Kronikken

Stop mudderkastningen om landbruget

At gøre landbrug og miljø til et område for værdikamp er ikke i samfundets interesse. Tværtimod, for vi har brug for både et bedre og mere producerende landbrug og for mere og bedre miljø.

Ole Sohn
Ole Sohn

De seneste måneders voldsomme kamp om den såkaldte landbrugspakke har været uskøn og strategisk uklog. Set som politisk reality-show overværede vi en blanding af kreative fortolkninger af statistikker, ufine politiske kneb, benspænd, fejlfinderi og værdikamp. Naturligvis var der en hvis spænding over »hvem-blinker-først«-kampen mellem Lars Løkke Rasmussen (V) og Søren Pape Poulsen (K). Og det lod sig slet ikke skjule, at journalister og kommentatorer nød de mange konflikthistorier på Christiansborgs gange.

Også uden for Christiansborg var der gang i den. Nogle landmænd lo, mens miljøfolk græd. Men at gøre landbrug og miljø til et område for værdikamp er ikke i samfundets interesse. Tværtimod, for vi har brug for både et bedre og mere producerende landbrug og for mere og bedre miljø.

Landbrug og fødevaresektoren har stor og positiv betydning for samfundet og jobskabelsen. Og det er et erhverv, hvor der er behov for omfattende og langsigtede investeringer, der kan fremme produktionen og produktiviteten på en mere ressourceeffektiv måde. Med dette in mente er det både kortsigtet og uklogt at føre erhvervspolitik for landbruget byggende på 90 mandater. Landmænd, som investerer på baggrund af en smal flertalsvedtagelse i Folketinget, udsætter sig jo for en risiko, hvis en kommende regering ændrer reglerne igen, hvorfor et i forvejen hårdt ramt erhverv kan komme yderligere i klemme.

Men nu er skaden sket. Så af hensyn til landbrugserhvervets langsigtede og nødvendige investeringer påhviler det den ansvarlige opposition snarest muligt melde ud, hvad landbruget kan forvente af ændringer efter et valg og et muligt regeringsskifte, så landmænd kan have det med i deres overvejelser, hvis/når de foretager investeringer.

På baggrund af det uskønne forløb omkring landbrugspakken bør regeringen og Folketinget overveje, om det ikke vil være klogere og mere samfundsgavnligt, hvis erhvervspolitikken generelt bygger på brede og langtidsholdbare løsninger, så erhvervslivet i tryghed kan foretage langsigtede investeringer i vished om, at kursen ikke ændres, blot fordi magtforholdene på Christiansborg ændrer sig.

Når man generelt følger den politiske debat om dansk landbrug, er den meget negativ. Og ja, der er naturligvis behov for at gøre mere i forhold til miljøet, dyrevelfærden, fødevarekvaliteten og den omfattende økonomiske subsidiering af landbruget. Men hvis vi løfter blikket og ser overordnet på landbrugs- og fødevaresektoren, bør vi være glade og stolte. For vi har en fødevareklynge i verdensklasse, der har potentiale til meget mere. Det skal de politiske beslutningstagere og forbrugerne understøtte.

Fødevareklyngen eksporterer for mere end 140 mia. kr., hvilket er næsten en fjerdedel af den samlede danske vareeksport. Samtidig beskæftiger klyngen omkring 140.000 fuldtidsbeskæftigede. Eksporten, der bl.a. består af kød, korn, mælk, ost, skind og forarbejdede fødevarer som øl, chokolade og enzymer til fisk, fiskeprodukter, maskiner og udstyr er repræsenteret på over 150 udenlandske markeder. Så klyngen har en stor betydning for samfundet og jobskabelsen.

Denne styrkeposition er opbygget på baggrund af et traditionsrigt samarbejde mellem erhverv og myndigheder og mellem virksomheder på tværs af værdikæden fra det primære jordbrug og fiskeri til forarbejdningsindustrien og producenter af ingredienser, teknologi og udstyr. Men en væsentlig forudsætning for fødevareklyngens fremtidige vækst og eksport er, at råvaregrundlaget fra landbruget – og fiskeriet – øges på et bæredygtigt grundlag, Det kan ske ved i stigende grad at regulere fødevaresektoren på dens miljøbelastning fremfor, hvor meget der produceres, sådan som også den forrige regerings Vækstteam for Fødevarer og Natur- og Landbrugskommissionen anbefalede. Så der var og er således et godt fagligt fundament for, at der burde kunne skabes en bred reform til styrkelse af et bæredygtigt råvaregrundlag for vores globalt stærke fødevareklynge.

Når det er så uhyre vigtigt både at styrke råvaregrundlaget til fødevareklyngen og samtidig beskytte naturen, er det, fordi verden står over for to helt afgørende udfordringer, der kun findes én løsning på.

Over de næste 30 år vil verdens befolkning vokse fra de nuværende syv milliarder mennesker til ni milliarder. Det vil sige, at der bliver flere munde at mætte. Dertil kommer, at milliarder løftes ud af fattigdom, hvorfor også behovet for bedre og sundere fødevarer vokser. Men sideløbende vokser presset på klimaet, miljøet og naturressourcerne såsom rent vand og dyrkbar jord.

Løsningen er derfor, at der skal produceres flere fødevarer, samtidig med at presset på naturen mindskes. Samspillet mellem disse to modsatrettede udfordringer har den danske fødevareklynge faktisk været meget dygtig til at håndtere.

Danske fødevarevirksomheder har effektiviseret og øget produktionen og på samme tid nedbragt forbruget af vand, energi og CO2-udledning. Dertil kommer, at på det voksende globale marked for energi- og vandeffektive løsninger til industriel produktion står danske virksomheder godt placeret

Selv om det er oplagt at drøfte, hvordan vi kan gøre mere for at mindske presset på miljøet og naturen, er det dog værd at glæde sig over, at også dansk landbrug er inde i en grøn omstillingsproces. F.eks. er kvælstofoverskuddet blevet reduceret med 45 procent i perioden fra 1990 til 2011, og udledningen af drivhusgasser er faldet med 24 procent samtidig med, at landbrugsproduktionen er steget med mere end 20 procent. Altså mere for mindre.

Så udfordringen for primærlandbruget, fødevareklyngen, regeringen og Folketinget er at finde sammen om løsninger, der kan udvide råvaregrundlaget på en bæredygtig måde, så Danmark fortsat kan udvikle sin globale styrkeposition med at levere kvalitetsfødevarer og dermed bidrage til at løse fremtidens globale udfordringer. Det er der både gode produktionsarbejdspladser og eksportkroner i.

Forhåbentlig var landbrugspakken et uheldigt bump på vejen. Regeringen og oppositionen må finde sammen med erhvervet i et partnerskab, der kan udvikle en langsigtet strategi for bæredygtig fødevareproduktion byggende på princippet mere for mindre. Grundlaget ligger der i form af et sæt gode anbefalinger fra den forrige regerings Vækstteam for Fødevarer og fra Natur- og Landbrugskommissionen. Hvilket vel at mærke er anbefalinger, som hovedparten af Folketingets partier har bakket op om.

Det er ikke kun erhvervet og politikerne, der har ansvar for en mere bæredygtig fødevareproduktion. Også vi forbrugere kan bidrage til at skubbe på for en fortsat mere bæredygtig fødevareproduktion ved at have konstant fokus på miljø og dyrevelfærd. Vi kan vælge konventionelle fødevarer fra og i stigende omfang vælge økologiske produkter til. Vi kan vælge usunde produkter fra og sunde produkter til. Og vi kan understøtte lokalt producerede fødevarer, der fremmer den gode smag og kvalitet.

Forbrugernes voksende bevidsthed om bæredygtighed og kvalitet har medvirket til en markant udvikling af økologiske fødevarer, hvilket siden 2006 har dannet grundlag for en tredobling af den danske økologieksport, ligesom hjemmemarkedet for økologiske fødevarer er eksploderet. Dertil kommer den fantastiske udvikling af dansk gastronomi, som også sætter fokus på kvalitet og god smag. Så forbrugerne kan med deres handlinger påvirke markedet ved at fremme økologi, kvalitet og dyrevelfærd.

Med det store potentiale som dansk fødevareproduktion rummer – fra jord til bord – bør regering og oppositionen stoppe mudderkastningen og finde sammen om at forbedre produktionsvilkårene for landbruget samtidig med, at miljø- og naturforholdene forbedres. Det er vigtigere end værdipolitiske markeringer.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.