Det er den mest forfejlede belysning af bankernes betydning og funktion i Danmark, jeg til dato har læst.

En bank reform må til, med alt ønskelig tydelighed, har bankerne vist de, ikke magter opgaven, at styre udlån forsvarligt og efter at have sikret bankerne fra den visse død med bankgarantier, må folketinget tage det ansvar borgerne har betroet dem alvorligt.

Folketinget må søge løsninger på problemerne, ikke fortsætte ud af den samme tangent, øget gældsætning og lempelse af kapitalkravene for bankerne og en fortsættelse af de afdrag frie lån til unge førstegangs købere er uholdbart, vi ved afdrag frie lån puster prisen på boligen kunstigt op, det er ikke i orden, en bank reform må gennemføres.

I den nuværende økonomiske situation, er bankerne ikke en del af løsningen, de er en del ,af problemet.

Lad os først konstatere at de nuværende banker rent faktisk ikke eksister! Det gør de ikke på den måde at forstå, at ved en blot nogenlunde ædruelig bogføring, så havde ingen af dem en egenkapital. Det er det bankreguleringen i højeste grad bygger på.
Vi ser at der kommer en række rimelig objektive standarder for hvad udlån er værd - og hvad der selv i bedste fald er fri fantasi.

Det giver naturligvis et problem med at have penge at låne ud. Løsningen er ikke tilførsel af kapital til bankerne eller lukningen af øjnene, for hvad der reelt er svindel. Det ser vi jo med den statsejede Nordea, hvor Finanstilsynets meget afdæmpede inspektionsrapporter for enhver, der kan læse indenad giver en reaktion, hvor man får latterkrampe med sammenkrøllede tæer.

Hvad er løsningen så: Det er at redde de gode udlån ud af bankerne! Det er dér de offentlige midler skal anbringes anvendes. De bestående strukturer er håbløse! Det er blot at smide gode penge efter dårlige. Vi ser det med de Bankia i Spanien - uanset hvor mange penge man tilfører dem, så er der ALENE nye bundløse huller.

For nu at tage erhvervslånene, så er løsningen nok den man er på vej til at bruge: Når likviditeten strammer til så må man jo låne i Nationalbanken. Fint nok; men mod sikkerhed i "gode udlån". Disse udlån skal så reddes ud af bankerne ved forskellige former for virksomhedsobligationer, som indlånerne (læs: pensionskasserne) kan investere direkte i - papirer, der har rent fysisk sikkerhed i konkrete kapitalgoder. De kan oprettes med en minimal kapital efter det gamle realkreditsystem med serielån, hvor sikkerheden følger afskrivningerne. (Investorerne er jo ikke krævende hvad angår afkast - bare de har en begrundet formodning om at se bare NOGEN af pengene igen, når de skal bruge dem)

Driftskreditter er jo også reelt slut - her kører tilsyneladende en del via leverandørkreditter, hvor de solide selskaber - mod en pris - stiller kapital til rådighed. Det er enten direkte kreditter eller der er tale om forudbetalinger, der ruller den modsatte vej gennem systemet.

Betalingsformidling har vi jo set de to sidste årskifter - de virker ikke! Først var det Danske Bank i 2011, der fik "tekniske problemer" i år var det Nordea.

Hvad angår realkreditten, så er der nok ikke anden udvej end en statsovertagelse, der udskiller de fast forrentede annuiteter i hvad de oprindeligt var: Debitorejede og garanterede foreninger. Resten må så holdes i statslige afviklingsfonde.

Det vil naturligvis gøre at boligkreditter kun kan ydes til solide købere - og det er udelukkende et spørgsmål om prisen på ejendommene. Ingen tvivl om at ejendomspriserne er vildt overvurderede - sagen er jo, at der ikke er nogen, der kan betale blot nogenlunde renter og afdrag.

Priserne vil nødvendigvis komme meget langt ned på trods af banker og kreditforeningers manøvrer for at holde på fiktive værdier hos insolvente og illikvide boligejere. Priserne VIL komme ned, dels fordi om ikke andet så giver antallet af dødsboer en vis minimumsomsætning, dels fordi der ikke er boligmangel og udlejningsejendomme vil være tvunget til at sætte huslejerne ned for at undgå tab på tomme lejligheder.

Niels Westergaard-Nielsens kronik lider af den fundamentale svaghed, at den går ud fra, at der er den ringeste substans bag bankernes påstande - det er ikke tilfældet!
Desuden er han fuldt parat til at lukke øjnene for urigtige påstande og afpresning fra folk med bevist uduelighed på CV'et. Eksemplet med Sverrig er det dårligst tænkelige.
Sagen er jo den at de svenske banker på intet tidspunkt siden 1990 har været "oven vande" - det stiller os så i den ubehagelige situation at banker, der allerede reelt var zombier nu får endnu et dødsstød. Frode Fredegods lig kan altså kun trækkes rundt i sognet så og så mange gange - selvom man klemmer næsen i for den ramme stank - på et tidspunkt rasler benene fra vognen - og det tidspunkt var 2008/09!

Bankerne er ikke en del af problemet: De ER problemet. Men derfra så til at slutte, at de må være en del af løsningen - det følger IKKE.

Vi kommer til at bygge en finanssektor op - med statslige midler - ved SIDEN af den nuværende struktur, der så må afvikles til så lille ulempe for realøkonomien (der ret beset har det udmærket) som muligt.

Her vil vi opdage, at behovet for banker og kreditformidling overhovedet ikke står mål med bankernes vildt oppustede balancer. En simpel girobank i offentlig regi kan jo snildt dække betalingsformidlingsbehovet f.eks. Større investeringer vil kræve opbygning af institutter, hvor finansieringen går UDENOM bankerne.

BANKERNE ER IKKE og BLIVER ALDRIG en del af LØSNINGEN.

hvor dumme bankerne er.

Det store problem nu er ikke om en bank går ned nu og da. Det er fx om en række store banker og Euroen går ned.

Man må have en grundigere styring af den pengeverden, når de ikke kan styre sig selv.

Og nej, det er desværre ikke kun politikene. Helt uenig.

Måske skulle man udarbejde en grådighedskoofisient, hvordan man ellers staver til den.

Denne kunne så gælde alt og alle.

Tilsyneladende handler bankrådgivnig i, hvordan man selv scorer mest muligt samtidigt med, man udelukker sunde foretagender og forhold.

Tager man Nordjylland som eksempel, så er der en del dårligdom; men var det ikke også en del ret gode initiativer. Disse skal naturligvis fremmes. Man tjener da penge her, selvom det er lidt sværere.

Var det bankerne eller politikerne - Det var politikerne.

Hvem liberaliserede den finansielle sektor mod bedre vidende? - Det gjorde politikerne.

Hvem skabte den Danske afart af subprimelån - Det gjorde politikerne.

Så jo, det overordnede ansvar ligger naturligvis hos politikerne og kun politikerne.
At bankerne ikke føler noget ansvar overfor samfundet, det bør ikke være nogen nyhed for nogen politikere.

Underligt at en økonomiprofessor i Danmark, kan være så uforstående som her. Hvad er mon hans ærinde ?
Han mangler helt aspektet om, at de finansielle supermarkeder er direkte skadelige for almindelig bank-drift. Ringkøbing Landbobank er et glimrende eksempel på "almindelig" bankdrift, hvor indlånsmidler transformeres til udlån - på gammeldaws maner. Denne bank var IKKE ved at krakke.
Danske Bank, Nykredit-koncernen, Nordea og mange andre finanssupermarkeder, driver derimod IKKE længere normal "bank-drift". Disse mastodonter, ejer pensionsselskaber, børsmæglerfirmaer, realkreditinstiutioner etc etc. Samtidig spekulerer de globalt i optioner, futures, ETF'er og derivater af enhver slags. En slag casino-økonomi.
Når disse supermarkeder så taber penge ved den "globale casino", så tørrer de tabene af på sagesløse bankkunder, som ellers betaler enhver sit. Denne gruppe får så hævede udlåns renter, lavere indlånsrenter, højere og flere gebyrer etc etc.
Se, det er resultatet af de finanssielle supermarkeders såkaldte stordriftsfordele. Det kan umuligt være denne professor ubekendt, at selv medlemmer af den amerikanske centralbank, efterlyser en bedre reulering af finanssektoren.
En økonomi-professor, som ikke engang har gidet se DR2s dokumentar-udsendelse - Wall Street indefra - hvor amerikanske journalisters gravegrupper DOKUMENTERER at finanssektoren har det direkte og overordnede ansvar for den økonomiske krise vi stadig befinder os i, ja, det kan undre.
Måske er samme professor også uvidende om, at både i USA og England, er finanssektoren atter igang med at udstede en ny type sub-prime lån ?
Det er med stor undren at man læser denne professors indlæg i debatten.

Den har vi snart hørt så mange gange, at det er blevet træls.

Og man kan spørge igen og igen uden at få svar.

Hvad er det vi skal købe mere af?

Motorvejene er fyldt til bristepunktet med Audi A6'ere.

Hver Dansker har i gennemsnit 2 fladskærme.

Hver Dansker har en IPhone til 5000 kroner(Hvilket i sig selv er hjernedødt dyrt).

Danskerne i gennemsnit smider mad ud svarende til 40% af forbruget.

Osv. Osv.

Jamen der skal gang i boligsalget siger man så???

Jamen hør nu her. Hvor mange hjemløse er det nu lige vi har i Danmark?

Og hvor mange overflødige boliger er der lige bygget op gennem 00'erne?

Dertil: Fra politisk hold gør man alt for at opretholde fantasipriser som intet hold har i virkeligheden. Ingen med et rask sind ønsker da at overtage gældsaben fra de insolvente.

At det så er historisk billigt at låne penge, gør det altså stadig ikke attraktivt at købe en vare til 3 gange prisen. Man er nemlig stadig gældsbundet i evighed.

F.eks. Vil du købe en cykel til 200000 kroner, blot fordi du kan få lånet rente og afdragsfrit? I så fald er du ikke rask i sindet og bør stoppes.

Nej problemet er, at man har brændt 50 års forbrug af på 10 år - endda købt på klods. Det har konsekvenser.

De største pensionsselskaber har besluttet at investere for i alt 11,3 milliarder i nye bygninger i Danmark. Det forventes at investeringer vil give arbejde for 1500 håndværkere, funktionærer og selvstændige i et helt år.

EN GÆLDSBREMSE - Iflg. EU-Lovgivning må budgetunderskuddet ikke overstige 3% af BNP. Statsgælden må ikke overstige 60 %, strukturelt underskud på højst være på 0,5 %. -
Sanktioner/bøder ligger på op til 0,1% af BNP.

Danmark har accepteret, at EU-domstolen kan idømme os bøder, hvis den danske budgetlov ikke sikrer en gældsbremse ”PÅ PASSENDE VIS”.....???