16. februar 2010, 22:30

Ingen kan være i tvivl om Novo Nordisk og Lundbecks betydning for dansk økonomi. I fremtiden kan flere selskaber i Medicon Valley - det dansk/svenske sundhedssamarbejde i Øresundsregionen - opnå samme position, hvis vi giver selskaberne de bedste vækstbetingelser. Det viser de seneste succeshistorier om TopoTarget og Neurosearch.

En række signaler peger dog på, at de optimale rammebetingelser sammenlignet med udlandet ikke er til stede. Lad mig nævne nogle af de vigtigste her og efterfølgende give ti konkrete bud på, hvordan vi kan forbedre vækstbetingelserne for fremtidens selskaber.

Stadig mere klinisk forskning flyttes af den internationale medicinalindustri væk fra Danmark og Sverige. Vores sundhedsvæsen er ikke gearet til at kunne levere tilstrækkeligt med patienter hurtigt nok til at afvikle disse undersøgelser konkurrencedygtigt. Problemet er at en stor del af den kliniske forskning, som bedrives på vore hospitaler, er finansieret ad denne vej. Og endnu værre, forsvinder undersøgelserne, går danske og svenske patienter glip af ny og bedre medicin.

Et andet ildevarslende signal er, at op mod halvdelen af de ca. 50 ikke-børsnoterede biotekselskaber i Medicon Valley er i en så akut pengemangel, at mange risikerer at lukke inden for de nærmeste seks måneder. Det viser en ny analyse fra Medicon Valley Alliance. I disse selskaber er der samlet investeret mere end fem milliarder kroner. For de midler har man udviklet en række lovende lægemiddelkandidater, som nu er så langt i udviklingen, at forskningen begynder at koste rigtigt mange penge. Penge som man er i en stadig stærkere international konkurrence for at fremskaffe.

Analysen sætter også tal på et andet faresignal. Omkring en trediedel af de ca. fem milliarder, som selskaberne har anvendt på forskning og udvikling, er anvendt uden for Medicon Valley. Med andre ord har vi placeret for næsten to milliarder forskning i udlandet til trods for, at vi måske kunne have bevaret en del i Medicon Valley, hvis vi havde været mere konkurrencedygtige.

Analysen blev hurtigt fulgt op af kommentarer fra forskningscheferne i Lundbeck og Novo Nordisk, som samstemmende udtrykte stor bekymring for det fremtidige forskningsmiljø i underskoven af små biotekselskaber i Medicon Valley - et miljø som de store og tunge forskningsbaserede virksomheder er afhængige af som leverandører af kompetente forskningsorienterede medarbejdere.

Medicon Valley er blot en ud af 250 tilsvarende life science klynger i verden med tusindvis af biotekselskaber. Miljøer som alle konkurrerer om de samme sparsomme finansielle og menneskelige ressourcer. Medicon Valley er et internationalt kendt brand, men et navn alene kan ikke gøre det. Brandet må og skal symbolisere en attraktivitet - forsknings-, uddannelses- og forretningsmæssigt - der kan måle sig med andre geografiske områder som Bay Area i San Francisco, Boston eller i fremtiden Beijing og Bangalore.

Lad mig her anbefale ti indsatsområder, som samlet vil forbedre rammebetingelserne i Medicon Valley til gavn for den fremtidige vækst og værdiskabelse.

1.

Fælles vision og strategi for Medicon Valley: Vi skal på tværs af Sundet blive enige om, hvad den langsigtede målsætning med Medicon Valley samarbejdet er. Hvor skal vi være om ti år, hvor er det, vi har vores styrkepositioner, og hvad skal vi satse på i fremtiden?

2.

Placer ansvaret for klyngepolitikken ét sted: I dag er der ikke noget entydigt ansvar for udviklingen af en offentlig/privat bi-national klynge. Groft sagt hører de mange aktiviteter i Medicon Valley ind under mindst fire ministerier, tre regioner og et større antal organisationer, som arbejder med forskellige forhold af betydning for udviklingen af Medicon Valley.

3.

Bedre betingelser for at starte nye selskaber: Proof of concept midlerne, som bruges til at modne forskning, skal udbygges, og inkubatorernes indsats for tidlig kommercialisering skal styrkes. Det skal følges op af flere midler til Vækstfonden og innovationsmiljøerne, så de nye selskaber hjælpes rigtigt i gang, indtil de senere kan tiltrække privat kapital.

4.

Bedre kommercialisering af den offentlige forskning: Sammenlæg de mange små enheder, der i dag arbejder med kommercialisering af forskning, til én slagkraftig organisation, der har en kritisk masse af de nødvendige kommercialiseringskompetencer - og mål og beløn universiteterne på deres evne til at skabe nye virksomheder.

5.

Gennemfør skatteincitamenter for små forskningsbaserede virksomheder: Biotekselskaber har store skattemæssige underskud de første 10-15 år og har dermed ingen mulighed for at modregne disse i et tilsvarende overskud. I England, Frankrig, Canada, visse stater i USA og sågar Norge har man indført regler om, at små forskningsbaserede selskaber kan få op til 35 procent af deres forskningsudgifter direkte refunderet af staten mod selvfølgelig ikke senere at kunne fratrække disse i selskabsskatten. En sådan ordning vil tilføre selskaberne midler, når de har størst brug for dem. Samtidig vil det gøre Medicon Valley til et sted, hvor udenlandske investorer får 1 krone og 35 øres forskning for hver krone, de investerer.

6.

Reducer indkomstkravet for udenlandske forskere for at opnå 25 procent forskerskat og udvid perioden fra tre til fem år: Vi har desperat brug for forskere med international erfaring, og en sådan forbedring vil gøre regionen til et mere attraktivt sted at arbejde for udlændinge. Hvis man samtidig kan gøre det nemmere administrativt at opnå denne status, vil meget være nået.

7.

Etabler en central og uafhængig enhed med ansvar for at koordinere og markedsføre alle internationale medicingennemprøvninger på sygehusene og i almen praksis: Det skal være nemt og ubureaukratisk for medicinalselskaberne at gennemføre kliniske forsøg. De skal kun skulle henvende sig et sted for at få godkendt protokoller og få tilladelse til forsøgene. Samtidigt kunne denne fælles enhed få ansvaret for at organisere sygehusenes og praksis' registrering af patientdata og uddannelse af personalet, så patientgrupper hurtigt kan identificeres.

Enheden skal også have ansvaret for at markedsføre regionens kompetencer og tiltrække kunder til området.

8.

Skab en fælles dansk-svensk forskningsfond til støtte for grundforskning på tværs af grænsen: Det er i dag alt for svært at skaffe forskningsmidler til fælles projekter. Der er så mange uudnyttede synergimuligheder mellem forskergrupper i Skåne og på Sjælland, men det er næsten umuligt at finansiere fælles projekter.

9.

Afsæt midler til en forøget og professionel international markedsføring af Medicon Valley: I dag er der flere organisationer, der med relativt små midler forsøger at fortælle den gode historie om Medicon Valley til potentielle investorer, forskere eller selskaber, der måske overvejer at indgå relationer med tilsvarende her i regionen. Når man ser, hvad andre regioner bruger til international markedsføring, er det forsvindende lidt, hvad der anvendes på Medicon Valley.

10.

Mål og publicer resultaterne af ovennævnte indsatser: Der findes i dag ingen samlet statistik for, hvordan det reelt går i Medicon Valley. Vi ved ikke helt sikkert, hvor mange nye selskaber, der skabes, hvordan de vokser, hvor megen kapital de rejser, hvor mange arbejdspladser der skabes osv. Der bør udarbejdes et årligt temperaturregnskab for denne strategisk vigtige region, så det fremtidige beslutningsgrundlag optimeres.

Så, kære politikere og ministre, der efterlyser handling - her er ti helt konkrete og ikke specielt omkostningstunge ideer, som kan gennemføres, og som vil gavne vores fælles fremtid. Det er bare at komme i gang.

I life science-branchen, som er ganske vant med risici, er den største risiko nok, at ingen gør noget.