Kronik

Produktivitet via tillidsfunderet kontrol

Jens Kr. Elkjær og Mogens Kühn Pedersen: Tillid er godt, men funderet tillid er endnu bedre. En kontrolmodel, der bygger på »tillidsfunderet kontrol«, kan for mange offentlige og private virksomheder give en betydelig produktivitetsstigning.

Produktivitet har været - og er i stigende grad - et mantra for både den private og den offentlige sektor. Ikke mindst den offentlige sektor får tudet ørerne fulde af indbyrdes modsigende produktivitetsudviklinger, som har mange tekniske årsager, vi ikke skal komme nærmere ind på. Nøgleordene er fortsat »forenkling« og »teknologi«, og den offentlige sektor kan efterhånden fremvise en række gode eksempler på øget produktivitet gennem bredere anvendelse af teknologi som f.eks. selvbetjening og fuldautomatisering, f.eks. den automatiserede selvangivelse og »den digitale kommune«.

Derimod går det noget mere trægt med forenklingerne, som traditionelt består i to komponenter: færre regler og kortere eller klogere processer for udøvelsen af reglerne.

Det har vist sig nærmest umuligt at rense ud i regeljunglen, tvært­imod synes det, som om antallet af regler eksploderer i disse år - uanset regeringsfarve. Beskæftigelsesområdet har oplevet en tredobling af antal regler de seneste 20 år; i 2010 steg ­regelantallet i form af love og bekendtgørelser med hele 22 procent. Man fristes til at foreslå indført en ophørsdato på alle love for at bestå testen: Hvad ville der ske, hvis vi ikke havde denne regel? Nogen kalder det for en »solnedgangsklausul«.

Men man kunne måske arbejde klogere med disse regler, dvs. mindske ulemperne ved regelforøgelsen? Det er også rigtig svært, fordi vi så frygtelig gerne vil kunne måle tid og ressourcer til administrationen af reglerne, så vi kan se, om vi arbejder produktivt! Og målinger kræver registreringer, som så fragår de mere brugerrettede processer. Og samtidig stiger dokumentationskravene, fordi vi gerne vil kontrollere, om sagerne er behandlet efter reglerne!

Men dette kræver flere ressourcer til det samme arbejde, hvorved produktiviteten falder. En rigtig ond cirkel. Forskerne kalder det for a wicked problem, et ondartet problem, som der ikke er enkle løsninger på. Enten må vi opgive tælle-­manien og i stedet tro på effektvurderinger og menneskers vilje til at udføre et godt stykke arbejde, eller vi må resignere og anerkende en faldende produktivitet.

Er der da slet ikke nogen vej ud af denne onde cirkel? Jo, det er der, og det vil vi kort beskrive i det følgende. Som udgangspunkt kan vi konstatere, at vi i Danmark har verdens mest tillidsfulde folkefærd. Vi tror på hinanden, og vi tror på myndighederne. Samtidig er vi også i toppen af lande med de mest lige indkomstforhold. Og vi er sandelig også i toppen blandt de mindst korrupte lande, måske også på grund af den høje grad af indkomstmæssig lighed. Et sådant samfund har en masse muligheder for at tro på hinanden og dermed minimere kontrollerne, som fylder ekstremt i den offentlige sektor, ikke mindst på grund af de mange regler. Sagt kort: Hvor den private sektor prioriterer performance, prioriterer den offentlige sektor compliance (regel­efterlevelse).

Nulfejlskulturen lever i bedste velgående. Af gode grunde findes der ikke en opgørelse af det samlede kontrolomfang i den offentlige sektor i Danmark, men et rimeligt skøn kunne måske være 20 procent, svarende til ca. 150.000 årsværk. Hvis vi kunne mindske ressourceforbruget til kontrol med en tredjedel, ville det svare til 50.000 årsværk eller ca. 20 mia. kr. Tallet skal blot forstås som en illustration af, at vi under alle omstændigheder taler om væsentlige tal.

Hvis vi kunne finde veje til at udnytte vores verdens­mesterskab i gensidig tillid, kunne vi måske frigøre nogle af de store mængder af kontrolressourcer, vi i den bureaukratiske tradition har vænnet os til.

Kontroltraditionen er som udgangspunkt mistillidsfyldt, lukket, nulfejlsorienteret, uligeværdig og med ensidig fokus på tilsyn som kontrolmetode. Som kontrolprincip er det næppe særligt fremmende med henblik på at opnå en høj grad af compliance. Vi må derfor forny og supplere kontroltankegangen med mere udadrettede, åbne, ligeværdige, transparente og lærende kontrolprincipper og ikke bare hænge fast i de gamle principper, som i øvrigt er under generel udskiftning med mere risikobaserede tankesæt. Risiko­baseret kontrol er bare ikke svaret på en tillidsfunderet kontroltilgang.

Vi kalder det »tillidsfunderet kontrol«. Umiddelbart kan det forekomme selvmodsigende som begreb, men betegnelsen er valgt ganske bevidst. For det første er de fleste menneskers intuitive kontrol­opfattelse den opfølgende kontrol, der foretages af en anden end den, der gennemfører en given handling. Men sådan opfatter vi ikke kontrol. Kontrol er alle handlinger, der er med til at sikre compliance (regelefterlevelse). Derfor har vi tre slags kontroller: forebyggende, opklarende og korrigerende. De forebyggende hjælper med at undgå fejl, de opfølgende fanger de fejl, der alligevel opstår, og de korrigerende retter fejlene og deres konsekvens. Vi har altså brug for alle tre slags kontroller. Men en tillidskonsekvens er, at vi i stigende grad fokuserer på de forebyggende kontroller.

Tillid er godt, men funderet tillid er endnu bedre. Opfølgende kontrol er et - undertiden - nødvendigt onde, som kan være en af metoderne til at fundere tilliden med. Vi taler altså ikke om tilliden til sig selv eller til andre nære enkeltpersoner, men om forholdet mellem organisationer. Og vi anvender altså tillidsbegrebet som en fælles vilje og evne til at nå et fastsat mål. Jo større interessemodsætningerne er mellem parterne, tag skatteområdet som eksempel, jo mere fundering forudsætter samspillet.

Tag f.eks. SKATs samspil med de store internationale virksomheder i Danmark. SKAT har i tre år arbejdet med at afprøve en samarbejdsmodel, som baserer sig på gensidige, aftalte forventninger med en håndfuld store virksomheder. Tilsvarende har Holland arbejdet med en lignende model siden 2006. Resultaterne fra begge lande er meget opmuntrende. Man kan spare væsentlige kontrolressourcer fra SKATs side i begge lande, og virksomhederne føler en langt bedre relation til SKAT. Altså win-win. Denne konstruktion er relevant i mange andre tilfælde, hvor myndigheden har en stor virksomhed over for sig. Det kunne f.eks. være miljøområdet, trafikområdet (primært luft og bane), politiet i samspil med de store vognmænd, fødevareområdet via bilaterale aftaler med de store slagterier, energiområdet i relation til de få store spillere på det marked. Og man kunne blive ved.

Små og mellemstore virksomheder er en lidt anden udfordring. Målet er det samme, nemlig større compliance blandt virksomhederne, men vejen dertil er lidt anerledes, da det ikke er realistisk for f.eks. Fødevarestyrelsen at etablere en tillidsbaseret relation til de 50.000 fødevarevirksomheder i Danmark. Men det er slet ikke en umulig opgave. Dels kunne man involvere tredieparter, såsom revisorer, kvalitetsassessorer og andre med den nødvendige kompetencemæssige forudsætning, og dels kunne man forestille sig en tilvalgsmodel, hvor små og mellemstore virksomheder selvdeklarerer deres situation og ambition. I denne gruppe er opdeling af virksomhederne i troværdighedsgrupper (complianceanalyser), trediepartinvolvering og kontrolmæssig modenhed nøgleord for en produktivitetsforøgelse af såvel myndighedernes som virksomhedernes arbejde med compliance.

Enkeltpersoner inden for f.eks. socialområdet er formentlig bedst stillet med størst mulig anvendelse af teknologisk kontrol, hvad enten den foregår i selvbetjeningsmiljø eller som en fuldautomatiseret løsning (autobetjening), fordi vi ikke kan gøre organiseret nytte af tillidsbegrebet over for den enkelte.

Ser vi således på samspillet mellem borger og myndighed og opbygningen af den funderede tillid, er det således meget forskellige virkemidler, der skal tages i brug. Og produktiviteten skal måles pr. myndighed og virksomhed; produktivitet er ikke egnet for makroøkonomiske spekulationer. Det vigtige er jo også at skabe et strømlinet forløb, hvor transaktion og kontrol indgår i harmoni og kan kommunikeres til en altid hungrende sagsfejls-presse, således at det offentlige system gennem en tillidsmetodisk tilgang kan ophøre med et nulfejls-syndrom, der har redet det offentlige system som en mare i 100 år. Og for den sags skyld også den private sektor.

Vi ser ganske betydelige produktivitetsfremmende elementer i den groft skitserede kontrolmodel, som rigtig mange offentlige og private virksomheder og deres revisorer kunne få glæde af i tilvejebringelsen og sikringen af troværdig information og produktion med et minimum af myndighedskontroller.

Mest læste
Seneste nyt

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.