Kronikken

Råd til fremtidens sundhed

Vi har brug for et nationalt behandlingsråd understøttet af et videncenter, så vi kan tage kloge beslutninger om nye behandlinger og medicin. Vi skal sikre, at alle patienter kan tilbydes en behandling, også den dyre, hvis den virker.

RB PLUS Inddragelse af syge svigter på sygehuset. ARKIVFOTO. Ritzau 18/11 2015 17.09.- - Læger og sygeplejersker ved ikke, hvor de skal presse de vigtige samtaler med patienterne ind i dagligdagen og advarer regeringen mod at skære ned på området. // RB plus. Pjækkebøder sendt til 84 patienter. På hospitalsafdelinger i Region Midtjylland udskrives bøder til patienter, der udebliver fra en aftale. Hver tredje bøde annulleres. Husk din aftale på sygehuset - ellers koster det. I et halvt år har Regionshospitalet i Viborg som det første herhjemme givet ambulante patienter klar besked, når de indkaldes til en undersøgelse. Møder de ikke, så koster det en bøde på 250 kroner.... RB PLUS ARKIVFOTO 2012 fra Aarhus Universitetshospital- - Se RB 21/8 2015 08.02. Mindre omsorg og længere ventetider kan blive konsekvensen af stram økonomi til næste år i Region Sjælland. Patienter på sygehusene i Region Sjælland kan komme til at kunne mærke konsekvenserne af besparelserne i regionen til næste år på egen krop i form af længere ventetider og mindre omsorg. (Foto: Martin Ballund/Scanpix 2013)
RB PLUS Inddragelse af syge svigter på sygehuset. ARKIVFOTO. Ritzau 18/11 2015 17.09.- - Læger og sygeplejersker ved ikke, hvor de skal presse de vigtige samtaler med patienterne ind i dagligdagen og advarer regeringen mod at skære ned på området. // RB plus. Pjækkebøder sendt til 84 patienter. På hospitalsafdelinger i Region Midtjylland udskrives bøder til patienter, der udebliver fra en aftale. Hver tredje bøde annulleres. Husk din aftale på sygehuset - ellers koster det. I et halvt år har Regionshospitalet i Viborg som det første herhjemme givet ambulante patienter klar besked, når de indkaldes til en undersøgelse. Møder de ikke, så koster det en bøde på 250 kroner.... RB PLUS ARKIVFOTO 2012 fra Aarhus Universitetshospital- - Se RB 21/8 2015 08.02. Mindre omsorg og længere ventetider kan blive konsekvensen af stram økonomi til næste år i Region Sjælland. Patienter på sygehusene i Region Sjælland kan komme til at kunne mærke konsekvenserne af besparelserne i regionen til næste år på egen krop i form af længere ventetider og mindre omsorg. (Foto: Martin Ballund/Scanpix 2013)

Sundhedspersonale og ledelser på landets sygehuse oplever i disse år, at de i stigende omfang bliver tvunget til at tage nogle beslutninger om forandringer, som de ikke finder fagligt velbegrundede. Svage patientgrupper oplever, at deres vilkår bliver ringere, at der bliver færre varme hænder til at tage sig af dem, eller de ender i en seng i skyllerummet. Samtidig oplever andre patientgrupper imponerende fremskridt i behandlingsresultater og overlevelse.

Det er symptomer på et sundhedsvæsen, der trods en stadig tilførsel af ressourcer, i stigende grad lider af økonomisk åndenød og er ved at blive skævvredet på grund af mødet med virkeligheden, der bl.a. består af stadigt flere kronikere og en ældre-befolkning, der godt nok er friskere end på Staunings tid, men også meget større. Samtidig kan der tilbydes stadigt flere og mere avancerede behandlinger. Efterspørgslen på behandlinger har reelt ingen øvre grænse.

Minister klar til opgør med magtfuld industri

Det sker på et tidspunkt, hvor samfundsøkonomien og dermed sundhedsøkonomien udvikler sig trægt, og udgifterne til nye lægemidler og behandlinger i både almen praksis og på sygehusene stiger markant og vil stige endnu mere med nye videnskabelige gennembrud. De fleste kan se, at det ender galt, hvis denne udvikling fortsætter uden, at vi reagerer. Vi ender enten med et konfliktfyldt sundhedsvæsen med stor ulighed eller et sundhedsvæsen, som vi ikke har råd til.

Derfor må vi i tide finde nogle redskaber, som gør os dygtigere til at bruge sundhedsvæsenets ressourcer rationelt, så alle patienter fortsat kan tilbydes den rigtige behandling, også den dyre behandling, hvis den virker. Vi skal tage højde for de fremskridt, der sker med at gøre behandlinger individuelle, så vi kan se på helheds- i stedet for gennemsnitsbetragtninger. Vi skal frem for alt sikre, at der fortsat er let og lige adgang til behandling for alle.

V i foreslår derfor, at der i Danmark etableres et nationalt behandlingsråd og et tilknyttet stærkt videncenter. Det minder i strukturen om den såkaldte »norske model«. I Norge har man et prioriteringsråd og et tilknyttet kundskabscenter, men den opmærksomme læser vil også bemærke forskellen i ordvalget. Vi taler netop ikke om »prioritering«, men om behandling, fordi prioritering i denne sammenhæng er blevet synonymt med at »sætte pris på et liv«.

Det er opfattelsen hos Danske Patienter og Lægevidenskabelige Selskaber, at tiden er løbet fra de prioriteringsmodeller, som i en årrække er blevet brugt i f.eks. Norge og England. Her sætter man netop pris på et liv, fordi man har nogle øvrige grænser for, hvor meget samfundet bør bruge på at give patienter en levetidsforlængelse på x måneder. Det kan vi ikke bruge til noget i Danmark, hvor vi stadig bryster os af, at der skal være lighed i sundhed. Økonomisk prioritering fører blot til, at de som har råd, selv køber medicinen, som vi ser i Norge, og det skaber også økonomisk ulighed mellem sygdomme, fordi det er dyrere per pille at behandle sjældne sygdomme i forhold til store sygdomme.

Det er også utidssvarende at styre efter gennemsnitsberegninger på effekter af behandlingen uden at tage hensyn til den voksende viden om, at der er store variationer i patienternes individuelle nytte af forskellige behandlinger.

Vores forslag om en dansk organisation tager derfor sigte på, at vi kan tage nogle kloge beslutninger, der både indeholder de individuelle hensyn og tager sigte på at bevare den lighed i behandling, som er truet af den nuværende skæve udvikling. Vi mener ikke, at man med økonomiske argumenter skal afskære patienter fra en kostbar behandling, når blot vi har en rimelig sikkerhed for, at den virker. En høj pris for en helbredende behandling af en kronisk tilstand kan sagtens vise sig også at være økonomisk fornuftig, fordi patienten fremover bliver »lægefri«. For patienten er det naturligvis genialt.

Det individuelle hensyn skal fremover veje meget tungere. Både ved øget inddragelse af patienterne i beslutninger om medicin og behandling, hvor man træffer fælles beslutninger på baggrund af drøftelser om virkning og bivirkninger, og via den teknologiske udvikling. Her bliver vi i stand til i stigende omfang at kombinere sundhedsdata med genetiske oplysninger. Det betyder, at vi på sigt bliver meget dygtigere til at afgøre, hvilken behandling eller lægemiddel, der vil gavne den enkelte. I dag bliver patienterne behandlet efter nogle gennemsnitsbetragtninger, men vi ved, at det kun er ca. en fjerdedel af den medicin, som gives, der rent faktisk er virksom i det omfang, som vi håber.

Det vil udviklingen af personlig medicin revolutionere, og ved at skrotte gennemsnitsbetragtninger som grundlag for et dansk behandlings- og vurderingssystem, kan vi lægge os foran vores europæiske naboer, der længe har arbejdet med prioriteringssystemer.

Vi forestiller os, at der etableres et nationalt råd for effektiv og rationel behandling i sundhedsvæsenet, et nationalt behandlingsråd i korthed. Det skal samle og erstatte de mange instanser, der for øjeblikket er involveret i beslutningsprocessen omkring nye lægemidler og behandlinger. Vi taler om KRIS og RADS og IRF og Medicintilskudsnævnet m.fl. Det forekommer overflødigt og bureaukratisk med så mange instanser.

Rådet skal være smalt sammensat af repræsentanter med specialviden, og det vil sige både medicinsk specialviden og viden om, hvilke konsekvenser det har at leve med sygdom. Det er altså repræsentanter for både patienterne og sundhedsverdenen. Der skal være åbenhed om Rådets arbejde, så offentligheden, interessenter og beslutningstagere kan følge med.

Rådet skal overtage de beslutningskompetencer om ibrugtagning af nye lægemidler og behandlinger, der for øjeblikket ligger i de andre organer, og desuden komme med henstillinger til beslutningstagere og klinisk praksis, som er vejledende. Hvis politikerne af årsager, der ikke nødvendigvis er strengt faglige, f.eks. befolkningens tryghed, vil træffe andre beslutninger, så er det naturligvis sådan. Det er politikere valgt til.

Det er Rådets opgave at understøtte, at alle patienter i dette land får den rette behandling, og at ny virksom medicin og behandlinger hurtigt kan tages i brug. Det skal sikre, at man bruger de bedste behandlinger og ikke anvender penge på dyre behandlinger, som ikke er bedre end et billigere alternativ. Det skal samtidig være med til at skabe potentiale for, at det offentlige kan få bedre priser, når de køber medicin og udstyr.

Det nationale behandlingsråd skal have tilknyttet et videncenter om nye behandlinger og medicin i sundhedsvæsenet, i korthed Sundhedsvæsenets Videncenter. Det skal være med til at klæde medlemmer af rådet på, så de kan træffe nogle kloge beslutninger. Det, vi oplever omkring beslutningerne i de nuværende instanser, er, at der ofte mangler den tilstrækkelige viden omkring de beslutninger, der bliver taget, fordi denne viden ikke i tilstrækkeligt omfang er blevet indhentet, eller ikke eksisterer.

Der bliver slet ikke fulgt op på, om nye kostbare lægemidler rent faktisk har den forventede virkning, eller om de nye behandlinger er pengene værd i forhold til den kliniske praksis, som er nedfældet i de nationale kliniske retningslinjer.

Både når det gælder Det nationale Behandlingsråd og det tilknyttede videncenter, så skal de have en betydelig grad af autonomi, altså en selvstændig status, der er sikkerhed for, at beslutningerne og rådgivningen er uafhængig af særinteresser og politisk indblanding.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.