som i 2001.

Fokuseringen på familiesammenføringer og opholdstilladelser til flygtninge har betydet, at næsten alle har vendt det blinde øje til den udvikling, som har fundet sted i den gruppe af opholdstilladelser til personer fra tredjelande, hvor det drejer sig om uddannelse og arbejde. De fleste har været enige om, at det er godt for Danmark, at der kommer udenlandsk arbejdskraft til Danmark, og at der kommer mange studerende til de danske uddannelsesinstitutioner. Derfor har den meget kraftige stigning i antallet af udenlandske studerende ikke på nogen måde givet anledning til bekymring i det politiske system. Dette til trods for, at det flere gange er blevet dokumenteret, at mange af dem, der kommer til Danmark på et studievisum faktisk ikke studerer, senest i TV2s Operations X torsdag 25. marts. Det er netop de problemer, som meget få hidtil har villet erkende.

Der er en stærk kontrast i udlændingepolitikken med de meget stramme regler på den ene side, når det drejer sig om familiesammenføring eller opholdstilladelser til flygtninge, når det samtidig kan dokumenteres, at der kommer udenlandske studerende til Danmark alene med det formål at blive i Danmark, og altså ikke for at studere i en kortere periode.

Det helt centrale fokus i udlændingepolitikken og dermed debatten har været at fortælle den danske befolkning, at det alene er familiesammenføringerne og flygtningenes opholdstilladelser, der er et problem. Derfor har det været yderst vigtigt ved hjælp af statistiske oplysninger at kunne vise, at antallet af familiesammenføringer er faldet, og at antallet af opholdstilladser til flygtninge er faldet. Man har bare glemt at fortælle befolkningen, at da man ved hjælp af lovgivningen fik bremset antallet af familiesammenføringer fra f.eks. Pakistan, så blev der åbnet for andre muligheder for at komme til Danmark, som hurtigt blev udnyttet. For medens antallet af pakistanske familiesammenføringer faldt, så steg antallet af pakistanere, som ville til Danmark for at studere, pludselig meget kraftigt. Det samme var tilfældet for arbejdstilladelser til pakistanske statsborgere. I 2001 var der i alt 282 personer fra Pakistan, som fik opholdstilladelse i Danmark. Det var både familiesammenføringer, studerende og folk, der ville arbejde i Danmark. I 2008 var dette tal steget til 652 personer. Altså mere end en fordobling. I 2009 ser tallene ud til at ligge på samme niveau eller lidt over tallene for 2008. Så udviklingen fortsætter. Den samme udvikling kan ses for tyrkiske statsborgere, som ønsker at komme til Danmark.

Når nu TV2s Operation X kan påvise, at der er unge mennesker, som søger til Danmark under falske forudsætninger eller bliver snydt af nogle formidlingsbureauer, så er det at vende det blinde øje til, hvis man ikke griber ind og får stoppet denne udvikling. Det giver jo meget lidt mening, at vi har en meget stram lovgivning, når det gælder familiesammenføring, så stram, at selv unge danskere har svært ved at vende hjem til Danmark med deres ægtefælle, hvis lovgivningen så på andre områder er så lempelig, at nogle på denne måde kan omgå de stramme regler.

Af de 370.148 personer, som fik opholdstilladelse i Danmark i perioden 2002 til 2009 var ca. 14 procent opholdstilladelser til familiesammenførte eller flygtninge. Disse 14 procent er blevet kontrolleret og godkendt efter alle kunstens regler. De 86 procent andre, altså 318.358 personer, er ikke på samme måde blevet kontrolleret og godkendt. Så vi ved meget lidt om, hvem disse personer er, hvad deres baggrund er, og hvad de laver, medens de befinder sig i Danmark. Derfor kan de, der er kommet hertil, som studerende, være i Danmark uden at studere, og de, der er kommet hertil for at arbejde, kan være her uden at arbejde. En del af dem illegalt. Det er ikke en holdbar situation.

Derfor må der meget hurtigt gøres en indsats for at sikre, at man ikke kommer til Danmark under falske forudsætninger, hvorved man samtidig omgår den lovgivning, som skal sikre, at vi kan styre indvandringen på en fornuftig måde.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.