Kronik

Socialister kan lære af USA

Gry Möger Poulsen og Christian Østergaard: Efter Mattias Tesfayes exit fra SF er der fornyet fokus på venstrefløjen. Hvis ikke centrum-venstre fokuserer på arbejds- og levevilkårene for dem uden lange uddannelser og høj løn, så svigter vi og giver Venstre alt for let spil.

Gry Möger Poulsen, formand for SFU og Christian Østergaard, landsledelsesmedlem i SFU og folketingskandidat for SF
Gry Möger Poulsen, formand for SFU og Christian Østergaard, landsledelsesmedlem i SFU og folketingskandidat for SF

»I believe that the way you grow the economy is from the middle out. I believe in fighting for the middle class because if they’re prospering, all of us will prosper« - sådan siger Barack Obama i en kampagnefilm fra juli. Sammen med ti andre unge socialister var vi i oktober i USA for at følge valget. Som rød er man vant til at have en vis skepsis over for USA. Men under vores rundrejse i Staterne fik vi øjnene op for noget helt andet. Nemlig at der i langt højere grad end hvad vi oplever herhjemme, foregår en ideologisk debat om finanskrisens rødder og indretningen af økonomien. Debatten om økonomien i USA er et ideologisk valg mellem »the low road« og »the high road«. Om hvorvidt vi alle bare må acceptere et globalt løn-kapløb mod bunden, eller om vi faktisk kan bygge en konkurrencedygtig økonomi, der ikke sender regningen til manden på gulvet.

Den første model kender vi fra Romney. Herhjemme fra Anders Samuelsen, Claus Hjort (og nu også Ole Sohn?) Men i den amerikanske debat var »the low road« ikke den eneste model. Tværtimod: »The high road« er kendetegnet ved investeringer i uddannelse, forskning, energi, sundhed og i fremstillingsjob på amerikansk jord. Og i hele det politiske og intellektuelle miljø diskuteres, skrives og udgives der bud på, hvordan man genrejser en ny og stærkere økonomi efter de uregulerede markedskræfters fallit. Progressive prioriterer faktisk hjernekraft på at udvikle et alternativ til den naive trickle-down-økonomi, som tilsiger, at alt godt kommer til samfund, der forgylder toppen. Kort sagt: Debatten er i fuld gang i USA. Det kan vi i den grad lære af i Danmark. Derfor vil vi her bringe de bedste politiske forslag fra den amerikanske debat ind i den danske offentlighed for at udfordre »Hjort-doktrinen« som den eneste vej frem:

1. Styrk de brede lags købekraft og vilkårene i produktionen.

En afgørende årsag til den nuværende krise er den ulige fordeling af købekraft i økonomien. Reallønnen for arbejdstagere er stagneret de sidste 30 år over hele den vestlige verden, mens de i toppen er blevet stadig rigere. Her i Danmark tjener de mest velstillede ifølge Lars Olsen m.fl. 3,9 gange så meget som et medlem af arbejderklassen modsat 2,4 i 1985. Kun gennem en styrkelse af købekraften hos den almindelige forbruger og arbejdstager, kan udviklingen i økonomien vendes. Udfra et samfundsøkonomisk perspektiv er der god ræson i at styrke lønmodtagerne (forbrugerne), for hvem skal ellers købe de produkter, man producerer? Derfor er det klare budskab i Staterne, at skattesystemet skal omstruktureres. Pengene skal omfordeles fra de allerrigeste i toppen af samfundet og fra arbejdsfri gevinster såsom finans- og boligspekulation til de brede lag af befolkningen og produktive virksomheder. Små og mellemstore virksomheder, der ansætter nye folk, skal have en skattefordel, investeringer i nye maskiner og produktivitetsforbedringer skal fremmes gennem afskrivningsfordele og dyre afgifter skal begrænses.

2. En bæredygtig økonomi - mere regulering af finanssektoren.

Krisen blev udløst af en dereguleret finanssektor, hvis omfang og indretning var løbet løbsk. Derfor er der behov for politisk mod til at regulere finansverdenen. Wall Street skal spille efter de samme regler som Main Street. Konkret kan der nu og her indføres en skat på finansielle transaktioner. Ryddes op i de finansielle produkter plus løn- og incitamentsstrukturerne. Og ikke mindst gennemføres en opsplitning af banker, så investerings- og indlånsbanker holdes adskilt. Almindelige familiers opsparinger skal ikke ryge med i faldet som følge af uansvarlig spekulation. Finanssektoren har ganske enkelt vokset sig for stor og er blevet for spekulativ. Den er gået fra at udgøre cirka det samme som realøkonomien i starten af 80erne til i dag at være tre gange så stor. Et opgør med den udvikling er nødvendig for stabil vækst i fremtiden.

3. Et demokratisk arbejdsmarked - styrk medarbejdernes indflydelse på arbejdspladsen.

At sikre medarbejderne langt større indflydelse på deres arbejdsplads kan give bedre produkter og øge produktiviteten. Ved at gøre det lettere for den enkelte lønmodtager at påvirke sin arbejdsplads og måden, der arbejdes på, åbnes en helt ny kilde til innovation. Vi besøgte en maskiningeniørvirksomhed, som producerer maskiner til brug i fremstillingsindustrien. Den var ejet og drevet af medarbejderne. Over de sidste 20 år er de gået fra udelukkende at producere komponenter til den amerikanske bilindustri til nu også at producere til nye markeder i bl.a. Kina og har udvidet produktionen derefter. Den store indflydelse til den enkelte medarbejder har skabt et miljø, hvor firmaet kan levere de bedste, mest innovative løsninger på markedet, mens medarbejderne alle er topmotiverede, fordi de også selv har direkte medbestemmelse over firmaets overskud.

4. Investeringer i fælles uddannelse og sundhed.

Der skal investeres i mennesker, hvis økonomien skal styrkes. Når Obama siger, han vil bygge økonomien »from the middle out«, betyder det, at det menneskelige potentiale skal udnyttes bedre gennem investeringer i uddannelse og sundhed. Situationen i USA minder om den herhjemme: De job, som er flyttet ud, kommer ikke tilbage. Det er ufaglærte og faglærte produktionsjob. For at udvikle og sikre morgendagens fremstillingsjob skal manden på gulvet uddannes i topklasse. Samme logik gælder på sundhedsområdet, hvor det er afgørende at sørge for, at alle har muligheden for at leve et sundt liv og kunne bidrage. Derfor er centrale dele af »the high road« investeringer i uddannelse, i et godt arbejdsmiljø og i sundhed for alle. Progressivt af amerikanske standarder, men også kerneområder, som bør udvikles og udvides herhjemme.

5. Øget energi- og ressourceeffektivitet - prioriter de smarte løsninger

Prisen på råvarer stiger, og vi skal til at vænne os til en tilstand af ressourceknaphed. I den amerikanske energisektor alene spildes mere energi, end der produceres i Japan på et helt år. Her er altså et stort behov for at udnytte energien og ressourcerne bedre. Et behov, der også findes i det danske erhvervsliv, som skriger på konkurrencedygtige omkostninger. En del af løsningen er smartere anvendelse og genanvendelse af ressourcerne. I selve udviklingen af disse løsninger kan også ligge en konkurrencefordel, idet kvalitativt bedre, smartere løsninger åbner for nye potentialer. I stedet for udelukkende at fokusere på at udvinde mere kul og gas, handler det om at anvende ressourcerne smartere. Tanken går igen i mange andre dele af økonomien - hvorfor jagte billigere arbejdskraft, hvis man kan bruge sine ansattes ekspertise, praktiske erfaring og viden til at udvikle virksomhedens produkter smartere?

Disse bud er komponenter i et alternativ til Hjort-doktrinen om lavere løn og lavere skat. Bud, der svarer på globaliseringens udfordringer ved at insistere på, at det ikke skal betyde et kapløb mod bunden, hvad angår løn- og arbejdsvilkår. Globaliseringen skal ikke bruges til at rive ned. Derimod skal vi bygge en økonomi fra de brede lag af befolkningen og ud. Vi skal demokratisere produktionen for at styrke innovation, investere i uddannelse og vedvarende energi og nedbringe omkostningerne ved at flytte skattebyrden fra lønmodtagerne til arbejdsfri gevinster, bruge ressourcer langt smartere og reducere skadelige afgifter. Vi skal vælge »the high road«. Der er brug for en stejl læringskurve, hvis ikke højrefløjens svar skal forme fremtidens økonomi. Sagen er helt enkelt den, at hvis ikke centrum-venstre fokuserer på arbejds- og levevilkårene for de brede lag af befolkningen uden lange uddannelser og høj løn, så svigter vi og giver Venstre alt for let spil. Kampen om fremtidens arbejdspladser - om hvad Danmark skal leve af - skal ikke overlades til de blå eller reduceres til et spørgsmål om flere offentlige investeringer. Det skal derimod være omdrejningspunktet for vores politiske arbejde. Som de siger i USA: »It’s the economy, stupid!«

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.