Mange vælgere er sikkert påvirkede af mangeårige erfaringer med danske politikere, der elsker at spille filantroper for skatteborgernes penge.
Hvis det grønlandske eventyr giver gevinst, stryger grønlænderne den.
Men danskerne kommer til at hænge på driftsudgifter og eventuelle tab.
Har politikerne således ikke allerede indgået aftaler, hvor Danmark hæfter for følgerne af olieudslip, der forårsages af grønlænderne?

Råstof-fonden blev skrevet i kommissionens tekst, men blev fjernet på grønlandsk krav. Er dette korrekt???

Grønlands Selvstyre har i 2008 besluttet, at selskabsskat og royalties fra råstofudvinding skal akkumuleres i en råstoffond (50 procent af indtægterne over et vist niveau skal modregnes i bloktilskuddet fra Danmark). Det skal forhindre, at indtægterne bliver en sovepude og sikre, at også fremtidige generationer vil få glæde af naturressourcerne.

Det er nødvendig med meget præcise, klare regler for anvendelsen af fondens midler. Den grønlandske råstoffond har derimod ret brede og upræcist definerede rammer for anvendelsen af midlerne.

Grønland mangler i fatal grad penge til at udvikle et veludrustet velfærdssamfund. Det kan være svært at holde fast i egne normer, værdier, arbejdsmiljøregler osv., når udenlandsk fx kinesisk kapital rykker ind.

Altså et selskab der har en efterforsknings-tilladelse, som har fundet et grundlag for senere at søge en udnyttelses-tilladelse. Det har man en indbygget fortrinsret til for hvorfor pokker skulle man ellers ofre millioner af kroner på efterforskning og risikere at her Grønland så bare sagde tak for hjælpen med at finde og vurdere et udnyttelses-potentiale og derefter valgte nogen andre.
De nærmere betingelser for udnyttelsen skal så forhandles på plads herunder det meget omtalte spørgsmål om arbejdskraften, men London Mining HAR altså førsteret til udnyttelsen af jernforekomsten i bunden af Godthåbsfjorden.
Så uanset evtl muligheder for at danne et nyt selskab og mulighed for at finansiere det fra andre kilder end kinesiske, så kan der altså ikke i rigsfællesskabets navn laves om på dette faktum nu.
Det samme gør sig gældende ved retten til at udnytte de sjældne jordarter i Sydgrønland

Det kan kun blive aktuelt at samarbejde om evtl. fremtidige fund og her kan man selvfølgelig ikke forestille sig at Grønland vil modsætte sig mineselskaber og entreprenører fra Danmark/Europa/USA/Canada, da man jo under ingen omstændigheder ville kunne løfte byrden selv hvad angår arbejdskraft eller finansiering, når vi taler om større projekter. Dette har intet at gøre med en lidt sentimental tilknytning mlm Danmark og Grønland at gøre, men vil være en ren forretningsmæssig overvejelse kombineret med lettere samarbejdsbetingelser-sprogligt og på anden vis.

Husk nu at Grønland gennem mange, mange år har ønsket at løsrive sig politisk fra Danmark og at man med selvstyreloven fra 2009 har stadfæstet dette ønske og bl.a har givet Grønland fuld råderet over råstofferne.
Husk dog nu også at man med denne lov har bestemt at indtægterne fra udnyttelse af disse råstoffer skal deles mellem Grønland og Danmark indtil danske udgifter til Grønland er udlignet/bortfaldet hvorefter der skal forhandles om fremtidige indtægter.
På et tidspunkt om tidligst 10-15 år hvor dette kan blive aktuelt.
Hvordan verden og energiproblemet ser ud til den tid
kan man nok heller ikke tage højde for nu.

Kun Kina kan løfte opgaven! en billion og 100.000 kinesere
til 10.- i timen! ELLER er politikerne gået sukkerkold.
Hvorfor! - vestens demokrati er på vej til fallit,og vi kæmper med vores solidariske gæld i luksusfælden, krig er også blevet uinterresant så Syrien må sejle sin egen sø.