6. januar 2012, 22:30

Det skal ikke være nogen hemmelighed: De første 100 dage har ikke været en dans på roser for den ny regering. Vi har fået en hård medfart i både meningsmålinger og medier, hvor for meget fokus har været på sløsede slipseknuder, rygekabiner og de begynderfejl, som altid vil være der for en ny regering. Vi bærer selv en pæn portion af ansvaret for diskussionen om »løftebruddene«, fordi vi ikke i tide - tydeligt nok - fik sagt, at når tre forskellige partier skal mødes om et fælles grundlag, så kan intet parti få opfyldt alle sine ønsker. Og vi har ikke været skarpe nok på, hvad det vil sige at være venstreorienteret i en krisetid.

Med til billedet af de første 100 dage hører også, at det er lykkedes højrefløjen at fremmane et billede af en regering, som svigter alle sine løfter, mens Venstre og Dansk Folkeparti tilsyneladende er blevet omdannet til partier, som holder alt hvad de lover og siger tingene som de er. Glemt er, at Pia Kjærsgaard løb fra alle sine garantier til de nedslidte lønmodtagere og de ledige, som fik en fyreseddel på grund af krisen. Glemt er, at Venstre før valget tegnede et rosenrødt billede af dansk økonomi, som desværre lå langt fra realiteterne. Tænk blot på alle de gange, hvor Lars Løkke Rasmussen lovede, at nu var »Danmark gennem krisen«, nu var »regningen betalt« og nu var der »to streger under facit«.

Det var desværre et borgerligt skønmaleri. Regningen var ikke betalt - tværtimod viste det sig, at den nye regering overtog et håndværkertilbud, hvor reparationsarbejdet først lige er startet.

Regeringens start bør bedømmes ud fra, at dansk økonomi står i en overordentlig vanskelig situation. For moderne socialister er det vigtigt, at der føres en økonomisk ansvarlig politik, og at vi har modet til at træffe de svære beslutninger og prioritere benhårdt. Det er vi ikke ene om, men vi er garanten for, at det sker på en fair, balanceret og rimelig måde.

At være venstreorienteret i en krisetid kræver en høj grad af realisme og ansvarlighed i forhold til, hvad der er råd til i den nuværende alvorlige økonomiske situation. Derfor vil jeg sige det klart: Der bliver ikke råd til at reparere på det håndværkertilbud, som vi har overtaget fra VK-regeringen, før vi har pengene i hånden. Der bliver ikke råd til velfærd før vi har gennemført de nødvendige reformer og prioriteringer, der sikrer, at pengene er i kassen.

Som venstreorienteret er det afgørende, at der prioriteres fornuftigt med det offentlige forbrug som i dag er på 528 mia. kroner. Det afgørende må ikke blive, om det offentlige forbrug stiger med en, to eller milliarder. Så længe samfundskagen vokser langsomt, så længe vil der i sagens natur være meget begrænset udfoldelsesmuligheder i forhold til stigende offentligt forbrug. Mulighederne ligger i at omprioritere de mange milliarder, vi i dag bruger, så vi får mest muligt for pengene, og bruger hver eneste krone på en måde, som peger fremad.

Det er ikke nyt, at vi står i en økonomisk krise. Men det er alligevel skræmmende, at for hver gang, vi får nye økonomiske nøgletal, er billedet blevet mere dystert. Den tidligere regering meldte lige før sommerferien ud, at Danmark var på vej i et selvbærende opsving. Nu frygter flere økonomer, at Danmark igen er på vej i recession. Situationen kræver en ansvarlig - og også en overansvarlig økonomisk politik - i en tid med enorm usikkerhed blandt forbrugere, virksomheder og finansmarkedet. Der er derfor ikke et alternativ til mådeholdenhed. De seneste ugers diskussion om Europas dybe krise har understreget alvoren og kravet til sunde offentlige finanser.

Der er ikke tale om, at venstreorienterede skal føre borgerlig politik. Vi taler om ansvarlig politik. Borgerlighed og ansvarlighed må ikke sidestilles. Historien fra de seneste 10 år taler sit tydelige sprog. Må jeg stilfærdigt minde om, at VK-regeringen gav ufinansierede skattelettelser på toppen af en højkonjunktur og samtidig lod de offentlige udgifter skride i forhold til det budgetterede. Deri ligger det uansvarlige. Og nu hører vi, at de borgerlige - med Lars Løkke Rasmussen i spidsen - lover »rigtige skattelettelser«, som sænker skattetrykket og derved indtægterne til fællesskabet.

Med et gabende hul i statskassen er den borgerlige politik direkte uansvarlig, og Venstre skylder stadig svar på, hvor pengene skal komme fra. Løkkes liberale bagland har foreslået brugerbetaling på uddannelse og sundhed, men den lige adgang til skoler og sygehuse er jo ikke årsagen til Danmarks problemer. Tværtimod er vores land netop blevet stærkt, fordi vi har skabt et velfærdssamfund, hvor alle får en chance.

Regeringsgrundlaget har lagt meget ambitiøse mål for dansk økonomi med fokus på reformer, grøn vækst og ansvarlighed. Danmark skal tilbage på sporet og genskabe en sund økonomi. Sunde offentlige finanser er helt afgørende for, at Danmark har manøvrerum til at føre en aktiv finanspolitik. Det er helt afgørende - også for SF.

Højrefløjen forsøger at fremmane et billede af mit parti som økonomisk uansvarlige, men det var ikke SF, der i grådighedens brølende 00ere klattede skattekronerne op på overbetaling af privathospitalerne og et dyrt, forløjet og mislykket krigseventyr i Irak. Det var ikke SF, der stemte for skattelettelser til de velstillede, som Danmark ikke havde råd til. Og det var ikke SF, som pustede boligboblen op med afdragsfrie lån. Moderne socialister ved, at styr på økonomien er fuldstændig afgørende for et holdbart velfærdssamfund. Og vi ved, at de som først og fremmest bliver ramt af lav vækst og uholdbare offentlige finanser, er de i forvejen dårligst stillede i samfundet.

Derfor har venstreorienterede i en krisetid også viljen til hårde prioriteringer.

Enhver politiker - i byråd, region eller Folketinget - skal vide, at reformer, effektiviseringer og omfordelinger er forudsætningen for, at vi kan bringe Danmark fremad. Vi er sådan set enige med de borgerlige i, at den økonomiske krise er alvorlig. Vi er også enige med dem i, at der er brug for mådehold. Og selv om det på mange måder er de borgerliges ansvar, at krisen har ramt Danmark så hårdt, som tilfældet er - så må vi agere ud fra den virkelighed, der nu er skabt. Men vores måde at tackle krisen på er afgørende forskellige fra det, Løkke og Pia praktiserede. Vi har tre pejlemærker:

Alle skal bidrage. Det vil blandt andet sige, at når almindelige mennesker betaler skat, skal de multinationale også. Når der kræves mådehold af lønmodtagerne, må det også gælde på direktionsgangene.

Inddragelse. Når den offentlige sektor skal moderniseres, er udgangspunktet medarbejdernes egne gode ideer - vi vil lytte, inddrage, skabe partnerskaber. Vi investerer i mennesker i stedet for hovedløst at fjerne rettigheder: Vi sætter gang i beskæftigelse, vi investerer i uddannelse og vi investerer i sundhed og forebyggelse. Alt sammen, fordi arbejde, uddannelse og sundhed er den bedste sikring mod fattigdom, ulighed og social udstødelse.

Sund økonomi kræver også, at der kommer gang i Danmark igen. Derfor sætter regeringen gang i en kickstart, for at få øget job og vækst. Selvom investeringer koster her og nu, så er det vigtigt middel til at holde hånden under beskæftigelsen og undgå at arbejdsløsheden bider sig fast på et højere niveau i en tid, hvor forbrugerne og virksomhederne er tilbageholdende. Får arbejdsløsheden lov til at bide sig fast på et højere niveau vil det betyde permanent højere offentlige udgifter og færre skatteindtægter.

Rentable investeringer har per definition også et afkast. Så når vi investerer fornuftigt i den offentlige sektor og den almene boligsektor, og skaber tusindvis af job de kommende år, så bidrager investeringerne også til at mindske driftsudgifterne. Det er også i krisetid, at vi skal investere i uddannelse, som vi skal leve af, og som sikrer at arbejdsstyrkens kvalifikationer står mål med de krav, der stilles, når der igen kommer ordentlig gang i væksten.

For venstreorienterede er en økonomi sund, når der er balance mellem øget vækst og lighed. Heri ligger også en væsentlig forskel til ti års VKO-politik med ufinansierede skattelettelser, øget ulighed og gaver til de mest velstillede. Under en hård økonomisk krise er det vores opgave som venstreorienterede at sikre balance, rimelighed og fairness i de svære politiske prioriteringer, der er et grundvilkår for den ny regering.