... politikerne var til for folket, da var man jo nødt til at tale sammen og politikerne nødt til at forstå befolkningen. Dengang levede politikerne også i "samme daglig" som befolkningen.

I dag er befolkningen en belastning og nødvendigt onde, for politikernes gøre og laden - fordi den politiske karrieren går frem for alt, og man risikerer jo befolkningen kommer unødigt på tværs.

Løsningen er ganske simpel - det ændres, så hver Folketingsmedlem max. kan sidde i to perioder, d.v.s max. 8 år (et antal år, der er gældende for mange andre valgbare jobs verden over).

Så vil der komme en nødvendig udskiftning af politikerne, og ikke som nu "livstids politikere" - der vil kommer politikere med nytænkning og livserfaring, og ikke som nu hvoe det er studenter der har dropper ud fra uni og offentlige akademikere uden erfaring fra andet end at "styre med love og regler".

Så vil politik komme i centrum, der vil komme personer der har interesse i politik - og ikke som i dag, hvor det primært er at bevare en livsstidsstilling og god pensionsordning.

Der er i dag ingen (så vist jeg kan tænke på) Folketingspolitiker, der har erfaring fra det private erhvervsliv - og derfor kommer der aldrig nyt input til at "drive tingene videre", nej vi fortsætter bare som vi er vant til.

Desværre er det Folketinget selv, der skal ændre "arbejdsmåderne" og derfor kommer der ikke til at ske noget som helst - for så saver de den gren over, de selv sidder på.

Politik er reelt at "stå til rådighed for befolkningen" - i dag har vi politikere der primært varetager egne interesser og overlevelse.

Velfærds suttekluden bliver mindre og mindre, og arbejderen
måles alligevel ikke i politik, men i kroner, effektivitet,
kvantitet, kreativitet, kvalitet og tempo. ELLER personlige
handlefrihed til selvforsørgelse, som Mao lærte de fattige,
at sy sit eget tøj og dyrke sine fødevare med disciplin for
simpel overlevelse i det nære folkelige liv.
ELLER! hvorfor ikke sætte nyt liv i demokratiet, og lade
borgerne stemme elektronisk som i folketinget, politikerne
jo af berøringsangst.

Vælgerne er vænnet til den "kontrakt politik" som den borgelige regering stod for. Den nuværende regering fører en politik der er helt "Rasmus modsat". Social kammeraterne (S-SF)tabte valget og overlod magten til de radigale. Men de fik sejrens sødme at smage, minister taburetter med al frynset. Nu frygter de at blive væltet af pinden og så skyder de på Enheds listen der vil holde DERES valgløfter.
S-SF er af den opfattelse at dobbelt moral er dobbelt så godt som moral.

En løsning var måske at man ved et folketingsvalg, udvalgte personer der svarer til 5 mandatet (100.000 personer), der via CPR udvælges tilfældigt for en valgperiode.

Disse skal så ved nærmere givne lovområder afgive deres stemme via nem id. Områderne kunne være, straffelov, suverænitetsafgivels, skatte forhøjelser/sænkelser, love der er på kanten af grundloven.

Det vil tvinge vores folkevalgte til at sikre en kommunikation med 100.000 mennesker gennem en hele valgperioden, og dermed måske sikre at det er argumenter der tæller og ikke ideologi.

Du taler ikke for Folket. Men til folket. Måske det er der misforståelsen opstår?

Det er jo ikke bare socialdemokraternes problem.

"De nægter pure at lade sig disciplinere og socialisere til at levere opbakning til et kollektivt velfærdsprojekt, hvis normer udstikkes fra oven."

Det er jo ikke bare det det handler om. Det er den der virkelighedsfjerne magtfuldkommenhed - at almindelige mennesker kriminaliseres, med undskyldningen - sådan kommer vi gangstervældet til livs. Og nej - det er ikke ved at kriminalisere almindelige, indtil da, lovlydige borgere - for de kriminelle er, om ikke ligeglade, så indregner de den kalkulerede risiko og tager chansen.
Det dæmmer man altså ikke op for, ved at kriminalisere ganske almindelige lovlydige borgere.
Idiotien opstår der - og jeg ved godt at ukendskab til loven ikke ikke er unddragende for straf - hvor almindelige lovlydige borgere risikerer at komme ind og spjælde på rene idiotiske og for at sige det rent ud - populistisk - lettere hovedløs - lovgivning.
Det man opnår er en øget belastning af restsystemet og ordensmagten - uden at komme kriminaliteten og bandeuvæsenet til livs.
Hvordan skal man respektere det?
Fatter det simpelthen ikke.
republikansk elitisme - hvad menes der med det?