Kronik:

Sammenhængskraft

Både Poul Nyrup og Karen Jespersen var optaget af konkurrencestat og sammenhængskraft, og Nyrup indførte ordet sammenhængskraft i den politiske debat. De tænkte især på arbejdsløsheden som trussel. Men 2001 ændredes tingene brat – Anders Fogh og Pia Kjærsgaard så indvandrerne og multikulturalismen som truslen mod sammenhængskraft.

Tegning: Claus Bigum
Tegning: Claus Bigum

Kasper Støvrings bog Sammenhængskraft er blevet mødt med stor og positiv interesse. Kasper Støvring fremfører en stærk kritik af multikulturalismen, og han foreslår, at vi skal assimilere indvandrerne. Begge dele er voldsomt politisk ukorrekt. Så jeg havde forventet, at kritikerne ville kaste sig over ham. Det er ikke sket. Enkelte anmeldere satiriserer over Støvrings nationalkonservatisme. Men meget få har taget debatten om sammenhængskraften op.

Sammenhængskraft er et ord, vi umiddelbart forstår. Sammenhængskraft holder samfundet sammen. Men i samme øjeblik, vi begynder at diskutere det, dukker uenighederne op. Det er bedre at spørge, hvad der udgør truslen mod sammenhængskraften. Sammenhængskraften er noget, man først taler om, når den er truet.

Kasper Støvring mener, at muslimske indvandrere og multikulturalismen er truslen mod sammenhængskraften. Det er danskernes kultur, der er truet. Sammenhængskraften er danskernes kultur. Det er en opfattelse, der ligger tæt på Pia Kjærsgaard og Anders Fogh. Kasper Støvring nævner, at også Poul Nyrup brugte ordet sammenhængskraft. Men Nyrup brugte ordet i en anden betydning. Han så en anden trussel.

Poul Nyrup var optaget af en international diskussion i 1990erne. Denne diskussion førtes mellem forskellige samfundsforskere og resulterede i rapporter fra EU, Verdensbanken og OECD. Diskussionen handlede om globaliseringens trusler. Blandt disse trusler stod arbejdsløsheden forrest. Men der nævnedes også andre, f. eks. indvandring og nedbrydning af kultur og traditioner. Forskerne hævdede, at vi måtte tilpasse velfærdsstaten til globaliseringens skærpede konkurrence. Den globaliseringstilpassede velfærdsstat omtaltes som konkurrencestaten. Det betyder, at velfærd skal erstattes af investering i produktivitet og konkurrenceevne. Over for globaliseringens trusler skal vi desuden styrke sammenhængskraften. Det kaldes på engelsk social cohesion, social sammenhæng(skraft).

Både Poul Nyrup og Karen Jespersen var optaget af konkurrencestat og sammenhængskraft, og Nyrup indførte ordet sammenhængskraft i den politiske debat. Men de tænkte især på arbejdsløsheden som trussel. Nyrup søsatte konkurrencestaten ved at aktivere de arbejdsløse. Arbejdsløshed og sammenhængskraft var også emne for et seminar på RUC 1995. Det var i 1990-erne OK at bruge ordet sammenhængskraft, fordi det handlede om arbejdsløshed.

Men i 2001 ændredes tingene brat. Nu handlede det om indvandring- ikke om arbejdsløshed. Anders Fogh og Pia Kjærsgaard så indvandrerne og multikulturalismen som truslen mod sammenhængskraften. Så blev de intellektuelle sure. Når man brugte sammenhængskraft i den betydning, skulle ordet forbydes. De intellektuelle begyndte at latterliggøre ordet. De udgav to videnskabelige bøger, som var én lang afvisning og dæmonisering af sammenhængskraften.

Støvring har derfor ikke ret, når han hævder, at alle går ind for sammenhængskraft. Også rigtige liberale afviser sammenhængskraft. Sammenhængskraft og fællesskab er i liberalismens bibel erstattet af individet og dets rettigheder. Derimod kritiserer rigtige konservative og kommunitarister (=fællesskabstænkere) individets og rettighedernes dominans og betoner fællesskab og pligter. Her er de mere på linje med befolkningen end liberalisterne. Støvring kritiserer da også liberalismen og gør sig til fortaler for en rigtig konservatisme og kommunitarisme.

Et andet ord for sammenhængskraft er solidaritet, der også optrådte i 1990ernes diskussion. Allerede 100 år tidligere (1893) havde sociologen Durkheim skrevet en bog om solidaritet som det, der holder samfundet sammen. Han brugte flere gange sammenhængskraft (social cohesion) som synonym for solidaritet. Solidaritet betyder, at borgerne står sammen, at de er solidariske med hinanden. Durkheims solidaritet var en samfundssolidaritet i modsætning til arbejdernes klassesolidaritet. Truslen for Durkheim bestod i stigende egoisme og anomi (normløshed).

Liberalister ser ikke globaliseringens voksende konkurrence som en trussel. Globaliseringen er en mulighed for yderligere økonomisk vækst, og globaliseringskritik afvises som betonsocialisme. De intellektuelle ser ikke indvandringen som en trussel. De lancerede multikulturalismen som en politisk filosofi, der betonede indvandrernes ret til at bevare deres kultur. Denne opfattelse byggede på en forkastelse af assimilation. Assimilation har ellers i over 100 år været den måde, som indvandrere selvfølgeligt tilpassede sig indvandrerlandets kultur på, hvilket ikke hindrede, at de bevarede dele af deres kultur. Tænk på alle de danskere, der udvandrede til USA.

Derfor er det en dumhed at forbyde assimilation. Nu har multikulturalismen længe været de intellektuelles filosofi, hvilket har sat indvandrere og danskere op mod hinanden. Indvandrerne har fået at vide, at de ikke skal assimileres, og danskerne er blevet belært om, at de er racister og fremmedhadere. Multikulturalismen er dybt tåbelig. I denne katastrofale situation foreslår Kasper Støvring, at indvandrerne enten skal assimileres eller udvises. Det er uheldigt politisk at påtvinge indvandrerne assimilation. Men de skyldige er multikulturalisterne, der forbød den selvfølgelige og naturlige assimilation.

Der er endnu et problem med indvandringen. Det er velfærdsstaten. USA havde ingen velfærdsstat, da danskerne indvandrede for over 100 år siden. Derfor måtte indvandrerne forsørge sig selv. Men i nutidens Danmark har vi en overudviklet velfærdsstat, som naturligt skaber modvilje mod indvandrere, der ikke skaffer sig arbejde og forsørgelsesgrundlag. Indvandrerne opleves derfor som en trussel mod vores velfærdsstat, et dræn i vores fælles kasse. Reaktionen kaldes velfærdsegoisme, hvilket er noget andet og mere rimeligt end racisme.

Vi har haft diskussionen om sammenhængskraft siden 1990erne. Men den har betydet to forskellige ting, fordi den oplevede trussel var forskellig før og efter 2001. Efter 2001 nægtede de intellektuelle at være med i diskussionen. Sammenhængskraft blev tabueret. Det har gjort det lettere for Anders Fogh og Pia Kjærsgaard at monopolisere begrebet.

Støvring har ret, når han kritiserer multikulturalismen. Han har også delvis ret, når han definerer sammenhængskraft som kultur, hvor han især nævner uformelle normer og regler. Kulturen og dens uformelle normer og regler er utvivlsomt et væsentligt grundlag for politiske initiativer og institutioner. Støvring nævner også foreninger som en del af sammenhængskraften. Her bruger han udtrykket det civile samfund. Han mener, at sammenhængskraften skabes i det civile samfund og ikke i politik og økonomi.

Kasper Støvrings pil peger forkert. Han hævder, at Danmark havde en god sammenhængskraft. Han gør oven i købet meget ud af at skildre den enestående danske sammenhængskraft. Men så kom indvandrerne og ødelagde det hele. Problemet er, at vi ikke havde en enestående sammenhængskraft. Vores svækkede sammenhængskraft var årsag til indvandrerprobleme ikke omvendt. Indvandrerproblemet er et af symptomerne på en svækket sammenhængskraft.

Desuden beskriver Støvring højst en halv sammenhængskraft. Han ser kun post-2001 problemet: indvandrerne. Han overser 1990ernes problem, arbejdsløsheden. Arbejdsløsheden kan meget snart vise sig at blive en større trussel end indvandringen er. Det vil stille store krav til vores solidaritet eller sammenhængskraft.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.