Er velfærdstaten en underskuds-forretning,der forgælder os.
I 2001 forlod Venstre Venstre for,at blive BigBrother for
velfærdsstaten i respekt og ansvar for svageste fællesnævner
ELLER,- magten over svagheden og ansvaret for borgernes ret
til beskæftigelse og pligt til velfærd.[Marxisme-Leninisme]

Borgerlig liberal-konservativ politik er ikke kun en del af
statens velfærd,men også selvstændighed og handlefrihed på det personlige plan, som en del af mangfolkeligheden.

En gang ubehageligt sladreværk åbenbart primært med baggrund i et ukvalificieret medlem af Folketinget. Gå i rette med damen da hun jo udbreder en historie hun ikke kan argumentere for.

Det er helt normalt at folk rager til sig, simpelthen fordi de kan. Direktørerne som skulle være de kvalificerede og indsigtsfulde individer viser sig i realiteten at besidde intet andet end dyriske instinkter. Christian Clausen var på forsiden igen i går med sine 100 mill. kroner. For kort tid siden var det en lejlighed han ikke kunne overskue de moralske konsekvenser af.

Tag fat om forbryderne Thyssen og Dahl. Folk der har hjælp behov har I åbenbart lige så lidt indsigt i og forståelse for som öslem Cekic.

Claus Sønderkøge
7990 Øster Assels, Mors
csdenmark@gmail.com
www.bridgefiles.net
SKYPE: csdenmark

De værste skurke i vores samfund, er de der partout vil redde alle andre - koste hvad det vil (af andre folks penge).
Det er på tide at få omlagt socialrådgiver-uddannelsen, så den varetager fællesskabets interesse frem for de krævende ofres.
Det også vigtigt at erkende, at et lille land ikke kan tilbyde alle tilfældige tilvandrere en luksustilværelse - enten væk med den generøse velfærd eller væk med de totalt åbne grænser. De kan ikke co-eksistere i længden.

Nu har disse 2 tabere i årevis vrøvlet løs om, at velfærdsstaten skulle fremme en taberkultur. Hvis denne tese havde noget med virkeligheden at gøre, ville det kunne ses i en stigning af antallet af personer på overførselsindkomst. Antallet af personer i den arbejdsdygtige alder udenfor arbejdsmarkedet har imidlertid være nogenlunde konstant i 30 år - nemlig omkring mellem 800-900.000. Det eneste, der ser ud til at påvirke tallet, er de økonomiske konjunkturer.

De 2 taberes tese har intet med virkeligheden at gøre, men det er de ligeglade med. Ole Thyssen - som er den af de 2 tabere, der har en lille smule omløb i hovedet - er i Information blevet opfordret til at begrunde sin tese empirisk. Det ønsker han ikke under henvisning til at tesen ikke er kvantitativ, men er udtryk for et filosofisk blik. En ægte taber-argument for en ægte taber-tese.

Jeg har førhen kommenteret dine kommentarer. Kan du ikke snart gå ud og opleve livet på egen krop, fremfor du sidder i Porcelænshaven med din fallos i hånden og glo på unge studiner?

En filosof, en etiker, bliver du aldrig.

... de to forfattere skal holde sig til indledningen, at de fik ikke succes med budskabet for 10 år siden - og samtidig konstaterer, at budskabet er ikke blevet tydeligere fordi der er gået 10 år.

Samtidig burde de to herrer nok konkluderer, at fordi man ikke forstås af omverdenen, behøver det ikke være omverdenen der er noget galt med.

"At bogen på nogle punkter blev misforstået, har vi selv en del af æren for" skrives der.

Så er det lige med, om det er krigerens ære, der er tale om her? Er bogen udtryk for forfatternes forsøg på at opnå ære på standens vegne, dvs. som akademikere?

Artiklen her indeholder tydeligvis nogle meget vigtige nuanceringer i forhold til bogen. Men hvorfor var disse nuanceringer ikke med i bogen? Måske fordi unuancerede og firkantede synspunkter virker mere provokerende, vækker mediernes opmærksomhed - og sælger flere bøger!

Selv hvis man anerkender det synspunkt, at alle mennesker kan optræde som henholdsvis kriger, borger og taber - så har forfatterne 1)Ikke optrådt særlig ærefuldt som akademikere ved bevidst at forenkle tingene for at sælge flere bøger 2)Optrådt lidt for succesfuldt som borgere ved på den måde at pleje deres egen karriere og indtjening 3)Reelt gjort sig selv til tabere.

et forhold der passer ind.

De største "vindere" er dem med ejerlejlighed, bil, ferie rejser, gode stillinger (gerne i den "godhedsindustri", som der refereres til).

Disse er samtidigt de mest forgældede - og økonomisk håbløst fortabte. De har satset på "respekten" - de har sejret "ad Helvede til" (Som Thomas Nielsen bemærkede).

Også her er det definitionen af begrebet succes, der er noget suspekt.

Men ja, de egentlige fiaskoer er dem, der karakteriserer sig som en succes. Taberne - tja, de har det vel egentlig ret godt med det. Jeg kan betro jer, at "vinderne" ikke har det godt - og de kommer til at få det meget værre.

Mogens Michaelsen - når du hævder, at Dahl og Thyssen bevidst forenkler tingene for at sælge flere bøger, kan du så ikke præcisere dette lidt, så jeg kan få et mere nuanceret indtryk? For umiddelbart udtrykker de herrer et trivielt, men retvisende billede for mig, uanset hvor kritisk jeg går til det! Det ville lette mine bekymringer for nationens ve og vel med et kvalificeret modsvar.

(Her var det tiltænkte indlæg... Det første smuttede, og dukkede op igen...)

Mogens Michaelsen - jeg synes (desværre) at kronikken rammer noget væsentligt, så når du hævder, at Dahl og Thyssen forenkler tingene for at sælge flere bøger, kan du så ikke præcisere dette?
For mig at se, er der irriterende trivialiteter i begge lejre af diskussionen - nogen har bare bedre præmisser for konklusionen end andre. Men hvis argumenterne blev sat rigtigt op, kunne de vel underlægges en semantisk analyse, og prøves af i en sandhedstabel...?
Indtil et sådant resultat foreligger (...) må jeg forholde mig til empiriske erfaringer som - alt andet lige - giver mig god grund til at holde med Thyssen og Dahl...