Kronik

Realiteterne omkring den nye indvandring

Det er efterhånden gået op for de fleste vælgere - og en hel del politikere - at stigningen i antallet af asylansøgere har negative konsekvenser for Danmarks økonomiske forhold.

Indvandringen fra udviklingslandene stiger igen, som den steg i årene op til 2001. Den kraftige stigning i antallet af asylansøgere i 2012 vil også trække tallet her i det nye år opad, når asylsagerne er afgjort, når en del af flygtningene erfaringsmæssigt bagefter får familiesammenføring, og når mange afviste asylsøgere bliver i landet på trods af afslaget.

Det er naturligvis usikkert, hvor mange nye asylsøgere vi derudover får i 2013. Borgerlige politikere har ment, at stigningen bliver kraftig, bl.a. fordi regeringen har lempet asylreglerne. Fra regeringens side har man omvendt fastholdt, at stigningen i indvandringen ikke skyldes de politiske ændringer.

En centralt placeret politiker - den socialdemokratiske formand for Folketingets integrationsudvalg - søger ligefrem én gang for alle at fjerne ethvert tegn på problemer i den nye udlændingepolitik ved at fastholde, at det overhovedet ikke er blevet lettere at få asyl i Danmark. Udvalgsformanden, der altså på Folketingets vegne skal følge den danske integrationsindsats, vælger f.eks. at se bort fra asylsøgernes nye ret til efter et halvt år at bo og arbejde i Danmark, hvormed de allerede meget små muligheder for hjemsendelse bliver endnu mindre. Formanden lukker også øjnene for effekten af de højere kontanthjælpssatser for indvandrere, eller af, at indvandrerne nu igen får fuld adgang til børnechecks, og til senere at få også familierne til Danmark: På familiesammenføringernes område er jo det pointsystem, som Danmark for ti år siden kopierede efter Canadas rimeligt effektive integrationspolitik, nu igen helt afskaffet.

Man kan blive strejfet af den tanke, at regeringens politikere simpelthen ikke vil indrømme deres succes med igen at få åbnet vore grænser for indvandringen fra udviklingslandene, fordi politikerne alt for godt kender realiteterne omkring, hvad denne indvandring betyder for samfundsøkonomien.

Det gælder allerede spørgsmålet om, hvilken rolle et lands udlændingepolitik spiller over for andre faktorer, som påvirker de internationale vandringer, især borgerkrige og politiske forfølgelser i udviklingslandene. De internationalt førende demografer, professorerne David Coleman fra Oxford og den danske Poul Chr. Matthiessen, har for Rockwool Fondens Forskningsenhed sammenfattet den foreliggende viden i tre punkter. For det første er omkring ni ud af ti asylansøgninger i Europa gennem tiden blevet afvist som primært økonomisk funderede. For det andet varierer den samlede strøm af asylsøgere nok bl.a. med konfliktniveauet i verden. Men for det tredje bestemmes strømmens fordeling på de enkelte modtagerlande faktisk netop af disse landes udlændingepolitik, bl.a. fordi informationsniveauet omkring adgangsvilkårene til de rige lande er meget højt. Det skyldes, at de rige lande allerede har modtaget store grupper af indvandrere, som sender informationer hjem, og at der er opstået en immigrationsindustri, der stort set arbejder som et dyrt men ellers særdeles effektivt rejsebureau.

De økonomiske realiteter omkring hvad denne nye indvandring betyder for modtagerlandene, bliver for så vidt angår det helt afgørende - integrationen på arbejdsmarkedet - kvalificeret belyst i Danmarks Statistiks årsrapport om indvandringen (senest Indvandringen i Danmark 2012).

I modsætning til den traditionelle indvandring fra andre rige lande, som især var fra Sverige og Norge, klarer vore nye medborgere med oprindelse i et udviklingsland sig meget dårligt. I 2011 var kun 52 pct. af de ikke-vestlige mænd og kun 43 pct. af kvinderne i job. For personer af dansk oprindelse var de tilsvarende procenter hhv. 75 og 72 pct., og indvandrernes efterslæb er i de seneste år blevet større. Mændene i anden generation, som i traditionelle indvandrerlande som USA, Canada og Australien klarer sig lige så godt eller bedre end mændene i den hjemlige befolkning, er hos os på samme ekstremt lave integrationsniveau som første generations indvandrere.

Vanskelighederne med at integrere mennesker med udviklingslandenes lave uddannelsesniveau, og med en meget anderledes kulturel baggrund, på et vestligt arbejdsmarked medfører, at deres bidrag til modtagerlandets økonomi typisk er lavt. En analyse for England for en halv snes år siden nåede frem til, at indvandringen fra den rige og den fattige verden under ét kun havde øget den enkelte englænders egen levestandard helt marginalt, nemlig med af størrelsesordenen 0.15 pct. For Danmarks vedkommende gennemførte Økonomiministeriet i Nyrup-regeringens tid et grundigt studie med næsten samme konklusion: Den ikke-vestlige indvandring gav et svagt negativt bidrag til den herboende (danskfødte og indvandrede) befolknings levestandard, og den vestlige indvandring trak så den samlede effekt op, så den lige netop blev positiv, med en størrelsesorden på under 1 promille (Økonomisk Oversigt 1997, afsnit 5.4.1.).

Indvandring fra udviklingslande, som den Danmark har oplevet, giver altså gennemsnitligt set overhovedet intet positivt økonomisk bidrag til den enkelte danskers levevilkår. Hertil kommer så dels en ret beskeden, og dels en større problematisk omflytning af indkomst mellem befolkningsgrupperne.

For det første betyder denne indvandrings forøgelse af mængden af ufaglært arbejdskraft, at lønstigninger i bunden af fordelingen bremses noget. Uligheden øges altså. Analyser fra Rockwool Fondens Forskningsenhed har vist, at for unge lavt uddannede under 40-årsalderen har indvandringen mellem 1995 og 2004 betydet et løntab på omkring 4.5 pct. (Malchow-Møller m.fl. 2007, afsnit 3.4.).

For det andet betyder de ikke-vestlige indvandreres lave beskæftigelsesgrad naturligvis også, at de modtager større beløb i f.eks. dagpenge, kontanthjælp og førtidspension osv., end de selv betaler i skat.

Der flyttes altså over den offentlige sektor indkomst til disse indvandrere fra den øvrige befolkning. Før opstramningen af udlændingepolitikken efter 2001 drejede det sig sammenlagt om et beløb, der efterhånden var steget til 1 pct. af bruttonationalproduktet (BNP). Opstramningen dengang stoppede så den langsigtede tendens til stigning, og tallet blev bragt svagt ned til 0,9 pct. af BNP i 2010.

Det svarede i øvrigt til, hvad det offentlige kunne have brugt på at drive seks nye hospitaler på størrelse med Herlev Sygehus. Beregningsmetoderne bag tallene er de samme, som er benyttet i tilsvarende analyser fra vore nabolande (f.eks. Ekberg 2009 for Sveriges vedkommende, og for andre nabolande Rowtthorn 2008). Trods denne udbredte videnskabelige enighed om metoderne har vores nye regering alligevel besluttet helt at stoppe disse beregninger for Danmarks vedkommende.

Man kan måske forestille sig, at uviljen hos politikerne bag liberaliseringen af udlændingepolitikken mod at tage disse økonomiske realiteter med i debatten også hænger sammen med en bekymring for, hvad vælgerbefolkningen faktisk mener om sagen, og her tager politikerne i så fald ikke fejl.

Vælgerne synes at være klar over, at omkostningerne til nye indvandrere bl.a. vil blive taget fra de midler, der ellers er afsat til sengepladser på sygehusene, til folkepension osv. I alle tilfælde er vælgerne massivt imod lempelser af udlændingepolitikken. En meget stor undersøgelse hos TNS Gallup i juni 2012 viste, som før rapporteret på denne plads (10. oktober 2012), at andelen af befolkningen som ønsker vores udlændingepolitik lempet, nu er nede på 17 procent. Også i vælgerkorpsene bag vore tre regeringspartier er der solide flertal på to tredjedele eller mere for, at udlændingepolitikken tværtimod burde forblive uændret, eller at den burde strammes.

Med den seneste udvikling i indvandringens omfang ser regeringens sidste del af valgperioden altså ud til at kunne blive endnu mere spændende, end der hidtil har været lagt op til.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.