Kronik

Skal efterspørgsel styre bibliotekerne?

Bibliotekerne skal ikke bare være et spejl af det kommercielle bogmarked. Uden nogen særlig debat er bibliotekerne stille og roligt ved at lægge ansvaret for udvalget fra sig.

Jo Hermann, formand for Dansk forfatterforening.
Jo Hermann, formand for Dansk forfatterforening.
Der udkommer over 10.000 bøger på dansk hvert år, og aviserne kan ikke overkomme at anmelde dem alle – ikke engang alle de romaner, der udkommer på de etablerede forlag og slet ikke den store mængde faglitteratur. Samtidig udkommer mange bøger på nye og ukendte forlag, og nogle af dem kun som e-bøger. Derfor er det blevet langt sværere at holde sig orienteret om den nye litteratur. Mens de mest populære titler ligger i stabler ved supermarkedernes kasser, kommer digtsamlinger og billedbøger knap nok ud på boghandlernes hylder, og man skal gøre en særlig indsats for at finde dem.

Men der findes en institution, som er forpligtet til at udvælge og formidle det bedste og mest interessante, uanset hvem der har skrevet bøgerne, og uanset hvor de er udkommet. Folkebibliotekerne har en kulturpolitisk forpligtelse til at indkøbe efter kvalitet, alsidighed og aktualitet og ikke kun skele til, hvad der er populært.

Samtidig har bibliotekerne bøgerne stående i meget længere tid end boghandlerne. Det er betydningsfuldt, fordi nye bøger har fået en kortere og kortere levetid. Hvis en bog ikke har solgt pænt inden for de første tre måneder efter udgivelsen, eller hvis den er udkommet på et af de små forlag, skal man ikke regne med at finde den på hylden i en boghandel.

Alt i alt har der aldrig været større behov for, at bibliotekerne tager deres opgave med at udvælge og formidle litteratur alvorligt. Men i stedet fylder valget af, hvad der skal indkøbes, og formidlingen af knap så kendt litteratur stadigt mindre på bibliotekerne. At udvælge, hvad der skal tilbydes lånerne, er en tidskrævende proces og dermed også dyr i løntimer, så når bibliotekscheferne skal spare, har de ofte sparet på netop disse timer. Derfor ligger bogvalget i dag hos langt færre personer end før i tiden. Det er der god økonomisk fornuft i, men spørgsmålet er, hvor meget man kan spare uden at ændre biblioteket fundamentalt?

Uden nogen særlig debat er bibliotekerne stille og roligt ved at lægge ansvaret for materialevalget fra sig. Mange bibliotekarer har den opfattelse, at ligesom alt er frit tilgængeligt på internettet, skal biblioteket også tilbyde alt. Det er slet ikke nødvendigt at sortere i, hvad lånerne har adgang til. Bibliotekarerne kan vejlede på stedet og hjælpe lånerne med at navigere i det omfattende materiale, men skal ikke vælge for dem.

Sådan er det allerede på Bibzoom.dk, der er bibliotekernes digitale musiktilbud. Bibliotekerne køber ikke musik ind på forhånd, men lader musikselskaberne vælge, hvad de vil stille til rådighed. Først når en låner lytter til et nummer, bliver der afregnet for købet, så materialevalget er i praksis flyttet fra bibliotekarerne til lånerne. Nogle ser dette som fremtidens model for alle slags materialer på bibliotekerne.

Men Bibzoom-modellen er langtfra problemfri. På bibliotek.dk kunne man en overgang finde en Top 20 over de mest udlånte bøger fra 2009 til 2013. 18 af de 20 titler var krimier. Det kan kun lade sig gøre, fordi bibliotekerne har indkøbt disse krimier i stort tal. Krimien har længe været den mest populære skønlitterære genre, men er det en biblioteksopgave at forsyne danskerne med alle de krimier, de efterspørger? Netop krimier kan man købe ganske billigt hos både boghandlere, supermarkeder og kiosker, som bruger dem til at lokke kunderne ind i butikken. Præcis det samme gør bibliotekerne nu, og på den måde bliver de blot et (gratis) spejl af det kommercielle bogmarked, ikke et anderledes tilbud.

Læs også: Hver anden dansker vil låne digitalt

De ansvarlige for at vælge, hvilke bøger bibliotekerne skal tilbyde, tager ofte afsæt i lektørudtalelser – korte beskrivelser og vurderinger, der er udarbejdet særligt til bibliotekerne. Men lektørudtalelserne tager endnu ikke højde for digitaliseringen på bogmarkedet, og værker, som kun udkommer digitalt, får ikke nogen lektørudtalelse.

Det betyder, at »Kuppet« af Berlingske-journalisten Line Holm Nielsen, som ellers var nomineret til Cavlingprisen, ikke fik en lektørudtalelse, fordi den udkom som e-bog først. Det samme gælder Mathilde Walter Clarks eksperimenterende digitale værk »Mæcen søges«. Også på børnelitteraturområdet, hvor digitale udgivelser spiller en stadigt stigende rolle, både i forhold til leg og læring, er det under al kritik, at der ikke skrives lektørudtalelser på e-bøger.

Trykte bøger fra mindre forlag får ofte heller ikke nogen lektørudtalelse og indkøbes ikke af bibliotekerne. Sidste år blev »Mitose« af Kristian Byskov tildelt Danmarks største debutantpris, Munch Christensens Kulturlegat, men den havde ikke fået nogen lektørudtalelse og var ikke indkøbt af bibliotekerne! Det kunne tyde på at bibliotekerne er ude af trit med udviklingen inden for litteraturen. Bogen blev anmeldt i en enkelt avis og på Litteratursiden, men før prisuddelingen har den ikke været omtalt i øvrigt, så bibliotekerne kan heller ikke forvente, at pressen opfanger alt, hvad der er interessant.

Det er på høje tid, at bibliotekerne finder en strategi for håndtering af selvudgivelser, udgivelser på småforlag og digital litteratur. Bibliotekerne skal simpelthen give et nyt opdrag til firmaet DBC, som udarbejder de lektørudtalelser, bibliotekarerne bruger til at vælge bøger efter. De ansvarlige for lektørudtalelserne er opmærksom på problematikken, men tilsyneladende er bogmarkedets kompleksitet endnu ikke gået op for bibliotekerne.

Læs også: Gyldendal vender fem års nedgang

Når det gælder e-bøger, undlader nogle biblioteker helt at vælge. På e-bogsportalen eBib.dk har en stor del af landets kommuner valgt en løsning, hvor alle de e-bøger, der koster under et vist beløb, f.eks. 100 eller 150 kr., stilles til rådighed. I samme øjeblik en borger ønsker at låne bogen, bliver der købt en licens hjem. Materialevalget er med andre ord overladt til borgerne, blot inden for en vis priskategori.

Det betyder, at biblioteket kan komme til at stille bøger til rådighed, som aldrig ville være sluppet forbi en bibliotekars kvalitetskontrol, og indkøbsbudgettet kan blive sprængt bare på at dække efterspørgslen efter de mest populære titler.

Et bogvalg, der bygger på pris eller efterspørgsel, er radikalt anderledes end det, bibliotekerne traditionelt har foretaget. Man kan diskutere, om det overhovedet er foreneligt med Biblioteksloven, der i sin formålsparagraf siger, at bibliotekerne skal »fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed«, og at »folkebibliotekernes formål opfyldes gennem kvalitet, alsidighed og aktualitet ved udvælgelse af det materiale, der stilles til rådighed«. Loven foreskriver med andre ord, at bibliotekerne skal vælge, hvad de vil tilbyde lånerne, og kriterierne skal være kvalitet, alsidighed og aktualitet, ikke bare pris og efterspørgsel.

Bibliotekerne bør fokusere på det, der adskiller dem fra de kommercielle aktører: at udvælge bøger og formidle dem i både det digitale og fysiske biblioteksrum. Bibliotekerne kan få en skarpere profil ved at have en holdning til, hvad biblioteket skal tilbyde sine lånere, og hvad der blot er støj. Professor i filosofi, Vincent Hendricks, Københavns Universitet udtalte på Danmarks Biblioteksforenings årsmøde i 2013, at han anser bibliotekets vigtigste rolle i dag som »filtrering af information«.

Bibliotekerne møder konkurrence på nye fronter og skal arbejde for at gøre sig attraktive. Det gør de ikke ved at slække på bogvalget og lade samlingerne være lige så tilfældigt sammensat som indholdet på internettet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.