Kronik

Naturen forsvandt fra den almene dannelse

Ikke alene mangler erhvervslivet veluddannede specialister og fagfolk inden for det naturfaglige og tekniske område, men vi savner som samfund og som mennesker også en forankring i og en forståelse for den natur, vi er kommet af, er en del af, og som vi i udtalt grad truer med vores livsform.

Astrid Poulsen og Stefan Hermann, hhv. lærerstuderende og rektor, Metropol
Astrid Poulsen og Stefan Hermann, hhv. lærerstuderende og rektor, Metropol

Hvis du har tilbragt bare et par år i den danske folkeskole, har du lært en masse om demokratiske og ligeværdige væremåder, om trivsel, om projekt- og gruppearbejde, og du har forsøgt at dygtiggøre dig i særligt læsning og dansk.

Hvis du har gået på det almene gymnasium, er en del af din almene dannelse at kunne orientere dig i oldtiden, måske fortolke et postmoderne krisedigt eller to og bedrive diskursanalyse.

Hvis du har været på efterskole eller højskole, har du sunget utallige af Grundtvigs billedrige sange og til talrige morgensamlinger hørt om, hvordan almuen blev til folk, og om opgøret med det døde bogstav til fordel for det levende ord.

Hvis du som så mange andre har deltaget i det danske foreningslivs breddeidræt, har du lært om tolerance og frivillighed, og du har ikke mindst lært »at løfte i flok«.

Som danskere er vi gennem disse kulturbærende uddannelses- og dannelsesinstitutioner grundfæstet i en humanistisk og til dels samfundsfaglig dannelse. Det har en kolossal rigdom over sig. Men den udtalte humanistiske dominans i vore dannelsesidealer har en alvorlig slagside. Naturen og teknikken forsvandt fra den almene dannelse. Sammenhængen mellem mennesker tillægges i dag meget større betydning end sammenhængen mellem menneske og natur eller menneske og ting, når man lytter til vores uddannelseskultur og dannelsesidealer.

Af den grund mangler erhvervslivet ikke alene veluddannede specialister og fagfolk inden for det naturfaglige og tekniske område, men vi savner som samfund og som mennesker også en forankring i og en forståelse for den natur, vi er kommet af, er en del af og som vi i udtalt grad truer med vores livsform. Hårdt trukket op bliver naturen kun til interesse for på den ene side egen krop og kalorietal og på den anden side omsorg for orangutanger på Borneo. Kun ældre mennesker synes at kere sig om træernes navne, vejblomster og småfugle for nu at pege på nogle konkrete og banale elementer ved naturfaglig dannelse, og meget få gider nu til dags undersøge, hvordan den omgivende verden egentlig er opbygget.

De seneste ti år har dog indeholdt et væld af politiske initiativer for at gøre naturfagene og deres uddannelser attraktive og uddanne flere inden for feltet. Etablering af et center for natur, teknik og sundhed. En massiv og dyr satsning på forskningsuddannede inden for området og investeringer i strategisk forskning tæt på erhvervslivet. Samt styrkelse af naturfagene med gymnasiereformen fra 2005.

Det er vanskeligt at skønne, om bestræbelserne for alvor har båret frugt. Under alle omstændigheder er effekten ingenlunde massiv – måske fordi indsatser og investeringer mest rettede sig mod toppen af systemet (forskningen). Alt for lidt har rettet sig mod dagtilbud, folkeskole og de institutioner, der uddanner lærere og pædagoger og beskæftiger sig med, hvordan man underviser i naturfagene og stimulerer børn og unges motivation og evner i fagene. Alt for lidt har altså rettet sig mod de første og afgørende led i værdikæden. Alt for lille har indsatsen været lige der, hvor børn og elever har den medfødte nysgerrighed og glæde ved naturen og dens gåder intakt. Der hvor de undrer sig over, hvorfor himlen er blå, hvordan træer kan få næring flere hundrede meter op til de yderste blade, og hvor vulkaners lava kommer fra. Og med andre ord lige der, hvor vi har behov for at fastholde og investere.

Om end det går bedre i indskolingen, så præsterer danske skoleelever beskedent på naturfag i PISA-undersøgelserne, der ser på niveauet ved udgangen af skoleforløbet.

Heldigvis er der da kommet mere fokus på naturfagene i folkeskolen. De har fået et lidt bedre timetal i indskolingen i faget natur/teknologi med folkeskolereformen, og man har netop truffet politisk beslutning om en fællesfaglig naturfagsprøve, ligesom alle lærere, der underviser i naturfag i skolen, skal have særlig kompetence til det. Men det holder hårdt. Kun omkring halvdelen af de lærere, der underviser i natur/teknologi i indskolingen, er uddannet specifikt til det. Om få år vil pensioneringen af en stor pukkel af erfarne lærere i f.eks. fysik/kemi blive vanskelige at erstatte, da kun få studerende på læreruddannelsen vælger disse fag.

Netop på Metropols (og UCCs) læreruddannelser i København specialuddannes i dag flere hold særlige naturfagslærere, der tager en Advanced Science Teacher Education (ASTE) støttet af Lundbeck Fonden. Mange af dem er piger, der traditionelt ikke har været tiltrukket af naturfagene, men alligevel er blandt de få, der har fastholdt interessen og nysgerrigheden for naturen og teknologien gennem deres skolegang. Der øves og trænes i at gøre naturfagene nærværende og konkrete – både i klasselokalet og laboratoriet såvel som ude i naturen – ude i virkeligheden. Og der arbejdes for netop at gøre naturfagene mere vedkommende og virkelighedsnære gennem bl.a. tværfaglige initiativer og forløb.

For naturen er aldrig opdelt i kun biologi, kun fysik, kun geografi eller kun kemi. Virkelighedens natur er altid et samspil, og derfor er ASTE et samspil mellem naturfagene. De få, der er blandt dem, som har bevaret interessen og nysgerrigheden for naturen, arbejder med dette samspil til hverdag – og arbejder for at gøre naturvidenskaben vedkommende for børn og unge. Det gør de på en læreruddannelse, hvor man ideligt over for sine omgivelser skal forsvare, hvorfor man dog vil læse til lærer, når nu man har et karaktergennemsnit på over 11.

Det vil man, fordi det giver mening langt ud over, hvad der angiveligt er nødvendigt. Fordi naturen er vidunderlig, foranderlig og fantastisk. Fordi man vil være med til at gøre en forskel. Og ikke mindst fordi det kræver anstrengelse og kløgt at blive så dygtig en lærer i naturfagene, at man kan udvikle og stimulere skoleelevernes motivation og evne for naturfag. Med andre ord: Fordi man vil fremme deres naturfaglige dannelse og lægge spor for et arbejdsliv med natur og teknik som felter, der ikke alene fører til beskæftigelse og indtægt, men også er åndeligt berigende. Det var H.C. Ørsteds drøm, at den almene dannelse måtte rumme og omfavne naturen og teknikken. Og det er det, vi gør, når vi på læreruddannelsen arbejder med at fremme fagene.

Skal initiativer som ASTE bære frugt i det lange løb, er der ikke alene behov for en stor indsats på professionshøjskolernes læreruddannelser og i folkeskolernes prioritering af fagene. Der er også behov for, at regering og Folketinget beslutter sig for at prioritere og satse på forskning i naturfagenes og teknikkens didaktik rettet mod skole og dagtilbud – forankret de steder, hvor lærere og pædagoger uddannes. Det er trods talrige opfordringer ikke sket i et tiår, der har hyldet og investeret i forskning inden for natur, teknik og sundhed.

Af samme grund er der – med et rask slag på tasken – knap og nap skrevet én eneste videnskabelig artikel om didaktik i geografifaget. Dernæst er der et udtalt behov for at tænke på tværs og på langs af natur- og teknikfagene. Folketinget har taget et skridt med den fælles faglige naturfagsprøve. Lad os håbe, der vil blive taget flere beslutninger mod en sammentænkning. Og lad os håbe, at flere dygtige og motiverede unge får lyst til at søge ind på læreruddannelsen.

Som præsident Obama sagde i sin State of the Union tale i 2011: »Hvis du vil gøre en forskel for dit land, hvis du vil gøre en forskel for et barn – så bliv lærer. Dit land har brug for dig.«

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.