Kronikken

Sådan styrker vi universiteterne

Efter otte år som bestyrelsesmedlem på CBS – de fire år som formand – vil jeg gerne give mit bud på, hvordan samfundet kunne få mere udbytte af universiteterne: Giv bestyrelsesformændene en mere aktiv rolle og omlæg SU.

Bestyrelsesformand Peter Schütze.
Bestyrelsesformand Peter Schütze.

Universitetsloven fra 2003 virker overordnet set ganske udmærket. Der er dog en udfordring i den manglende handlekraft, når ressourcerne skal omfordeles og tilpasses den dynamiske udvikling i vores samfund. Jeg har i det følgende fem forslag, som jeg tror kan inspirere til at give mere udbytte til samfundet fra vores universiteter.

Bestyrelsesformændene: Der kan være mange holdninger til den nyligt justerede proces omkring udpegning af eksterne medlemmer til universiteternes bestyrelser. Processen er kompliceret, men afbalancerer de mange hensyn. De otte bestyrelsesformænd mødes et par gange om året i det forum, der hedder Danske Universiteter. På mange måder et godt forum med en god dialog. Men det har i praksis vist sig, at det ikke er et forum, der i nævneværdig grad kan bruges til at skabe retning og struktur for universitetssektoren. Vi repræsenterer hver især vores universitet. Vi ved alle, at økonomien er et nulsumsspil, derfor er der af gode grunde ikke den store lyst til at begive sig ud i større forandringer.

Skal vi i dette forum agere som det, man normalt ville opfatte som en »brancheforening«, eller skal dette forum også have en rolle som et mere aktivt og agerende organ til sparring samt levere løsninger på sektor- og fælles udfordringer?

Efter min mening burde organet – bestyrelsesformændene i Danske Universiteter – få en mere aktiv rolle. Vi er i samfundets tjeneste for at sikre den overordnede ledelse af det enkelte universitet, men vi kunne også være en del af løsningen til at skabe en bedre universitetssektor. Modellen kunne være, at ministeriet indbød gruppen af bestyrelsesformænd og bad dem om at komme med konkrete forslag til vigtige temaer. Feks.: Hvor mange steder skal vi have lægeuddannelser, skal provinsuniversiteter kunne oprette filialer i København, hvordan benchmarker vi bedst muligt? Med sekretariatsstøtte fra ministeriet kunne der udarbejdes løsningforslag, hvor alle otte kunne debattere og på skrift formulere, hvad de mener, der er enighed om, og ikke mindst hvorfor den enkelte formand måtte have særstandpunkter. På den måde bliver prioriteringsopgaven mere transparent for beslutningstagerne i ministeriet og i Folketinget.

Benchmark fremfor pseudokonkurrence: Det ligger i kortene, at de enkelte universiteter skal »konkurrere«, og at rammerne med betalingen per studerende, taxameterprincippet (STÅ), skal kunne styre udviklingen. Over tid er der i tillæg introduceret ganske mange mikro-management styringsinstrumenter. I et land, der ikke er større end Stor-Hamborg, er det ikke en optimal løsning.

Hvordan kan vi sikre, at det enkelte universitet agerer effektivt og udnytter de statslige midler optimalt? Løsningen ligger lige for: løbende benchmarking af de væsentligste aktiviteter. Argumentet imod har været, at »vi er meget forskellige«. I udgangspunktet er der selvfølgelig stor forskel mellem et jurastudium og et lægestudium, men basalt set er styringsmekanismerne de samme. Derfor er det mere et spørgsmål om vilje: Vil vi indrette os efter nogle fælles spilleregler for, hvordan succeskriterierne skal opstilles? Ministeriet er allerede i gang med at etablere en fælles kontoplan, og det er et rigtig godt initiativ.

Fælles succeskriterier: Etabler et sæt fælles succeskriterier for universiteterne. Succeskriterierne burde bl.a. inden for en række hovedkategorier indeholde: antal ansøgere, producerede antal bachelorer & kandidater, evnen til at få kandidaterne i job, produktivitet hos underviserne, effektiv administration, forskning etc. Alt i alt drejer det sig om at formulere de afgørende faktorer for at være et succesfyldt universitet.

Succeskriterierne burde hvert år rapporteres i universitets regnskab, gerne meget tidligt efter regnskabsårets afslutning. Ideen skulle være, at succeskriterierne genbruges i Udviklingskontrakten, og de kunne ydermere bruges til benchmarking.

Midler og dynamik: Den nuværende bevillingsmodel med STÅ og basisforskningsmidler bygger på troen på adfærdsregulering ud fra et regelsæt, der er blevet ganske kompliceret at overskue. Realiteten er, at basisforskningsmidlerne ikke har rykket sig nævneværdigt gennem de seneste mange år, og at kombinationen af basisforskningsmidler og STÅ-midlerne bl.a. medfører, at universiteterne kan have meget forskellige økonomiske muligheder for nærtbeslægtede studier.

Jeg tror ikke på, at man kan opbygge en fair automatisk bevillingsmekanisme. Selvom man startede forfra, vil der kun gå nogle år, før lag på lag af undtagelser og incitamenter på ny vil have mudret processen til.

Mit forslag vil være at lave en meget mere enkel model. Tag udgangspunkt i det beløb, som hvert enkelt universitet får alt i alt i dag. Juster de største urimeligheder. Etabler en model, hvor f.eks. tre pct. af midlerne hvert år går ind i en samlet pulje til fordeling mellem de otte universiteter (omprioritering). Hvert enkelt universitet kan hvert år søge midler fra puljen baseret på fakta omkring succeskriterierne. Tildelingskriterierne skal være baseret på benchmarking op imod de fælles succeskriterier samt klart formulerede ønsker om nye aktiviteter. Modellen vil betyde, at nogle universiteter kan vokse baseret på gode resultater, andre må reducere fordi resultaterne er mindre gode.

Beslutningsorganet kunne være et forum ligeligt repræsenteret fra ministeriet, aftagerne og universiteterne.

Omlæg SU til billige lån: Jeg er stærk tilhænger af, at det skal være gratis at studere, og at vi skal have SU til det treårige bachelorstudium. Det understøtter, at alle får en mulighed for en universitetsuddannelse. De studerende, der fortsætter med at tage en kandidatgrad, vil blive blandt de danskere, der får de højeste lønninger. Det vil derfor være helt rimeligt, at studerende på kandidatuddannelsen skal lånefinansiere de midler, de i dag får i SU, som statsgaranterede lån, og naturligvis til en lav rente. For de få, der ikke opnår deres kandidateksamen, kan der etableres en eftergivelsesordning.

Dette forslag vil have en række klare fordele:

• Vi får de rigtige incitamenter til fremdrift, og vi kan derfor stort set glemme den bureaukratiske Fremdriftsreform

• Vi får frigjort midler, som kunne bruges langt bedre til at øge kvaliteten af vores universitetsuddannelser

• Vi får i tillæg gjort op med det sjette SU år

 

Jeg håber de fem forslag vil kunne indgå i debatten om at gøre vores universiteter endnu bedre. Mit fokus har primært været på governance, for jo bedre vi former strukturen, jo flere ressourcer kan vi bruge på det vigtigste: At uddanne de bedste bachelorer og kandidater samtidig med, at vi leverer forskning i verdensklasse.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.