Vi bliver taget groft ved næsen

Kort fortalt er EU ikke de europæiske lønmodtageres union. EU er en overnational aftale for halvdelen af det europæiske erhvervsliv, som sikre kapitalens og arbejdskraftens fri bevægelighed.

af Mogens Weile, torsdag den 17. juni, 2004

Formålet med EU er at sikre at kapitalen og virksomhedernes vareproduktion og handel kan foregå for den laveste omkostning og til den højst mulige fortjeneste.
I de enkelte medlemslandes parlamenter er det politikernes væsentligste opgave - af hensyn til konkurrenceevnen - at begrænse erhvervslivets og virksomhedsejernes udgifter til de kollektive, sociale og offentlige ydelser til befolkningerne.

En fællesnævner for processen og systemet hedder skattefrihed og tilskud til producenterne, harmonisering, privatisering og profitmaksimering.

Den 18. maj 1971 ved Folketingets forespørgselsdebat om Danmarks optagelse i 'De europæiske Fællesskaber' forsikrede et bredt flertal i Folketinget den danske befolkning, at betingelserne for optagelse var, at Danmark i al fremtid ville og kunne bevare sin selvstændighed vedrørende social- og skattepolitikken.

Blandt andet sagde Ivar Nørgaard (S): 'At det er så afgjort, hverken Socialdemokratiets ønske eller forestilling, at fællesmarkedet skal bestemme fordelingen mellem skat og løn og profit, mellem høje og lave indtægter, altså fordelingspolitikken her i landet, så vil vi slet ikke være med'.

Forhenværende statsminister den konservative Poul Schlüter sagde dengang: 'Fællesmarkedet bør ikke kunne træffe bindende beslutninger der griber ind i vores social og skattepolitik.'

Per Federspiel (Venstre): 'Det overlades fuldstændigt frit til det enkelte land, hvordan social og skattepolitikken tilrettelægges'.

Niels Helveg (Radikale Venstre): 'Forudsætninger for medlemskab er, at vi suverænt selv bestemmer og er herre over, hvor meget vi betaler i skat, og hvordan skatten fordeles'.
Derfor stemte et snævert flertal ved folkeafstemningen i 1972 ja til 'fællesmarkedet.'
Tirsdag den 1. juni 2004 vedtog EU's social- og beskæftigelsesministre et dokument, der i sit indhold kræver, at Danmark afskaffer den danske efterløn.

I EU - Kommissionens oprindelige formulering hed det, at Danmark skal arbejde for en 'virkeliggørelse af en helhedsstrategi for aktiv aldring, herunder fjernelse af bestående incitamenter til tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, især efterlønsordningen'.
Imidlertid fik Fogh Rasmussen og co. i sidste øjeblik pillet de sidste to ord ud af EU-beslutningen., der direkte nævner efterlønsordningen. Det ændrer dog ikke noget på indholdet og konsekvenserne af EU's beslutning.

Når dokumentet på et tidspunkt skal bruges i den praktiske politik i den nye traktat, så vil det være EU - Kommissionens oprindelige papir, der er retningsgivende for, hvordan teksten skal tolkes.

Ganske vist har EU ikke i øjeblikket (år 2004) kompetence til at forlange, at Danmark skal fjerne efterlønnen. Men hvis en ny forfatning gennemføres som tiltænkt, overtager EU den formelle kompetence på social- og arbejdsmarkedspolitikken.

Til den tid vil EU - Domstolen så kunne afgøre, hvordan EU-dokumentet skal tolkes. Og her vil EU - Kommissionens oprindelige papir uden tvivl afgøre sagen.
Når Fogh fik fjernet ord i dokumentet er det naturligvis fordi regeringen er bange for, at den oprindelige formulering kunne give nogle - for ja-siden - meget uheldige reaktioner hos vælgerne i valgkampen op til 13. juni 2004.

Der er nemlig ikke nogen politiker i Danmark, der ærlig tør fortælle, at efterlønnen skal afskaffes, for så mister de deres arbejde.

I EU's dokument, 'Skærpet gennemførelse af den europæiske beskæftigelsesstrategi' opfordres Danmark også til at gennemføre en revision af overførselsindkomsterne, så lavindkomstgrupper 'får et større incitament til at arbejde'. Oversat til dansk betyder det, at de sociale ydelser skal sænkes, så der bliver større forskel mellem den sociale ydelse og mindstelønnen.

Velfærden i Danmark vedrører os alle. Den har betydning, når vi bliver arbejdsløse, gamle, syge, eller på anden måde bliver afhængig af andre. I vores system har man unddraget visse områder fra markedskræfternes frie spil. Vi har opbygget et velfærd, med solidarisk fordeling og baseret på skatter. Hvis Danmark ikke står fast her, vil vi fremover opleve endnu større ulighed og marginalisering af stadig flere befolkningsgrupper.

EU vil det grundliggende anderledes. EU og tilhængerne vil indrette et europæisk samfund med en mindre offentlig sektor og ønsker at markedskræfterne (jungleloven) skal fungere på alle områder. EU vil have, at vi skal privatforsikre os, hvilket aldrig vil være til fordel for de dårligst stillede. Forsikringssystemet passer som fod i hose til det indre marked, hvor man skal kunne 'bevæge sig frit' og tage sine sociale forsikringer med sig. Derfor presser og truer EU det danske velfærdssystem. Fogh Rasmussen kaldte det 'frihed til selv at vælge.'

Den kommende nye traktat er dårlig for både danske og europæiske lønmodtagere og et groft brud på grundlaget for Danmarks optagelse i 1972. Vi er blevet og bliver taget groft ved næsen.

Læs mere: http://www.net.dialog.dk/~mogens_weile/unionen.htm

"DET DEMOKRATISKE UNDERSKUD" - Et velfungerende demokrati er, som bekendt, en styreform hvor befolkningen har den politiske magt, og hvor beslutninger træffes ved afstemning og af folkevalgte repræsentanter.

MEN - Historien rummer mange eksempler på, at ikke-demokratiske kræfter (despoterne, diktatorerne) kom til magten ad demokratisk vej og at disse har modarbejdet den demokratiske proces, der bragte dem til magten.

“Hvis demokratiet skal være et holdbart ideal, kan vi ikke nøjes med at opfatte det som en rettighed. Vi må først og fremmest betragte det som en forpligtelse – en forpligtelse til at forholde os til hinanden som politisk ligeværdige.” Kai Sørlander.

”SKISMAET MELLEM NORD OG SYD” eller PROBLEMATISKE FORHOLD OG MODSÆTNINGER MELLEM NORD- OG SYDEUROPA:

“Eurosamarbejdet vil ikke fungere. Det fundamentale problem er forskellen i konkurrencekraft mellem syd og nord og den omstændighed, at de ikke længere råder over deres egen monetære politik, herunder muligheden for at devaluere for på den måde at få vækst igen”. (Ambrose Evans-Pritchard i The Telegraph)

Årsagen til problemerne i de 27 EU-landes er bl.a. forskelle i kultur, i mentalitet, i økonomi og konkurrenceevne.

Man prøver at samordne de meget forskellige økonomier: De nordeuropæiske lande med et stort overskud overfor udlandet og de dybt forgældede sydeuropæiske lande. DETTE ER DYBT, DYBT UFORENELIGT!!

Burde de gældsplagede lande forlade Euro-medlemskabet, for derved at øge konkurrenceevnen ved devalueringen af egen valuta? - Også for euroen ville dette betyde øget stabilitet.

Sker der ikke en eller anden form for opdeling med en ny struktur, hvor flere lande fører deres egen monetære politik og styrer deres egne renter og gældsniveauer, så vil Eurozonens gældskrise blive ved med at hjemsøge eurozonen I ÅREVIS.

FRAVÆRET AF FOLKELIG OPBAKNING - Ak nej, euroen har ikke ført - som oprindeligt lovprist af politikere - til lyksaligheder eller skabt lykke og velstand for folkene. Mange mennesker har mistet arbejde og ejendom, og krisen har fået antallet af selvmord i flere europæiske lande til at stige voldsomt.

Eurolandene og politikere har brudt grundlæggende regler, der blev lavet for at undgå økonomisk kaos, som i disse tider KAN føre til Euroens fallit.

Dig og mig og vi-to bor bedst som pensionister på Langeland, Lolland, Bornholm, Ærø, Samsø, Læsø eller Fanø med egen kolonihave og sommerhus for familie, slægt og venner.

Et fængsel ligger i en kaserne, børn leger røvere og soldater, men samfundstjeneste er efterskoler: Rold og Ærø har en skovefterskole, Lolland og Samsø en gartneri- og landbrugsefterskole, Falster og Bornholm en kolonihavehøjskole med stokroser, der holder trolde fra hjem og sogn; Anholt, Læsø og Fanø har fiskeri- og søfartsefterskoler.

Fanø, Mandø, Rømø, Sild, Amrum og Föhr har feriekolonier og lejrskoler for søspejderne, der er de bedste lærere; som syreplejersker har nonner og KFUK´er ingen liggesår, men de har begge ben i næsen, se Aggersborg og Lemvig.

Hvis den danske debat befandt sig i bølgeslaget i 1992, da Maastricht-traktaten var til afstemning, så er det vist sidste gang, at den har været det. Det ændrer Grøndahls kronik ikke på. Den kommer kompasset rundt, så nogenlunde da, og de fleste kan nok finde noget at hænge hatten på. For ikke at tabe overblikket ville jeg især holde øje med to ting: Eurolandene taler hverken om at opløse eurozonen eller om udmeldelser, og konservative regeringer er i overtal. Af den grund er krisepolitiken også konservativ - eller har ihvertfald været det indtil nu.

Når den tyske regering ikke blot meddeler, at den ikke betaler flere krisepakker, så er fortidsaspektet, at Tyskland har nogle særlige forpligtelser i Europa. Fremtidsaspektet er, at tysk erhvervsliv har hele eurozonen som hjemmemarked. Fremtiden fremmales også i et statistisk materiale, der kurserer i de største europæiske hovedstæder, og som viser, hvordan Europa kan ende i betydningsløsheden i international politik. Den udvikling vil eurozonens lande gerne undgå, og det var sikkert også baggrunden for, at tidligere premierminister Tony Blair for nogle uger siden i Die Zeit kaldte det europæiske projekt fantastisk og det eneste rigtige. (Det beholdt han som en hemmelighed, men han var premierminister.) Vurderingen falder naturligvis på politisk stengrund i UK, og den proces, eurozonen befinder sig i, kan sende UK helt ud af EU.

Om DK følger med i slipstrømmen er ikke godt at vide, men kronikken opererer med en sammenblanding af planer, som i mellemtiden er blevet diskursEN i DK, hvor man har gevaldige problemer med at se i øjnene, at beslutningen fra 1993 har sendt DK ud i den yderste periferi af EU. Ligesom den danske debat, hvor den danske presse for få dage siden beskæftigede sig intensivt med rygtet om, at Thorning-Schmidt snart bliver kommissionspræsident. Det er ganske vist.
Som man ser, føres den egentlige debat om EU andre steder. Den er i øvrigt ikke på engelsk, som Grøndahl også gør opmærksom på. Derfor burde den danske offentlighed se at få rettet på koordinaterne i sin opmærksomhed.