"...at danske elever igen kan blive blandt de dygtigste i verden."
Der er ingen dokumentation for at danske elever ikke er blandt de bedste verden. En nylig undersøgelse af 4. klasse elevers kunnen i læsning matematik og naturfag placerer danske elever i top 5 (http://folkeskolen.dk/520222/elevfremgang-i-laesning-og-matematik og http://folkeskolen.dk/520223/forskere-danske-elever-i-4-klasse-laeser-i-...)

PISA har før været rettesnoren for, hvordan danske elever klarede sig internationalt set. I den henseende er PISA åbenbart blevet brugt forkert i mere end 10 år:
"Pisa er en måling af uddannelsessystemer, ikke af personer. Blandt andet er det jo en syv timer lang prøve, som man ved forskellige metoder afvikler på to timer, og derfor er det vigtigt, at man ser helt anderledes på Pisa end på eksaminer", understreger han (Júlíus Bjornsson), da han fortæller om Pisa på et møde i Dansk Selskab for Surveyforskning i København (http://folkeskolen.dk/520148/helt-ny-pisa-undersoegelse-fra-2015)
Danske elever er nok alligevel blandt de bedste i verden.

Så, hvad er det reelle problem?

Kommunerne har tabt 500.000.000 kr. på finanskrisen (http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2009/03/09/003445.htm).

Hvad gymnasierne og erhvervsskolerne mon tabt?

...af det udførte arbejde er en del af enhver lærers stolthed & drivkraft (håber jeg da!).

Med andre jobfunktioner, kan det måske være vanskeligere at få øje på dette - men derfor er der vel ingen grund til at tale nedsættende om de gode og nødvendige bogholdere, der er med til at sørge for fornuftige rengskaber og overskud (og dermed skattekroner) til bl.a. at finansiere vores fantastiske uddannelsessystem.

Ciatet er "...til bogholdere af værste skuffe...".

Artiklens øvrige indhold vil jeg undlade at kommentere men blot konstatere at den må opfattes som et partsindlæg fra "ledelsens" side :o)

Med venlig hilsen
Thomas Grum
Tidl. bogholder, nuværende hf lærer (!)

Citater:
"Problemet med den eksisterende overenskomst er, at systemet er alt for stift til en nutidig moderne undervisning, ..."

"Så der er i den grad behov for en overenskomst, som motiverer lærerne til at undervise og til at påtage sig en ny lærerrolle."

Når man ser på aftalerne, så virker det ikke som de er specielt stive. Se nedenstående.

Fra gymnasielærernes overenskomst:
Da lærerarbejde er grænseløst arbejde, er der fastsat nogle rammer for opgørelsen af lærernes arbejdstid. For mange på arbejdsmarkedet er rammen fastsat til 37 timer om ugen, og det opgøres ved, at man møder kl. 8 og går hjem kl. 16. Gymnasielærerens arbejde består af mange forskellige opgaver, og der fastsættes derfor typisk akkorder til udførelsen af opgaverne. For 70% af undervisningen fremgår det af den centrale overenskomst, at læreren skal have en forberedelsesfaktor på 1,33 til klassisk undervisning. Det fremgår også, hvor meget tid læreren har til gennemførelse af eksamen mv. Af overenskomsten fremgår det, at det der ikke er fastsat centralt, forhandles på den enkelte skole mellem skolens leder og tillidsrepræsentant.
link http://www.gl.org/loenogans/Arbejdstid/Sider/Hjem.aspx

Fra ehversskolernes overenkomst:
§ 4. Tid til forberedelse af undervisning
Skolens ledelse og lærernes tillidsrepræsentant(er) aftaler principper for tildeling af tid til forberedelse af undervisning, opgaveudarbejdelse, efterbehand-ling og bedømmelse mv., for omfanget af tilstedeværelse i forberedelsestiden samt for medregning af forberedelsestid i forbindelse med aflysning af undervisning.
Stk. 2. Pr. 60 minutters undervisning gives forberedelsestid inden for en ramme af 13 til 126 minutter.
Link http://www.gl.org/loenogans/overenskomst/hhxhtx/Documents/Cirkul%C3%A6re...

Folkeskolernes central aftale
http://www.dlf.org/files/DLF/Løn%20og%20job/Overenskomster%20og%20aftaler/Kommunale%20overenskomster/Arbejdstid%20lærere%20mfl/Hvad%20går%20Arbejdstidsaftale%2008%20ud%20på.pdf

Frie skolers arbejdstid:
http://www.fsl.dk/find-svar/arbejdstid/planlaegning-paa-frie-grundskoler/

Kan der ikke gives en mere præcis angivelse af problemet, med de gældende aftaler. De virker da både fleksible og uden tælleri. Det ser da også ud til, at skoleder har rigeligt ledelsesrum, så hvad er det reelle problem?

I folkeskolen kom der en ny overenskomst i 2008. Her kan man vælge en helhedsaftale som netop sætter fokus på det som som de to ledere efterlyse - på arbejdsopgaverne...Hvorfor lyver I? her? Når i garanteret godt ved dette!

Og i ved også udmærket godt, at lærerne på erhvervsskolerne aldeles ikke underviser i klasser, de underviser i og på moduler. Og I ved også godt at læreren aldeles ikke længere er leder i af og klassen, men inspirator og igangsætter af elevernes læreprocesser. I vil tilbage til det system man har forladt hvor læreren hælder viden ind i hovedet på eleven, og så siger: nu har jeg gået igennem pensumm. Nu kan de det...Og vel kan de da ej...

Vest for Den jyske Højderyg ligger eventyrets land og spejdere havde Landslejr 2012 ved Holstebro med 35.000 velfungerende deltagere fra mange lande uden pædagogiske problemer af nogen art for undervisere er altid til stede; spejderlejre er velfungerende jordenom og flygtningelejre med gartnerier på Lolland, Peloponnes, Malta og i Det sydvestlige Spanien og Portugal er en opgave for spejdere og Boys Brigade.

Uden kommunister ingen nationalkommunister, spørg Kant og Johann Wolfgang von Goethe. Postmand Per er vicevært, landbetjent og besøgsven i finske skove, hvor postkasser har finsk design, Postmand Per har et avisdepot med spejdere som avisbude, der tjener til cykler, sommerlejre, soveposer, kompas, ski, trommer og horn.

Her til lands har en skolegård festuge hver uge med cirkus på friluftsscenen og skolegården er skøjtebane om vinteren, se Torvet i Esbjerg. En pedel er sognebetjent, gårdvagt, idræts- og færdselslærer med en cykeltræningsbane på skolens parkeringsplads med velholdte cykler og cykelparkering; en sognebetjent er tryllekunstner og har et cirkusorkester som skoleorkester; skolegården har tavler, byggelegeplads med åbne værksteder og boldbaner som legecenter i skolens ferie.

I angelsaksiske lande er en lærer første mand på skansen for en lærer har sit eget lokale med elever som gæster.