Kronik

Nye jobinitiativer

Holger K. Nielsen og Claus Jensen: Vi kan både bevare og skabe nye danske job, hvis vi er parat til at se fordomsfrit på, hvordan vi kan skaffe nye og flere job så hurtigt som muligt. Og det er vi – både i fagbevægelsen og i regeringen. Vi kan f.eks. forbedre rammevilkårene for erhvervslivet og igangsætte flere offentlige investeringer.

Vi er nødt til at gøre noget mere for at skaffe flere danske arbejdspladser. Mere end 160.000 er stadig arbejdsløse. Alt for mange er bange for at miste jobbet uden at kunne få et nyt. Vejen ud af krisen er desværre blevet længere, end vi havde håbet på.

Vi forstår godt usikkerheden. Den er velbegrundet. Selv om regeringen har gjort meget for at holde hånden under beskæftigelsen, er der stadig ikke kommet tilstrækkeligt mange nye private arbejdspladser som erstatning for de 170.000, der er forsvundet siden 2008. Derfor er der brug for nye jobinitiativer.

Men hvilke jobinitiativer kan vi tage? Det offentlige kan hjælpe de danske virksomheder ved at investere i en bedre uddannet arbejdskraft med de kvalifikationer, fremtidens virksomheder har brug for. Det kan få virksomhederne til at satse på flere danske job, hvis de kan regne med velkvalificerede medarbejdere. Velkvalificerede medarbejdere øger produktiviteten og forbedrer danske virksomheders evne til fornyelse og fleksibel specialisering. Det satser regeringen allerede hårdt på.

Et andet område, som regeringen allerede prioriterer højt, er investeringer i at forbedre og effektivisere den offentlige sektor, f.eks. gennem energirenovering, øget digitalisering og bedre velfærdsteknologier. Mange af disse investeringer giver ikke blot borgerne bedre service og billigere velfærd. De åbner samtidig nye jobmuligheder til private danske leverandører.

Men med den fortsatte økonomiske krise er sådanne initiativer ikke nok til at skabe den fornødne vækst og tilstrækkeligt mange nye danske job. Der må mere til.

Vi lever i en lille, stadig mere konkurrenceudsat økonomi.Mere end 40 pct. af produktionen i de private erhverv er knyttet til eksport. Kan danske virksomheder ikke producere på konkurrencedygtige vilkår, betyder det tomme ordrebøger og udflytning af job.

En metalarbejders job står og falder med, at virksomheden kan og vil investere tilstrækkeligt meget i konkurrencedygtig produktion. Hvis virksomhederne ikke har udsigt til at kunne tjene penge nok ved at investere i job og produktion, er der fyresedler i luften. Det samme gælder chaufføren. Han får også fyresedlen, hvis hans vognmand mister fragtopgaverne til ulovlig og underbetalt polsk eller rumænsk cabotagekørsel. Så simpelt er det.

Betyder det så, at vi skal lytte til de dommedagsprofeter, der forsøger at give os indtryk af, at danske arbejdspladser en efter en vil blive overtaget af polakker eller flytte til Østeuropa eller Kina, hvis ikke vi sænker lønningerne drastisk? Nej. Vi er ikke i en situation, hvor »sidste mand lukker og slukker«, hvis ikke vi begynder at konkurrere på polske eller kinesiske lønninger. Her er vi langtfra. Af den simple grund, at danske virksomheder konkurrerer på meget mere end de rene lønomkostninger.

De danske lønomkostninger er ganske vist højere end i de fleste andre lande. Men lønomkostningernes andel af produktionsværdien er faldende. I dag udgør lønomkostningerne kun godt en femtedel af den samlede produktionsværdi i industrien. For 15 år siden udgjorde lønomkostningerne omkring en fjerdedel af den samlede produktionsværdi. Udviklingen afspejler bl.a., at danske industrivirksomheder investerer i automation og digitalisering. Og det betyder øget produktivitet.

Til gengæld er der andre produktionsomkostninger, som vejer tungere og tungere. De sidste 10 år er priserne på udvalgte råvarer steget tre gange mere end lønningerne, og energi­udgifternes andel af industriens samlede produktionsværdi er mere end fordoblet over de sidste 20 år. Derfor har og får virksomhederne i dag og i fremtiden stadig bedre muligheder for at kunne konkurrere på lave ressourceomkostninger.

Denne udvikling skyldes bl.a., at nye teknologier mange steder har gjort produktionen mere kapitalintensiv. Dermed er det, der kan spares på at flytte produktionen til lavtlønslande, blevet mindre. Det gælder ikke mindst i lande som Kina, hvor lønningerne stiger langt hurtigere end herhjemme. Derfor viser der sig i disse år nye muligheder for at bevare danske arbejdspladser gennem mere automatiseret kapitalintensiv produktion. Der er tilmed eksempler på, at dele af værdi­kæden er flyttet tilbage til Danmark igen fra bl.a. Kina.

Men det forudsætter, at virksomhederne kan rekruttere kvalificeret arbejdskraft, og at virksomhedernes omkostninger til f.eks. energi, vand og hjemtagning af produktion er konkurrencedygtige. Specielt hvad angår energiomkostningerne, anser mange virksomheder de relativt høje danske energi­afgifter som en udfordring for deres produktion i Danmark. Her siger mange danske virksomheder med fast stemme­føring, at de har dårligere muligheder for at konkurrere på energieffektivitet end virksomheder i f.eks. Tyskland og Sverige. Så her er der givetvis noget, som kan ændres til gavn for danske virksomheder, beskæftigelse og omhu med energi­ressourcerne.

Trygheden på arbejdsmarkedet for den almindelige dansker – arbejdende som arbejdsløse – er dybt afhængig af, at tilstrækkelig mange virksomheder træffer beslutning om at investere i konkurrencedygtig dansk produktion. Virksomheder og finansielle investorer er ikke sat i verden for at skabe job og tryghed, men for at tjene penge. Som henholdsvis SF-minister og forbundsformand er vi til gengæld sat i verden for at sikre job og tryghed. Derfor må vi som politikere nødvendigvis være optaget af at skabe de rette betingelser for, at virksomhederne kan og vil tjene penge ved at skabe og bevare danske arbejdspladser.

Som disse eksempler viser, kan vi gøre noget for at mindske frygten for en fyreseddel hos medarbejderne og øge de arbejdsløses muligheder for at finde et nyt job. Vi kan både bevare og skabe nye danske job, hvis vi er parat til at se fordomsfrit på, hvordan vi kan skaffe nye og flere job så hurtigt som muligt. Og det er vi – både i fagbevægelsen og i regeringen.

Vi kan give virksomhederne bedre muligheder for at sikre beskæftigelsen ved at forbedre rammevilkårene for virksomheder, f.eks. gennem målrettede skatte- og afgiftslempelser, så det bliver endnu mere attraktivt for virksomhederne at investere opsparede midler i konkurrencedygtig produktion. Dermed kan vi bidrage til, at flere investeringer og job bliver i Danmark og placeres i Danmark, fordi Danmark er et godt sted at producere. Vi kan igangsætte flere offentlige investeringer, der skaber nye ordrer og job hos danske virksomheder. Vi kan give virksomheder og husholdninger ny tro på frem­tiden, så de igen tør bruge penge på noget, de i dag ikke har modet til at gøre af frygt for at blive arbejdsløse. Vi kan sætte ind mod social dumping og på anden måde forbedre danske virksomheders muligheder for at konkurrere på fair og lige vilkår med udenlandske virksomheder. Mulighederne er der.

Hvis vi skaber flere situationer, hvor virksomhederne kan se en økonomisk gevinst ved at investere mere i ny produk­tion og danske job, kan vi i bedste fald slå to fluer med ét smæk. Først kan vi øge investeringerne i danske job til gavn for både virksomheder, medarbejdere og arbejdsløse. Dernæst kan vi skabe den tryghed og optimisme, der skal til for at sætte gang i endnu flere investeringer og job i de kommende år.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.