Claus Hviid Christensen, Marie-Louise Nosch, m.fl.: Danmarks internationale position inden for forskning og udvikling er truet af den globale udvikling. Derfor er ubegribeligt, at man ikke fra politisk side ikke vil sikre en stabil finansiel ramme for den offentlige forskning.
29. juni 2011, 22:30
Med den brede opbakning til og forståelse for nødvendigheden af at investere i Danmarks fremtid, er det ubegribeligt, at man ikke fra politisk side prioriterer at skabe en ny aftale, der kan sikre en langsigtet og stabil finansiel ramme for den offentlige forskning og udvikling fremover.
Forskning og udvikling er en nødvendig investering i Danmarks fremtid. Det er der bemærkelsesværdig bred politisk enighed om i Danmark. Alligevel går investeringerne i forskning og udvikling netop nu i den forkerte retning med udsigt til reelle fald i investeringerne i de kommende år. Det er af flere grunde en alarmerende fejlslåen tilgang til at sikre Danmarks vækst og velstand i en ualmindelig skarp global konkurrence. Forskning og udvikling bidrager til at skabe vækst i samfundet og gør kagen større for os alle. Derfor har Danmark behov for en ny langsigtet aftale, der sikrer politisk opbakning til en økonomisk prioritering af forskning og udvikling. Vi skal investere bredt i forskning og udvikling, og udmøntningen af midler skal være kendetegnet af skarphed, omtanke og prioritering af vores styrkeområder.
Uagtet hvilken bundlinje, man fokuserer på, er den eneste farbare vej at øge investeringerne i forskning og udvikling og dermed i Danmark. Sikres denne type investeringer ikke, må vi forvente, at Danmarks vækst og velstand på sigt vil falde.
Men hvorfor er det god økonomi at investere i forskning og udvikling? Det er det, fordi investeringer i forskning og udvikling slår igennem på flere bundlinjer og netop derfor er med til at fremtidssikre vores samfund.
Én vigtig bundlinje for samfundets investering i forskning og udvikling er naturligvis, at gode idéer og nye erkendelser, der opstår i videnskabelig sammenhæng, omsættes til innovation, som fører til nye produkter eller optimering af eksisterende produkter og processer. Det sikrer virksomhederne en indtægt og styrker deres globale konkurrenceevne.
En anden vigtig bundlinje er, at investering i forskning og udvikling også er en investering i stærke universitetsuddannelser af høj kvalitet. Højtuddannede kandidater på det bedste internationale niveau er en forudsætning for danske virksomheders og forskningsinstitutioners globale konkurrenceevne. Højtuddannede medarbejdere bærer de nyeste videnskabelige erkendelser og ideer med sig fra universiteterne og videre ud i samfundet.
En tredje vigtig bundlinje for investeringer i forskning og udvikling er, at ny viden anvendes bredt i samfundet og til at forbedre den offentlige sektor. Det skaber mulighed for mere effektive offentlige ydelser af bedre kvalitet. Det gavner både det enkelte individ, samfundet og samfundsøkonomien. Særligt inden for områderne helbredelse og forebyggelse er viden baseret på forskning og udvikling af afgørende betydning. Men også forskningsbaseret viden inden for for eksempel fødevaresikkerhed, miljøpåvirkninger, sikkerhed og uddannelse kan bidrage til markant at forbedre den offentlige sektors kvalitet og effektivitet. En moderne og velfungerende offentlig sektor bidrager til vækst og velstand. Og giver også Danmark et positivt brand i global sammenhæng.
Eksistensen af forsknings- og udviklingsmiljøer af den bedste internationale kvalitet er den sidste, men bestemt ikke mindst vigtige, selvstændige bundlinje, vi her vil fremhæve. Det er vigtigt i sig selv, at vi på de centrale og globalt anerkendte parametre klarer os fremragende. Et højt internationalt niveau og en global anerkendelse af kvaliteten af den forskning og udvikling, der kommer fra Danmark, sikrer, at dansk forskning og udvikling er globalt attraktiv for internationale samarbejdspartnere, for internationale investeringer og ikke mindst for de bedste internationale forskere og studerende. Et højt internationalt niveau i dansk forskning er desuden en forudsætning for at kunne omsætte og anvende de centrale videnskabelige nyvindinger, der skabes i udlandet – 99 procent af ny viden skabes i dag uden for Danmarks grænser.
Dansk forskning har markante styrkepositioner, og på en lang række områder er dansk forskning i international sammenhæng helt i top. Selvom forskning udført ved danske forskningsinstitutioner kun udgør omkring én procent af den samlede mængde af videnskabelige publikationer i verden, har den en betydelig større gennemslagskraft. En ny undersøgelse fra NordForsk, et organ under Nordisk Ministerråd, viser, at danske forskere er blandt de mest citerede i verden. Det er et udtryk for, at kvaliteten af dansk forskning er af høj international standard. Det har taget meget lang tid at opbygge denne internationale position, det kræver en markant indsats at bevare den, og den kan desværre hurtigt mistes.
Vi kan altså ikke hvile på nogen laurbær. Danmarks internationale position inden for forskning og udvikling er truet af den globale udvikling. Ser vi samlet på investeringsniveauet af forskning og udvikling har Danmark nået den såkaldte Barcelonamålsætning, hvor målet er, at offentlige og private investeringer i forskning og udvikling tilsammen skal udgøre tre procent af BNP. Det er godt. Men vi skal holde os for øje, at en række nyere globale konkurrenter netop i disse år realiserer store investeringer i forskning og udvikling.
Betydningen af vækstøkonomier som de såkaldte BRIK-lande (Brasilien, Rusland, Indien og Kina) har ændret sig markant igennem de sidste 10 år. Det har den, fordi disse lande har erkendt, at netop forskning og udvikling er af afgørende betydning for evnen til at forbedre deres globale konkurrenceevne på lang sigt. BRIK-landene har taget initiativ til at gennemføre store forøgelser af deres forsknings- og udviklingsbudgetter. Der er tale om stigninger i investeringer og i reelle midler til forskning og udvikling, der sætter det danske investeringsniveau og Barcelonamålsætningen i relief. Store og voksende økonomier som Kina, men også Korea, har haft et lavt udgangspunkt for investeringer i forskning og udvikling. Men deres faktiske merinvesteringer i forskning og udvikling er markante. Dels fordi en økonomi som den kinesiske er meget stor, men også fordi Kinas BNP år for år er vokset. Fortsætter dette, får vi fremover ikke én procent af verdens videnskabelige produktion. Og med denne type investeringer vil vi fremover også komme under pres, når det gælder høj international kvalitet, som vi lige som en række andre vestlige lande ellers har betragtet som vores konkurrencemæssige fordel.
Med Globaliseringsaftalen blev der truffet en historisk vigtig beslutning i Danmark om at prioritere den offentlige danske forskningsindsats med én procent af BNP. Denne langsigtede aftale har allerede bidraget positivt på en række af de ovennævnte bundlinjer. Men finanskrisen har nedbragt det samlede BNP og dermed udløst et reelt fald i bevillingerne til forskning og udvikling. Dertil kommer, at globaliseringspuljen udløber i 2012. En nedprioritering af investeringerne i forskning og udvikling er ualmindelig kortsigtet. Det er nu, vi skal investere for at understøtte og bygge videre på vores styrkepositioner. Der er en fare for, at dele af tidligere års investeringer går tabt, hvis en nedgang i bevillingerne betyder en nedprioritering af gode forskningsmiljøer uagtet hvor i systemet, de måtte befinde sig.
Med den brede opbakning til og forståelse for nødvendigheden af at investere i Danmarks fremtid, er det ubegribeligt, at man ikke fra politisk side prioriterer at skabe en ny aftale, der kan sikre en langsigtet og stabil finansiel ramme for den offentlige forskning og udvikling fremover. Forskning og udvikling tager tid, og forudsigelighed er en forudsætning for at kunne skabe forskning og udvikling, der kan bidrage til at skabe vækst i Danmark. Uagtet hvilken bundlinje, man fokuserer på, er den eneste farbare vej at øge investeringerne i forskning og udvikling og dermed i Danmark. Sikres denne type investeringer ikke, må vi forvente, at Danmarks vækst og velstand på sigt vil falde.
Af Claus Hviid Christensen, adm. direktør og formand for Danmarks Forskningspolitiske råd, Marie-Louise Nosch, professor og næstformand for Danmarks Forskningspolitiske Råd, Jens Chr. Djurhuus, professor, formand for Det Frie Forskningsråd, Peder Andersen, professor, næstformand for Det Frie Forskningsråd, Peter Olesen, direktør, professor, formand for Det Strategiske Forskningsråd, Esther Fihl, professor, næstformand for Det Strategiske Forskningsråd, Lars Mikkelgaard-Jensen, adm. direktør, formand for Rådet for Teknologi og Innovation, Annette Toft, direktør, næstformand for Rådet for Teknologi og Innovation
Berlingske Forum - Skriv kommentar
Husk: Hold en god tone i debatten