Kronik

Stop den globale narkokriminalitet

Narkopolitikken handler ikke længere om, hvorvidt staten skal gribe ind i vores liv. Den handler om at bekæmpe den ødelæggende kriminalisering af hele samfund.

Tegning: Claus Bigum
Tegning: Claus Bigum

Ifølge FNs årlige rapport om narkomisbrug var 1,4 procent af Danmarks befolkning i 2008 misbrugere af kokain. Tallet er stigende. Undersøgelsen blev nævnt i en artikel i Berlingske 27. juni under overskriften: Unge sniffer kokain i lange baner. En ikke-nyhed kan man sige. Men omtale fik den. Langt mere interessant, men langt mindre omtalt, blev en anden udgivelse fra juni 2011 nemlig Report of the Global Commision on Drug Policy. Et dokument udformet af bl.a. Kofi Anan, Richard Branson, Javier Solana, Thorvald Stoltenberg og mange flere nuværende eller tidligere toppolikere og ehvervsfolk. Dokumentet er baseret på videnskabelige artikler og statistikker og kommer med konklusioner om narkopolitik, som første gang blev ytret af Milton Friedman for 40 år siden. Friedman havde regnet den ud allerede dengang. Alverdens politikkere har nu haft den mellemliggende tid til at se hans forudsigelser blive til virkelighed. Konklusionen er: Krigen mod narko har slået fejl. Det er på tide, at vi gør noget ved det. Eller med kommisionens ord: »Break the taboo on debate and reform. The time for action is now.«

Tallene fra rapporten viser, at forbruget af ulovlige stoffer har været stigende lige så længe, som man har ført statistik over det og sandsynligvis ligeså længe, som krigen mod narko har stået på. Samtidig har kriminaliseringen ført til en øget omsætning for bagmændende, der hovedsagelig udgøres af organiserede kriminelle. Kommisionen anbefaler derfor en ændring i narkotikalovgivningen verden over. En ændring, der medfører at man baserer narkopolitikken på empiriske undersøgelser, at man behandler misbrugere fremfor at kriminalisere dem, og at man tager hensyn til de første led i produktiondkæden, der typisk er fattige latinamerikanske bønder, som reelt ikke har andre muligheder.

For det er ifølge tallene såre simpelt: Der er intet der tyder på, at en afkriminalisering af narko fører til et større forbrug blandt befolkningen. Tal fra Portugal, Holland og Australien, hvor man har forsøgt sig med afkriminalisering af cannabis samt sammeligning imellem amerikanske stater, der har forskellig politik vedrørende besiddelse af cannabis, viser entydigt, at et lempet forhold til stoffer ikke medfører flere misbrugere. Samtidig tyder alt på, at tilbud om behandling fremfor kriminalisering af misbrugere fører til færre misbrugere, mindre narkorelateret kriminalitet og en økonomisk gevinst. De lande, hvor man har mønstret den største politiindsats og slået hårdest ned ulovlige stoffer, har haft den største stigning i antallet af narkomaner. Sandsynligvis fordi de bliver fanget i en negativ spiral af kriminalitet og misbrug.

Hvis en 18-årig pige

Der er desuden en klar sammenhæng imellem bandevold eller decideret krig imellem organiserede bander eller grupper og kriminaliseringen af narkotika. Den nyeste forksning viser ligefrem, at en øget politiindsats overfor narkotikabesiddelse, -misbrug og -handel medfører en øget risiko for den offentlige sikkerhed. I USA er 25% af de indsatte i landets fængsler dømt for kriminalitet begået for at skaffe penge til stoffer. Oven i dette tal kommer tallet for fængslede bandemedlemmer eller personer med tilhørsforhold til en eller anden form for organiseret kriminalitet, der tjener langt størstedelen af deres penge, netop fordi narkotika er ulovligt. Tilsammen udgør indsatte med narkorelaterede domme halvdelen af de indsatte i USA.

Det økonomiske aspekt er heller ikke uvæsentligt: I et studie fra Harvard fra 2008 estimerede Jeffrey A. Miron, at legalisering af stoffer ville skyde 76.8 milliarder dollars ind i den amerikanske økonomi per år (baseret på over halvdelen i besparelser indenfor ordenshåndhævelse og resten i skatteindkomster). Hans studie blev skrevet under af 500 amerikanske økonomer i håb om, at det ville ændre narkopolitikken.

Endelig kommer hertil den nød, elendighed og de lejlighedsvise massemord, som bønder i primært Latinamerika bliver ofre for i både den officielle krig mod narko, hvor de får ødelagt deres afgrøder og den interne kamp, hvor de bliver slået ihjel for at samarbejde med de forkerte.

Fra et rationelt synspunkt er der ikke noget at være i tvivl om. Der er kun en stopklods. Den barriere, der igennem tiden har været den største forhindring for en afkriminaliering: Den etiske. Narkotiske stoffer er vanedannende og farlige for helbreddet. Det har af alverdens politikere været opfattet som statens rolle at sørge for, at den tilfældige borger ikke kunne udsættes for denne fristelse. Problemet er blot, at alt forskning i emner tyder på, at staten ikke kan styre dette med forbud og kriminalisering.

Kampen mod narkotika har ideologisk set haft en bizar tilværelse. Frihed til at gøre som man vil, burde være en liberal mærkesag, men når det kommer til fri hash, har synspunktet typisk hørt hjemme på venstrefløjen. I USA er narkotika fra politisk hold blevet bekæmpet hårdere end noget andet sted i verden på trods af liberale røster som Friedmans. Det er på tide at gøre op med denne ideologiske forvirring. Al evidens peger på, at den eneste vej er en afkriminalisering. Det kan man ikke have forskellige holdninger til uanset ens politiske standpunkt. Narkopolitikken handler ikke længere om, hvorvidt staten skal gribe ind i vores liv dertil er empirien for stærk. Det handler ikke længere om, hvorvidt narko kan sidestilles med druk, rygning, faldskærmsudspring, fodbold eller andre handlinger som vi ved er risikable, men som mange alligevel finder stor fornøjelse ved. Det er ikke længere et spørgsmål om, hvornår stat og politikere skal gribe ind i den enkelte borgers frihed. Det er blot at kigge på tallene og drage en konklusion.

Spørg dig selv, hvad du egentlig ved om kokain? Hvis en 18-årig pige, der bliver tilbudt at prøve stoffet sammen med nogle ældre fyre, som alle sammen siger, at der ikke sker noget, og at de alle sammen har taget det, uden at det har haft konsekvenser, kan vi så regne med, at hun ikke vil tro dem? Har hun lært at kokain giver hjernen samme glædesfølelse som madindtag og sex, men at hun ved hyppig brug mister evnen til at føle glæde ved disse handlinger, fordi hjernen bliver immun overfor de signalstoffer, som udløses? Sandsynligvis ikke. Hun ved blot, at det er ulovligt for det er her, vi har lagt vores ressourcer. Er det mon nok til at afskrække hende?

Den omtalte kommision anbefaler, at der gives mere råderum for enkelte lande til at starte forsøg med afkriminalisering og behandling til afhængige. Lad Danmark være blandt de første. Lad os f.eks. forsøge os med at cannabis eller andre euforiserende stoffer kan købes på apotekerne. På lige fod med håndkøbsmedicin, under kyndig vejledning, med indlægsseddel med info om bivirkninger, rådgivningslinie og hvilken mængde, der bør indtages. Læg en fornuftigt afgift på stofferne og vedtag naturligvis en fornuftig aldersgrænse for, hvornår man skal kunne kan købe dem.

Giv folk en mulighed for at bestemme over deres eget liv. Forbud og kriminalisering er ikke vejen frem. Tag ikke mig på ordet. Tag ikke engang de mange tunge navne, der har skrevet under på rapporten på ordet. Tag et kig på de tal og statistikker, som rapporten bygger sine konklusioner på. De taler for sig selv.

Rapporten kan downloades her: http://www.globalcommissionondrugs.org/Report

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.