Kronik

Ryst SU-posen

Lene Tanggaard & Jens Otto Kjær HansenMåske er det på tide at ryste posen og se, om der kan skabes et helt andet system til uddannelsesfinansiering? Et mere socialt retfærdigt system?

I de senere år har skiftende regeringer forsøgt at få unge til at starte studierne tidligere og gå hurtigere gennem videregående uddannelse. I øjeblikket er der forslag om samtidig at spare et par milliarder på uddannelsesstøtten, f.eks. ved at fjerne det sjette SU-år. Det er en svær opgave, og der har allerede vist sig en lang kø af mennesker, der vil forklare, hvorfor hverken hensigter eller konkrete tiltag som f.eks. SU-beskæringen vil virke positivt for det danske samfund.

Når det kommer til stykket, er problemet nok først og fremmest, at al debatten går på, hvordan vi kan justere lidt på de kendte systemer, vi har. Måske er det på tide at ryste posen og se, om der kan skabes et helt andet system til uddannelsesfinansiering? Et mere socialt retfærdigt system?

Visse ting er næsten alle vi danskere enige om. Vi vil gerne have vores unge godt uddannet og er i grunden stolte af, at vi har en af verdens dyreste modeller for uddannelsesstøtte.

De fleste danskere er også ret enige om at ønske fri og lige adgang til uddannelse. Vi ønsker ikke et samfund, hvor det kun er dem, der har det held at være født privilegeret, der også bliver uddannelsesmæssigt privilegeret. Alt dette til trods har vi skabt et system, der i hver eneste analyse viser sig slet ikke at øge den uddannelsesmæssige mobilitet som ventet, det holder unge for længe i systemet og resulterer i for gamle kandidater og ph.d.er.

Hvad er det, der gør, at tanken om mere grundlæggende ændringer ikke melder sig? Måske at ingen vil tage balladen med al den misforståelse af hensigter og holdninger, som helt andre boller på suppen vil give. Men den er nok værd at tage.

Mennesker har det med at reagere ret rationelt, hvad angår økonomiske, arbejdsmæssige og mere private strukturer i livet. De fleste træffer så vidt muligt de valg, som efter deres bedste skøn også er fornuftige for dem, ikke bare økonomisk, men også i andre af livets henseender.

Det vil også gælde uddannelse, hvis vi ændrer uddannelsesstøtten til modeller, hvor de unge selv i langt højere grad skal veje mellem de forskellige aspekter. De gør det allerede inden for det begrænsede råderum, der er.

Hvorfor ikke skabe uddannelsesstøtte-systemer, hvor de studerende i højere grad kan træffe egne rationelle valg og hvor vi måske oven i købet kan rette op på nogle af de åbenlyse svagheder, f.eks. den de facto manglende sociale balance, der i debatten endog fik en borgerlig mediekommentator til at kalde SUen for en omvendt Robin Hood?

Uden at det skal ses som en opfordring til, at vi uden videre kopierer andres løsninger: prøv at kigge på det nye engelske system. Hvad ved vi danskere om det? Formentlig kun den forfærdelige nye ting, at egenbetalingen for det at studere er sat klækkeligt op. Alene det, at der eksisterer en egenbetaling, er nok til at sende et gys gennem os alle.

Reglerne er sådan: Det koster i 2013 typisk ca. 80.000 kr. om året at gå på universitet i England og leveomkostningerne er høje, specielt hvad angår bolig.

Disse 80.000 kr. har enhver ret til at låne af staten. Det betyder, at en bachelor vil ende med at skylde 240.000 kr. plus renter, og en kandidat 400.000 kr.

Når uddannelsen er afsluttet, skal lånet betales tilbage alt efter indkomst. Tjener man 30.000 £ om året - en typisk indkomst for en folkeskolelærer med 15 års anciennitet er den månedlige tilbagebetaling 600 kr. Tjener man 60.000 £ om året det er lidt over en startløn for en universitetsprofessor skal man betale 2.600 kr. tilbage om måneden.

Samfundets mest velaflagte grupper kommer således til at betale hele deres studielån tilbage. Kommer man aldrig over folkeskolelærerens løn, vil det kun være en begrænset del af studieudgifterne, man nogensinde når at tilbagebetale.

Engelske studerende kan få SU på ca. det halve niveau af det danske hvis de selv og forældrene ikke tjener over, hvad der nogenlunde svarer til en ufaglært arbejders løn.

Alle kan desuden låne op til ca. 40.000 kr. om året, med tilbagebetaling efter samme indkomstprincip som for studieafgiften.

Dette system giver følgende virkninger:

Adgangsbegrænsning er overflødig. Der, hvor der er studerende, er der også penge.

Den sociale mobilitet bliver stimuleret mest muligt enhver har råd til en lang uddannelse, eftersom man kan låne 100 pct. og kun i den udstrækning, man får en høj indtægt, kommer man reelt til at betale tilbage.

De studerende tilskyndes til at gå tidligt i gang og blive hurtigt færdige, så lånet ikke bliver større end nødvendigt.

De studerende stiller større krav til et system, hvor de betaler i dyre domme, end i et gratis-system. Hvilket i England også har fået nogle universiteter, der frygter virkningen heraf, til at protestere, mens andre de mest søgte universiteter glæder sig over ændringen.

Motivationseffekterne vil være store. Vi værdsætter ikke altid, hvad der er gratis. Freud viste, at psykoterapi virker bedst, hvis der betales for den. De studerende vil med al sandsynlighed lægge mere energi i studierne, når de oplever at skulle betale af egen lomme.

Lad det være sagt igen: Vi fremfører ikke her det forslag, at vi i Danmark skal kopiere det engelske system. Der er store forskelle i skattesystem og indkomststruktur, som sikkert stiller krav om en anden løsning.

Pointen er, at man ved at vende bøtten og tænke helt nyt naturligvis godt kan nå frem til et system til uddannelsesfinansiering, der leverer alt det i forhold til både samfundshensyn, social balance og fri adgang til studier, som vores højt besungne system har vist sig ikke at kunne levere.

Måske skal vi tænke anderledes om, hvad uddannelse er tidligt i livet, og hvad det kan være senere i livet.

En eventuel strategisk satsning på at få unge hurtigere gennem uddannelsessystemet kræver dog, at der opbygges strukturer og parathed i erhvervslivet og i den offentlige sektor i forhold til den nødvendige oplæring og videreuddannelse efter endt uddannelse.

Naturligvis er man ikke nær så moden og ’færdig’ som 23-24-årig, som man vil være som 30-årig. Derfor skal parterne være klar til at løfte et videreuddannelsesansvar i højere grad end hidtil.

Hvorfor ikke tænke sig, at de studerende kan begynde på en lidt lavere løn end for nuværende? En løn, der alt andet lige vil være markant højere end den SU, de studerende får, når de forlænger deres studier.

Overskuddet fra denne lidt lavere løn vil kunne kanaliseres over i uddannelsesaktiviteter, supervision og sparring, der ofte efterspørges af nyuddannede kandidater. Arbejdspladserne vil i højere grad have råd til at ansatte og satse på de lidt usikre kort.

De uddannelsessteder, der ikke er rettet mod en bestemt profession, vil tilmed kunne fokusere mere intensivt på deres rolle som vidensinstitution. De behøver ikke nødvendigvis altid og i samme grad at tilgodese behovet for praksislæring ved at ligne en dårlig kopi af de studerendes kommende arbejdsliv.

De kan tværtimod være steder, man frekventerer løbende gennem livet for at blive klogere. Både når man lægger grundstenen til et arbejdsliv, når man kommer for at blive opdateret på ny viden (gennem master- og diplom-forløb og efter- og videreuddannelse) og når man har brug for at mødes og diskutere ny viden.

Måske kunne man ligefrem tænke sig, at flere ad den vej ville have lyst til at uddanne sig, fordi strukturen vil være mere fleksibel.

Det kræver blot, at man tør bryde med nogle vanemæssigt indarbejdede dogmer, og det er ingen nem sag i en kultur, hvor vi ofte er helt sikre på, at det bedste er, hvad vi plejer at gøre.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.