Et folkestyre hvor de folkevalgte kan trues eller bestikkes til at handle mod egen overbevisning er - intet folkestyre. Det er blot magtens villige lakaj. Derfor er bestemmelsen ikke blot rettet mod det enkelte folketingsmedlem men skal respekteres af alle borgere - også af partifæller.

De folkevalgte skal være "urørlige" og må ikke angribes på integritet eller sikkerhed. Derfor er den anvendte clearingsorden (ikke omtalt i artiklen) som folketinget benytter sig af, også i klar strid med Grundlovens integritetsbeskyttelse af de folkevalgte.

Det korte af det lange er jo, at uanset hvad, så kan folketingsmedlemmer ikke være juridisk bundne til at stemme mod deres vilje. Men en folketingsgruppe eller et parti kan ekskludere et medlem. Dette får som regel de fleste medlemmer til at "falde til patten". Men de er aldrig forpligtede til at stemme hverken det ene eller det andet.

Der optræder for mig at se to argumentationsformer for Albæks forsvar af partidisciplinen: Et idealistisk og et pragmatisk. Det pragmatiske argument fylder langt mest: at det af mange årsager er mest praktisk, at holde partidisciplinen. Det kan man mene forskelligt om, men det lader jeg ligge. Det er Albæks idealistiske argument, der fangede mine interesse, nemlig artiklens indledende udlægning af grundlovens §56.
Denne paragraf består af to dele. Folketingsmedlemmer er ene bundet ved deres overbevisning (den positivt formulerede første del), og ikke ved nogen forskrift af deres vælgere (den negativt formulerede anden del).
Albæks synspunkt er så vidt jeg kan se, at det er en fejllæsning, at hævde paragraffens første del. Det er den negative formulering, at man ikke er bundet af løfter givet inden valget, der er gældende. Albæk gør sig herefter til talsmand for en meget vid tolkning af begrebet "overbevisning".

Mit spørgsmål er simpelt: Hvorfor er første del af paragraffen så overhovedet med?

Endvidere finder jeg det betænkeligt, såfremt "overbevisning" kan tolkes indenfor forståelsen af partidisciplin. Det må logisk betyde, at man må inkludere "andres vilje end sin egen" i tolkningen af begrebet overbevisning. Bevares, i sammenhængen er disse andres viljer partiledelsen eller partiflertallet, men med Albæks udlægning, hvad ville forhindre, at andres viljer kunne være konkrete kapitalinteresser, min numerologs vilje eller noget tredje, når nu begrebet "overbevisning" er blevet åbnet så vældigt op?

Hvad ville have forhindret eksempelvis Jacob Haugaard i, med Albæks udlægning af "tilpasse synspunkt og stemmeafgivning efter andre" i, åbent og klart at stemme efter, hvem der satte flest penge ind på hans bankkonto? Nu da begrebet overbevisning ikke er defineret yderligere i grundloven.