Skattepligt til Danmark – eller ikke?

John Bygholm: Det er ikke altid helt let at vurdere, om der foreligger fuld skattepligt til Danmark eller ikke. Nærværende er ikke et forsøg på at vurdere den konkrete sag med Stephen Kinnock, men alene en omtale af nogle forhold, der indgår ved vurderingen af, om en person er skattepligtig til Danmark, når jobbet er i udlandet og familien er i Danmark.

17 Kommentarer

Arbejde i Schweiz og familie i Danmark kan give en uklar skattemæssig situation. I den seneste tid har situationen, hvor Helle Thorning-Schmidts mand Stephen Kinnock arbejder og får løn i Schweiz, og i et eller andet omfang opholder sig sammen med familien i Danmark, været en del omtalt i medierne.

Uanset at det måske for de fleste lyder som et relativt enkelt spørgsmål, om Stephen Kinnock er skattepligtig til Danmark eller ej, er det en kompliceret situation, som ikke kan besvares med blot nogenlunde sikkerhed uden kendskab til alle de konkrete forhold. De fleste, som har kommenteret sagen, har da også lagt forskellige forudsætninger om de faktiske forhold til grund.

Nærværende er ikke et forsøg på at vurdere den konkrete sag, men alene en omtale af nogle forhold, der indgår ved vurderingen af, om en person er skattepligtig til Danmark, når jobbet er i udlandet og familien er i Danmark.

Om Stephen Kinnock skal betale skat til Danmark af sin løn fra Schweiz, afhænger af, om han er fuldt skattepligtig til Danmark. Hvis der foreligger fuld skattepligt, skal der betales skat til Danmark af alle indkomster, og der sker så godskrivning af den skat, der betales til Schweiz og evt. andre lande. Hvis der ikke er fuld skattepligt til Danmark, skal indkomsten fra Schweiz ikke beskattes her i landet. Er der fuld skattepligt til Danmark efter danske regler, kan det tænkes, at der samtidig er fuld skattepligt til Schweiz efter de schweiziske regler. Er dette tilfældet, skal det afgøres efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten, hvor personen anses for at være fuldt skattepligtig. Dette vil typisk blive afgjort efter, hvor personen har det såkaldte »midtpunkt for sine livsinteresser«. Det vil i givet fald ofte være de personlige forhold, der vil være afgørende for denne vurdering.

Fuld skattepligt til Danmark gælder for personer, der har bopæl her. Herudover gælder fuld skattepligt for personer, der uden at have bopæl i Danmark opholder sig her i et tidsrum af mindst 6 måneder, hvori medregnes kortvarige ophold i udlandet på grund af ferie eller lignende.

For en person, som ikke hidtil har været skattepligtig til Danmark, indtræder skattepligten ikke ved erhvervelse af en bolig i Danmark, hvis man ikke samtidig tager ophold i Danmark. I et sådant tilfælde indtræder fuld skattepligt til Danmark først, når den pågældende tager ophold her i landet. Kortvarige ophold i Danmark på grund af ferie eller lignende anses ikke for ophold, der i denne situation medfører fuld skattepligt. Ifølge SKATs praksis anses et uafbrudt ophold her i landet på mere end 3 måneder, eller flere ophold på i alt mere end 180 dage indenfor et tidsrum af 12 måneder, ikke for »kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende«. Ved beregning af opholdets varighed medregnes ethvert påbegyndt døgn som et fuldt døgn.

Om praksis kan følgende citeres fra Ligningsvejledningen: »De nævnte 3 måneder, respektive 180 dage, betragtes som et maksimum for ophold, uden at skattepligten indtræder på grund af bopæl her. Dette maksimumsophold accepteres i almindelighed, når der er tale om personer, hvis ophold her har et (overvejende) feriemæssigt præg, og således ikke er nødvendiggjort af en regelmæssig (løbende) personlig varetagelse af indtægtsgivende erhverv, f.eks. hyppig deltagelse i eller tilsyn med ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet. Det foran nævnte lægges i hvert fald til grund, hvor der er tale om personer, der i øvrigt har bopæl i og anden fast tilknytning (nær familie, indtægtsgivende hverv, statsborgerskab etc.) til et andet land, således at opholdene i Danmark med rette kan siges at have karakter af 'ferie eller lignende' fra det pågældende land.«

Da familien har en bolig i Danmark, har Stephen Kinnock således bolig til rådighed i Danmark. Hvis Stephen Kinnock ikke hidtil har været skattepligtig til Danmark, skal sagen vurderes som en tilflyttersag. Det kan derfor være afgørende, om der er taget ophold her i landet. En tilflytter anses som nævnt ikke for at have taget ophold i Danmark, hvis den pågældende alene opholder sig kortvarigt i Danmark på grund af ferie eller lignende. Efter ordlyden synes man ved eksempelvis at besvare arbejdsrelaterede mails eller foretage arbejdsrelaterede telefonopkald eller deltage i møder i Danmark at have bevæget sig uden for grænsen for, hvad der kan omfattes af ophold på grund af ferie eller lignende. På den anden side forekommer det meget vidtgående, hvis man ikke kan tillade sig at læse og besvare mails eller opkald (som kan være arbejdsrelaterede) via den mobiltelefon, som mange altid medbringer lige så selvfølgeligt som kørekort, kreditkort og lignende. Hertil kommer, at det samtidig vil være omfattende og ikke uden problemer at efterprøve, om der har været tale om arbejde eller ikke. Det forekommer tilsvarende vidtgående, hvis deltagelse i møder i Danmark (i modsætning til i andre lande) i alle tilfælde medfører, at grænsen for »ferie eller lignende« overskrides.

Det har blandt andet været oplyst, at Stephen Kinnock har været i Danmark i 33 weekender i 2009. Hvis man regner hver af disse weekender fra fredag aften til mandag morgen, giver dette ophold i Danmark i 4 dage hver weekend eller i alt 132 dage. Dette betyder ikke selvstændigt, at der indtræder fuld skattepligt til Danmark.

Hvis det at besvare arbejdsrelaterede mails og telefonopkald altid skal anses for at overskride grænsen for, hvad der kan være omfattet af ophold på grund af ferie eller lignende, vil det kunne få konsekvenser for mange danskere, som er udstationeret af deres danske arbejdsgiver, og som har solgt deres bolig, men som måske holder ferie i deres sommerhus i Danmark. Det er i vores informationssamfund svært at forestille sig, at der ikke under en ferie i Danmark kan komme en mail eller et opkald, som er arbejdsrelateret, og det er samtidig vanskeligt at konstatere, hvilke reaktioner den enkelte person har foretaget. Det er blandt andet derfor interessant at se, hvad SKAT kommer frem til i den verserende sag. Afgørelsen fra SKAT kan vise sig at få betydning for mange lignende tilfælde.

Som det fremgår, er det ikke altid helt let at vurdere, om der foreligger fuld skattepligt til Danmark eller ikke. Der vil næsten altid være tale om en konkret vurdering, hvor blandt andet de nævnte forhold kan spille en rolle. De fleste vil derfor være bedst tjent med at få foretaget en vurdering af deres skattemæssige situation på forhånd enten ved at spørge en professionel rådgiver eller evt. ved at anmode SKAT om et bindende svar. I praksis er der alligevel mange, der ikke får foretaget en sådan forhåndsvurdering, måske fordi de stoler på deres egen evne til at læse og forstå de regler, der gælder på området. Ofte baserer skatteydere sig på, hvad man tilfældigvis har hørt fra andre, hvis skattemæssige situation ligner deres egen. Som rådgivere bliver vi af og til konfronteret med, at den skattemæssige situation må være på en bestemt måde (altid gunstig for skatteyderen) fordi en anden skatteyder har tilsvarende forhold. Det forekommer selvfølgelig, at forventningerne er realistiske, men ret ofte viser det sig, at forventningerne er urealistiske, enten fordi de skattemæssige forhold for den person, der henvender sig, og den person, der refereres til, er forskellige, eller fordi situationerne ganske vist er sammenlignelige, men den person, der refereres til, har en forkert opfattelse af sin egen skattemæssige situation, som dog typisk (endnu) ikke er blevet efterprøvet af SKAT.

Står man i en uklar skattemæssig situation, bør man søge professionel rådgivning eller evt. vælge at anmode SKAT om et bindende svar. SKAT yder dog ikke rådgivning med hensyn til, hvordan man i en given situation kan indrette sig mest hensigtsmæssigt. Endvidere vil det oftest være næsten nødvendigt at bruge en professionel rådgiver til at hjælpe med anmodningen om bindende svar, således at alle relevante oplysninger fremlægges korrekt. Anmoder man om bindende svar, er det vigtigt at være klar over, at svaret kun er bindende for SKAT, hvis de oplysninger, der er lagt til grund, er korrekte og under forudsætning af, at skatteyderen agerer i overensstemmelse med de afgivne oplysninger.

Skulle SKAT nå frem til, at Stephen Kinnock ikke er fuldt skattepligtig til Danmark, skal der ikke betales skat til Danmark af indkomsten fra Schweiz. De personer, som ønsker at betale mere i skat, har dog nu mulighed for at indbetale et beløb til Skatteministeriet på en særlig konto oprettet til dette formål. Kontoen er ifølge Skatteministeriets hjemmeside oprettet 20. maj 2010 efter henvendelse fra en skatteyder.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten

Kommentarer

Sortering:

Hvornår flyttede Stephen Kinnock egentlig til Danmark?

Det vil ikke undre mig, om han først flyttede til landet i 2009, efter han fik sit nuværende job. 180 dage på et år er næsten hver anden dag året rundt. Det er ganske meget.

Et andet forhold er, at familien også kunne have holdt ferier i udlandet, hvor Stephen så ikke opholdt sig i Danmark.

Det bliver spændende at læse om afgørelsen fra Skat, når den kommer. Det er dog ikke givet, den bliver refereret, hvis den er udramatisk på et tidspunkt, hvor sagen for længst er afløst af andre historier.

tåbelige skattesystemer

Det er overhovedet ikke til at holde det danske skattesystem ud.
Det kan da godt være, at andre landes skattesystemer er lige så sindssygt indviklede, men det gør sandelig ikke sagen bedre.
I en globaliseret verden skal de forskellige lande samordne deres skatteregler mest muligt.
I EU burde det være en selvfølge, at skattereglerne samordnes over tid - med start fra nu.
Det skattetyranni vi lever under er, alene i kraft af sin størrelse, utilstedeligt. Når de regler man tyranniserer befolkningen med ydermere ikke kan håndteres, nærmer forholdene sig det groteske.
Hvorfor finder vi os i de forhold?
Hvorfor lader vi os lamme af, at nogen tillader sig at kræve at vi retter os efter regler, ingen kan finde ud af?
Hvorfor finder vi os i, at skattevæsenet har en magt, der ikke tilkommer andre institutioner, og som ikke engang er underordnet det almindelige retsvæsens principper?
Dette er på ingen måde et forsvar for Helle Thorning eller hendes mand.
Tværtimod.
Deres skattesag burde give damen anledning til at overveje, om yderligere magt til skattevæsenet (i form af endnu højere skatter) ikke er at forskrive sig yderligere til fanden.
Det er en krænkelse af både menneskerettigheder og retsstaten, at skatteregler ikke alene har forvokset sig til en grotesk urskov af vrøvl, men også synes at formere sig ukontrolabelt ved knopskydning.
Få dog ryddet op i det rod og vrøvl - det må da være en udfordring for enhver troværdig politiker.
Har vi sådan en i Danmark?

Hvor går grænsen?

Det var en gedigen gennemgang af et lov- og regelværk, der slet ikke burde findes.

Jeg fatter ikke, hvordan danske myndigheder, altså Folketinget kan udskrive skat af indkomst, som ikke er tjent på dansk territorium eller, som man også gør, beskatte danskeres ejendom i udlandet.

Grundlovens bemyndigelse til Folketinget begrænser sig til rigets grænser. Hvad danskere og andre nationers borgere foretager sig udenfor Danmarks grænser, vedkommer slet ikke danske myndigheder.

Vil man have skat af danskere og udlændige, der ikke har indkomst i Danmark men bor her, permanent eller periodevis, så må man pålægge dem det, på en anden måde. Det kunne være en bopælsafgift eller hvad man måtte finde på af kreative tiltag. Noget der tydeligvis ikke er vanskeligt for det danske embedsmandsværk.

Men - vi må omgående have en korrigering af lovgivningen på området, så den kommer i overensstemmelse med Grundlovens § 1, der begrænser Folketingets lovgivning til, kun at gælde til - indersiden af grænsen.

Hvad med årene 2004 til 2008 ?

Hvis det viser sig at han er skattepligtig til Danmark for 2009, rejser det spørgsmålet om de tidligere år.
Da var han ansat i British Consil i MÃ¥skva.

Men der vel ingen skatteaftale for sådanne personer at de slipper i Danmark.

Aftalen mellem UK og Danmark fastslår, at der er tale om personer som direkte arbejder på den britiske ambasade eller British Consil i København.

Double dip

Skulle SKAT nå frem til den afgørelse som antydes sidst i kronikken, nemlig at Stephen Kinnock ikke er fuldt skattepligtig i Danmark og derfor ikke skattepligtig af sin schweiziske indkomst er sagen vel endt der hvor HTS hele tiden har ment at den skulle være.

Stephen Kinnock er så kun skattepligtig i Danmark af sin danske indtægt som så vidt vides kun omfatter renteudgiften af den fælles bolig. Da der ingen indtægt er at fratrække disse renter i overføres fradraget automatisk til ægtefællen og Stephen Kinnocks medejerskab af boligen er derfor uden skattemæssige konsekvenser for HTS.

Men med medejerskab af den fælles bolig kan Stephen Kinnock imidlertid også fuldt lovligt fratrække de samlede renteudgifter i sin schweiziske skat og familien Kinnock/Thorning-Smidt har derved opnået dobbelt fradrag for renter.

Det er det internationale skatterevisorer betegner som double dip

Denne konstruktion kunne forklare hvorfor HTS var så ivrig efter at få gjort manden til medejer af boligen.

Det er selvfølgelig kun gisninger, men da HTS overfor den samlede danske presse bedyrede at hun ikke havde givet justitsministeriet fejlagtige oplysninger for egen vindings skyld blev jeg overbevist om, at det havde hun, og at double dip var det det drejede sig om.

For som den intrigante departementchef Sir Humprey Appelby i den engelske TV serie Yes minister belærer os om: Tro ikke på noget før det er officielt benægtet.

Gratis reklame

Nu har Helle Thorning-Schmidt jo selv fortalt myndighederne ved to lejligheder, at hendes mand var hjemme i Danmark HVER weekend siden 2004.

På hendes hjemmeside står der, at familien bor på Østerbro i København.

Men det er tilsyneladende forbigået forfatterens opmærksomhed selv om datoen på artiklen er 4. august 2010. I virkeligheden reklamerer han vist bare for sin egen lille forretning!

Morsomt

Det er ret morsomt at se at der kun er 6 kommentarer til denne artikel. Andre artikler om samme sag har afledt flere hundrede kommentarer.

Grunden er vel at denne artikel ser på de nøgne fakta og ud fra dem konkluderer at der er tale om en kompleks problematik der gør at HTS' skattesag er rimelig uklart, også for en ekspert på området. Og det er vel det samme som at sige at HTS er uskyldig. Hun har ikke bevist løjet, og hun har ikke sagt noget der tyder på at hun vil snyde i skat.

Andre artikler har desværre haft en mindre seriøs tilgang til problemet, og det kan danskere tilsyneladende bedre lide.

Det er tankevækkende.

Så meget kan bukserne vist ikke strækkes

"Og det er vel det samme som at sige at HTS er uskyldig"

Skriver du.

Måske læser vi artiklen med forskellige briller, men jeg læser det som et helt bevidst forsøg på IKKE at tage stilling til den konkrete sag.

John Bygholm skriver:

"det en kompliceret situation, som ikke kan besvares med blot nogenlunde sikkerhed uden kendskab til alle de konkrete forhold"

Nu er det jo ikke sådan at vi slet ikke kender noget til de konkrete forhold, og det er jo i særdeleshed ikke tilfældet for HTS.

Så når man kender til de konkrete forhold behøver det såmænd ikke at være så kompliceret endda.

John Bygholm skriver senere i artiklen:

"Fuld skattepligt til Danmark gælder for personer, der har bopæl her."

Og så er den jo ikke ret meget længere for selvfølgelig har Stephen Kinnock bopæl i Danmark - det kan der ikke med rimelighed rejses tvivl om.

Det er så tænkeligt at man med juridiske fixfaxerier kan argumentere for at det ikke er tilfældet, men det ved vi ved jo godt hvad realiteterne er.

Så at frikende HTS på baggrund af denne artikel er efter min bedste overbevisning at gå alt for langt.

Der hvor min familie er har jeg hjemme

Det må da stå helt klart, at så længe Helle og børn opholder sig fast i Danmark, er også Steven her fast tilknyttet. Da kan det aldrig kun blive et ferieophold. Så det er egentlig meget enkelt at afgøre.
Man skal først til at tælle, hvis man tager hertil ude fra i begrænset omfang

Almindelige danskere

Som ganske almindelig dansker, der et par år arbejder i udlandet, var oplevelsen af skattevæsenets mistænksomhed og slåen om sig med love og regulativer, ikke en særlig behagelig oplevelse. Kampen kan få selv den mest stædige til at opgive sine rettigheder. Valget er ofte at betale (mindst) den danske skat til meget dyre rådgivere eller til skattevæsenet, reslutatet er ofte at det økonomisk er mere fornuftigt at blive i Danmark.
Men selvfølgelig gælder den aktuelle sag ikke en almindelig dansker, men et medlem af eliten - og så gælder der selvfølgelige særlige regler eller ??