Kors, hvor kan man dog gøre problemer ud af mange ting, når man giver sig til at teoretisere, filosofere og generalisere.
Det er da et held, at de fleste mennesker er ganske almindelige folk, der får en hverdag til at fungere og som holder af deres børn uden at gøre dem til objekter for afprøvning diverse ejendommelige idéer.
Her i huset har vi opfostret 4 børn med rimelig godt resultat uden at blande hverken Ødipus, Seneca, Kierkegaard eller andre notabiliteter ind i processen. Og uden at anstille højtflyvende betragtninger om forældreroller eller på anden vis bruge tiden til at pille os selv i navlen.
Kom dog ned på jorden.

Sikke dog en herlig kronik at læse!
Det er lige vand på min mølle.

Jeg har de sidste 30-40 år iagttaget alt det, der så glimrende beskrives i kronikken, men er altid blevet skældt hæder og ære fra, når jeg har ymtet mig om sagerne.
Faktisk var det så galt, at der blev kigget en del skævt til min hustru og mig, fordi vi i 70erne satte klare grænser for vore ungers udfoldelser, idet vi stillede krav til dem og var altid konsekvente.
Senere har en af skeptikerne erklæret, at trods hans meget store skepsis var det vore unger, der klarede sig bedst på alle måder, hvorimod han havde haft en hel del svære problemer med sine pædagogisk korrekt opdragede børn.
Ligeledes har jeg alt for ofte været vidne til, hvordan andres øgler har fået lov til at skabe sig totalt åndssvagt til pine og plage for alle inkl. øglerne selv.
Nogle har dog klaret sig udmærket, men flere er stadig som voksne nogle underlige skravl med betydelige problemer med f.eks. social kontakt.
Min tese har altid været, også jævnligt påstået her på B-dk, med mange "tærsk" til følge, at grunden til at vi har så mange drengebørn med DAMP, ADHD, eller hvad det for tiden kaldes, skyldes den forkvaklede tilværelse mange drengebørn oplever i deres opvækst.
Det er i mange tilfælde en feministisk, enlig moder, der mere eller mindre ubevidst, i sit had til mænd, forsøger at feminisere knægten.
Krydrer hun så tilværelsen med en række sølle skvat som midlertidige bollevenner, skal knægten da i hvert fald få sig noget af en nedtur.
Når knægten så kommer i institutioner, får han igen et personlighedsknæk med alle de feministiske pædagoger, der også forsøger at feminisere ham og for alt i verden forhindrer ham i at udfolde sig som dreng, ved vild leg på legeplads og slagsmål med andre drenge.
I skolen er det igen feministiske lærerinder, der tager over og forlanger, at han skal sidde artigt og roligt med rene negle osv og lytte opmærksomt, og i frikvartererne skal han helst kun lege stilleleg. En dreng er fra naturens side indrettet på et meget mere aktivt liv, så jeg betragter det som et voldsomt overgreb på drengebørn således at ville feminisere dem.
Jeg er ikke ældre, end jeg sagtens kan huske min barndom for 50-60 år siden. Det var altid meget ærgerligt og røvkedeligt, når jeg var i min mors og andre kvinders vold, hvorimod det var skideskægt når det var min far og andre mænd der styrede slagets gang, hjemme eller i skolen osv.
Ih guder, hvor har jeg dog enorm medlidenhed med vor tids drengebørn, som må finde sig i disse modbydelige overgreb. Jeg ville selv have været blevet vanvittig, hvis jeg havde været udsat for den grove mishandling.

Jeg har aldrig rigtig forstået hvad det med "en far, der kan bryde bindingerne" går ud på. Jeg synes ikke en far skal bryde nogen binding mellem mor og barn, men bare være sig selv og det naturlige mandlige element, som skaber balance i enhver familie.

Børn har brug for dette mandlige element som det er og ganske rigtigt ikke for mærkelige kvindeefterligninger som en far, som leger mor eller bløde tuttenut-mænd, som taler sødsuppepludder eller kærestesprog med deres små døtre.

Somme tider krummer man virkelig tæer over sådanne "mænd" og tænker på de stakkels kvinder, som deler deres dobbeltseng. Men måske er disse kvinder i virkeligheden kloge: De kan da være helt sikre på at ingen anden kvinde finder på at rende med deres tuttenut-mand! ;-)

Nu gider jeg ikke længere høre om bløde mænd der er tamme som et lam, der kun kan tale kvinderne efter munden og bare opfører sig som mor nummer to i børneopdragelsen. De her mænd kan jo bare lade være med at lade sig score så nemt og senere gifte sig med kvinderne.

Det er simpelthen DET der er mandens problem i dag. Han er blevet ALT for nem for kvinderne at score og allerede der mister han både troværdighed, styrke og myndighed som MAND.

Når kvinderne bare kan gå over til en, tjah, helt tilfældig mand på gaden og score ham hvis hun vil, så mister hun respekten for ham og begynder i stedet at tage mændene for givet.

Husk nu mænd : Det der er NEMT, det er VÆRDILØST!

Fremragende kronik. På høje tid. Men hvad kan man stille op nu, hvor det vel er for sent for de nulevende generationer? Den Danske Mand er i dag feminiseret og har ikke mulighed for ændre noget.