Kronikken

Sådan gør vi Danmark til et kraftcenter

Ambitiøse lande og regioner andre steder i verden har allerede sat højere mål for forskning, end vi har i Danmark – eller de er i fuld fart ved at overhale os.

»Det danske samfund og virksomhederne i Danmark har behov for både grundforskning, anvendt forskning og udviklingsaktiviteter, der ligger tæt på markedet.« Modelfoto: Scanpix
»Det danske samfund og virksomhederne i Danmark har behov for både grundforskning, anvendt forskning og udviklingsaktiviteter, der ligger tæt på markedet.« Modelfoto: Scanpix

Af Karsten Dybvad, adm. direktør, Dansk Industri, Ralf Hemmingsen, talsmand for Danske Universiteter, Københavns Universitet, og Finn R. Larsen, formand, Akademikerne

Danskerne kan med rette være stolte af vores forskere, som gennem historien har skabt resultater og opdagelser i verdensklasse. Vi kan også dagligt glæde os over de mange eksportsucceser i Danmark, der bygger på forskning. Det gælder vindmøller, arkitektur, fødevareingredienser, medicin og høreapparater for bare at nævne nogle eksempler.

Sådan skulle det gerne blive ved med at være: Dansk forskning skal være noget, vi er kendt for over hele kloden, og de mest produktive virksomheder skal fortsat drive forretning fra Danmark.

Men intet kommer af ingenting undtagen lommeuld, sagde Storm P. Det gælder ikke mindst i forhold til at tiltrække og fastholde videntunge virksomheder i Danmark. Det er en global kamp om arbejdspladser. Og her er solide forskningsinvesteringer vigtigere, end man måske lige forestiller sig.

I dag er Danmark efter en stor indsats fra både politikere, universiteter og virksomheder et af de få europæiske lande, som har opfyldt EUs målsætning om at investere tre pct. af bruttonationalproduktet (BNP) i forskning og udvikling. Heraf udgør den offentlige forskning lidt over én pct. af BNP. Men de danske investeringer i forskning har været låst fast på det samme niveau de seneste fire år.

Ambitiøse lande og regioner andre steder i verden har allerede sat højere mål for forskning, end vi har i Danmark – eller de er i fuld fart ved at overhale os. De investerer store milliardbeløb i forskning og udvikling. Det gør de, fordi de ved, at det skaber vækst, velstand og arbejdspladser. Forskernes nye opdagelser og banebrydende ideer er nemlig en af forudsætningerne for, at virksomheder kan sende nye produkter og services på gaden, som sælger bedre på verdensmarkedet end konkurrenternes.

Resultatet er, at antallet af attraktive forskningsmiljøer i topklasse rundt om i verden stiger, og den globale kamp om at tiltrække virksomheder, topforskere og talenter er i disse år større end nogensinde. Det er i den konkurrence, Danmark skal gøre sig synlig.

Kina er et godt eksempel på, hvor hurtigt magtbalancen inden for forskning rykker sig. De seneste ti år har Kina femdoblet sit forskningsbudget, og i en stærk region som Beijing udgør forskningsinvesteringerne 5,5 pct. af regionens BNP. I Beijing finder man Kinas svar på Silicon Valley, Zhongguancun Hightech Science Park, der bl.a. huser globale teknologivirksomheder som Google, Microsoft og Intel. De indgår i et tæt samarbejde med Peking University og Tsinghua University, begge placeret blandt de 50 bedste universiteter i verden på Times Higher Educations rangliste.

Dansk Industri, Danske Universiteter og Akademikerne offentliggør i dag et fælles udspil om, hvordan Danmark kan fastholde vores gode udgangspunkt og samtidig blive et globalt kraftcenter for viden. Det kræver – ligesom i de lande og regioner, vi konkurrerer med om at være dygtigst – flere investeringer. Derfor er det vores håb, at politikerne kan blive enige om at skrue op for de offentlige investeringer i forskning og udvikling, så de gradvis øges fra 1,1 pct. af BNP i dag til 1,5 pct. i 2025.

Det danske samfund og virksomhederne i Danmark har behov for både grundforskning, anvendt forskning og udviklingsaktiviteter, der ligger tæt på markedet. Der er behov for ny viden både i morgen og om ti år. Det er derfor vigtigt med flere typer af forskningsinvesteringer. Dansk Industri, Danske Universiteter og Akademikerne er enige om en række konkrete forslag til, hvor vi bør øge investeringerne i den offentlige forskning og udvikling.

Vi foreslår at give flere midler til Innovationsfonden, som skal gå til projekter, hvor virksomheder, universiteter og andre videninstitutioner arbejder sammen. Vi foreslår desuden at investere mere i topmoderne laboratorier, databaser, tekniske anlæg og anden infrastruktur, der kan fremme excellente forskningsmiljøer. Det er samtidig vigtigt, at den direkte finansiering af forskning på universiteterne styrkes, så et løft af den offentlige forskning sker under hensyntagen til en fortsat balance mellem konkurrenceudsatte midler og direkte midler til universiteterne.

På den måde sikrer vi, at universiteterne kan opbygge nyskabende forskningsmiljøer. Det er også stærkt påkrævet at indlede en national satsning for at få det optimale ud af European Spallation Source (ESS) i Lund med særlig fokus på forskning i nye materialer. Vi foreslår også, at universiteter, der arbejder godt sammen med virksomheder, bliver belønnet, ligesom der bør afsættes midler til store satsninger på universiteterne inden for områder, hvor verden står over for globale udfordringer.

Vores ambition er, at Danmark bliver et internationalt kraftcenter for viden, hvor enestående forskningsmiljøer kan udvikle løsninger til de store globale udfordringer med eksempelvis global opvarmning, knaphed på energi, truende epidemier, aldring, mangel på fødevarer og betydningen af kulturforståelse, når virksomheder skal eksportere til hele verden. Alle områder, hvor danske virksomheder og offentlige forskningsinstitutioner har – eller realistisk kan opbygge – styrkepositioner, som vi kan udbygge med ny viden.

For at nå dette mål skal Danmark tiltrække de bedste forskere og forskningstunge virksomheder. Vi skal være et kraftcenter, hvor et tæt samarbejde mellem universiteter og erhvervslivet frembringer den nye viden, der kan gøre virksomhederne mere nyskabende og internationalt konkurrencedygtige. Det vil skabe vækst og beskæftigelse i Danmark.

OECD har offentliggjort flere analyser, der slår fast, at offentlig forskning øger produktiviteten og dermed skaber arbejdspladser i samfundet. En analyse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet fra 2014 viser tilsvarende, at danske virksomheder i gennemsnit tjener yderligere 34 pct. for hver ekstra krone, de investerer i forskning og udvikling. Og indtjeningen øges, hvis forskningen sker i samarbejde med et universitet eller en anden offentlig videninstitution.

Forskningstunge virksomheder og internationale topforskere er i stigende grad opmærksomme på, hvor de kan hente og udveksle den nyeste viden for at udvikle nye produkter, services og processer. For mange globale virksomheder går trenden mod længerevarende partnerskaber med udvalgte universiteter og forskningsmiljøer. Når virksomheder som Siemens, Microsoft, Dupont og Roche placerer sig i Danmark, er det på grund af stærk dansk forskning. Det skaber arbejdspladser i Danmark og er med til at finansiere vores velfærd.

Dansk Industri, Akademikerne og Danske Universiteter er bevidst om, at det er mange penge, der skal investeres i forskning, hvis vi skal nå målet om 1,5 pct. Vi er også bevidst om, at det er penge, som ikke samtidig kan gives til andre gode formål her og nu. Men med et Danmark som globalt kraftcenter for viden vil investeringerne komme tilbage til samfundet i form af økonomisk fremgang og nye job.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.