Udlændingene i valgkampen

Indvandring.De nye vandringsstrømme kommer altså til os i en situation, hvor vi under alle omstændigheder for længst har passeret maksimum for, hvor mange borgere fra underudviklede lande, vi kan modtage uden alvorlig skade på velfærden for den befolkning, som er født her, eller som tidligere er indvandret til Danmark.

Et af de forhold, som har størst betydning for Danmarks og det øvrige Europas fremtid, og som ikke har spillet nogen rolle overhovedet i den danske valgkamp, er den såkaldte »demografiske transition«, altså landenes overgang fra et højt til et lavt fødsels- og dødelighedsniveau. Denne overgang til en beskeden eller ligefrem negativ befolkningstilvækst er blevet gennemført først i de rige lande, og den er langt på vej i Latinamerika og Asien.

Men i Afrika og i dele af Mellemøsten ser situationen helt anderledes ud. Her har udbredelsen af den vestlige medicinske teknologi ganske vist reduceret dødeligheden meget, men det overses hyppigt, at fødselsniveauet stadig er meget højt. Det skyldes for det første, at man endnu kun i begrænset omfang er kommet ind i en økonomisk og social udvikling, som kunne føre til kvindefrigørelse og nye normer for kvindens fertilitetsadfærd. For det andet har især Afrika det alvorlige problem, at 40 procent af befolkningen er under 15 år. Disse mange unge kvinder vil jo nu rykke ind i de fødedygtige aldre, hvorved fødselstallene længe vil forblive høje. Afrikas befolkning er i dag dobbelt så stor som EU`s stagnerende befolkning, men om blot 35 år vil Afrikas folketal være blevet fem gange større end indbyggerantallet i EU til den tid.

Denne voldsomme demografiske vækst, og de beskedne økonomiske og sociale forbedringer i Afrika og i dele af Mellemøsten, vil naturligvis fremkalde det stærke ønske om at udvandre til det forjættede Europa, som vi allerede har set starten på, senest i mediernes omtaler af de såkaldte bådflygtninge på Middelhavet.

Udviklingen forstærkes via fjernsynet, radioen og mobiltelefonerne m.v., som giver millioner af mennesker mulighed for at opnå kendskab til de attraktive leveforhold i Europa. Samtidig forstærkes mulighederne af den omfattende og særdeles velorienterede migrationsindustri, som på kynisk vis, og mod høj betaling, imødekommer ønskerne om udvandring til et europæisk land. Menneskesmuglerne hjælper emigranterne med at anvende asylkortet som indrejsepas til Europa.

Det problematiske ved at betragte mange af disse emigranter som flygtninge, er i øvrigt de seneste dage blevet grundigt beskrevet i en længere analyse i det seriøse dagblad Wall Street Journal (12. juni). Dagbladet valgte at beskæftige sig med det land, som i årets første tre måneder leverede de fleste nyankomne indvandrere over havet til Italien, nemlig Senegal i Vestafrika. Senegal har gennem flere tiår haft et rimeligt velfungerende demokrati. Landets pæne økonomiske vækst, og store pengeoverførsler fra tidligere udvandrede, har ikke blot øget levestandarden generelt, men har også forsynet mange husholdninger med fjernsyn og mobiltelefoner, og derfor med et førstehåndskendskab til levestandarden i Europa. Det får så ifølge landets emigrationsminister mange unge til at begive sig ud på den kostbare og livsfarlige rute mod smuglerbådene i Libyen: »Ikke fordi de unge ikke har noget, men fordi de vil have noget bedre, og noget mere.«

I en meget stor landsby, som dagbladet har besøgt, og som i de senere år har fået vand og elektricitet indlagt, siger myndighederne, at der i gennemsnit rejser en ung mand hver uge – i marts for eksempel den 27-årige Ibrahima Ba, som solgte den kvægbesætning, hans far i Frankrig havde finansieret for ham. Den unge mands mor siger, at sønnen »havde alt, hvad han behøvede, men han ville tjene sine egne penge«. Ibrahima var ifølge forældrene blandt de omkring 700 ombordværende på en overfyldt trawler fra Libyen, som gik ned i Middelhavet i april i år.

Den internationale demografiske udvikling generelt peger altså entydigt på, at den voldsomme stigning i vandringerne mod Danmark fra de ikke-vestlige lande vil fortsætte. I SR-regeringens tid, hvor vores udlændingepolitik samtidig er blevet markant lempet, har det årlige antal nye indvandrere fra de ikke-vestlige lande gennemsnitligt ligget omkring 50 pct. over niveauet under de forudgående borgerlige regeringer (Nyt fra Danmarks Statistik 10.02.2015).

Det er derfor af betydelig interesse, at Danmarks Statistik netop har offentliggjort nye tal for integrationen af de indvandrere fra ikke-vestlige lande (Statistikbanken). Tallene er beregnet efter en ny og forbedret teknik, og de dækker perioden fra og med 2008 til og med 2013. For disse seks år kan man aflæse beskæftigelsesfrekvenserne efter personernes herkomst, så man får et præcist mål for, hvor godt det danske samfund har været i stand til at integrere disse nye medborgere på vort arbejdsmarked.

Ville man kalde talserien for en katastrofe, skulle det være, fordi talserien er udtryk for en katastrofe. I 2008 var efter de nye tal 77.9 pct. af persongruppen med dansk oprindelse beskæftiget, mod kun 54.6 pct. for indvandrere fra ikke-vestlige lande. Efterslæbet var altså dengang på 23.3 procentpoint. I 2013 var efterslæbet i beskæftigelse øget til 26.1 procentpoint. Integrationen går altså dårligere og dårligere.

Som det tidligere er blevet dokumenteret af Danmarks Statistik (Indvandrere i Danmark 2014) dækker det mistrøstige billede af en fejlslagen integration over ganske store forskelle mellem oprindelseslandene. Indvandrere fra lande i Østasien er klart de bedst integrerede på arbejdsmarkedet. Dårligst integrerede er indvandrere fra muslimske lande, altså fra lande med svag tradition ikke blot for et offentligt liv uden for den religiøse sfære, men også med svag tradition for kvinders beskæftigelse uden for hjemmet. De laveste beskæftigelsesfrekvenser overhovedet finder Danmarks Statistik for indvandrere fra Libanon, det vil sige overvejende palæstinensere, fra Somalia, og netop fra det Syrien, som lige nu præger vores udlændingedebat så stærkt.

De ikke-vestlige indvandreres efterkommere klarer sig i vort velfærdssamfund ganske vist en smule bedre end forældregenerationen, men har dog kun en 4,5 procentpoint højere beskæftigelsesfrekvens. I traditionelle indvandrerlande med mindre generøse velfærdsordninger som feks. USA har efterkommere ofte en beskæftigelsesfrekvens på helt samme niveau som - eller ligefrem over – gennemsnittet for dem, der er født i landet.

Vore ikke-vestlige efterkommeres beskæftigelsesfrekvens lå ifølge Danmarks Statistiks nye tal i 2008 syv procentpoint under efterkommere fra vestlige lande. I 2013 var dette efterslæb steget til 12 procentpoint.

De ikke-vestlige indvandreres og efterkommeres svage integration på arbejdsmarkedet betyder naturligvis også, at de modtager væsentligt større beløb for eksempel som dagpenge, kontanthjælp og førtidspension, end de selv betaler i skat. Det reducerer den øvrige befolknings muligheder for offentligt velfærd. Et seriøst og omfattende analysearbejde i centraladministrationen nåede i sin første rapport i 2010 frem til, at der var tale om af størrelsesordenen mindst 16 mia. kr. Med den foreliggende teknik havde man ikke kunnet inddrage en del ret betydelige udgiftsposter, og udvalget ville nu i sit fortsatte arbejde forbedre analyserne. Imidlertid standsede SR-regeringen ved sin tiltræden håndfast dette arbejde i centraladministrationen.

De nye vandringsstrømme kommer altså til os i en situation, hvor vi under alle omstændigheder for længst har passeret maksimum for, hvor mange borgere fra underudviklede lande, vi kan modtage uden alvorlig skade på velfærden for den befolkning, som er født her, eller som tidligere er indvandret til Danmark.

Og selv en tilbagerulning af vores udlændingepolitik til situationen før SR-regeringen vil, som det fremgår af tallene, ikke gøre situationen for det danske velfærdssamfund holdbar.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.