Fantastisk kronik.
Desuden er enlige forsørgere på alle måder i en anden og bedre situation end dengang hvor man med rette kunne have ondt af dem. I dag holder enlige mødre foredrag om hvordan man undgår at binde sig til en mand. Og enlige bliver i dag sågar skattemæssigt begunstiget.

Ægteskabet har bevæget sig fra at være en samfundsmæssig byggesten til at være en officiel befæstelse af seksuel tiltrækning mellem to mennesker. Da man således fra samfundets side ikke længere synes afhængig af ægteskabet som byggesten er det helt naturligt, at betragte det som et luksusgode der skal beskattes.

Det er som om at samfundet nedbryder parforholdet mellem mand og kvinde til fordel for individualismen. Denne bevægelse væk fra fælles normer bliver velfærdsstatens grav og pudsigt at denne bevægelse i sin tid blev forceret af folk med helt modsatte intentioner.

Da Orwell skrev om overvågningssamfundet, troede alle og formentlig også han selv, at det var det kommunistiske samfund han havde i kikkerten. Det havde man dengang, og nogen har det endnu, men det må efterhånden være gået op for de fleste, at også det totalitære monopolkapitalistiske konkurrencehelvede, som det vi møder i vort eget land, er og nødvendigvis må være et overvågningssamfund. Det gælder i høj grad USA - spørg amerikanerne.

Kontrol skyldes hverken kommunisme eller kapitalisme. Big Brother er levedygtig i begge systemer, fordi det i dette tilfælde udelukkende er størrelsen, det kommer an på. Globaliseringens og bankverdenens uundværlige stordriftsfordele vil automatisk medføre overvågning, hvis det skal fungere.

Derfor bør den stående strid mellem højre og venstre, liberalisme og socialisme ophøre. Disse ideologier stammer fra en tid og en verden, der ikke længere findes. Både landsby - og samlebåndsfællesskabet er endt på historiens losseplads.

Send ideologierne samme vej og gå sammen om at skabe et samfundssystem, der er baseret på de forhold, vi lever under. Verden har forandret sig – meget - siden Adam Smith og Karl Marx. Der er brug for noget helt nyt og helt anderledes.

Vi må først redigere vælfærdsbegrebet for det håndterer vi helt forkert. Vælfærden kunne omlægges såfremt fagforeningerne ville medvirke. Fagforeningerne er det store problem her.

De enlige mødre er et af de største problemer. Man kan ikke sætte dem i arbejde, hvem skal så passe deres børn. Vort samfund har ændret sig. I gamle dage hjalp de gamle med at passe børnebørn (og meget andet).

En metode at frigøre nogle enlige mødre til arbejde kunne være at lade kvindernes forældre overtage børnepasningen, som i gamle dage. Det vil måske glæde mange bedsteforældre, som nok gerne gør det uden løn og den enlige kunne så passe et arbejde fuldtids. En anden metode ville være at lade de enlige indgå i det samme miljø, hvor deres barn passes.

Fordelene hermed ville være besparelse på kvindens kontanthjælp samt et plus på kommunens budget på pædagogomkostningerne.

Ja, jeg mener iøvrigt at fokus på det faktum at stort set alle danskere er blevet gjort afhængige af den ene eller den anden ydelse fra det offentlige, bør understreges i denne debat, og overvejes nøje af de relevante myndigheder, som jo sidder i saksen for tiden fordi systemet, som det er, synes at blive dyrere og dyrere i drift. Mange handler efterhånden automatisk udfra: "hvis han får, så vil jeg også ha..." devisen, for vi frygter jo hele tiden at blive snydt eller at komme til at stå tilbage i forhold til vores naboer. Men det er vel nok også forfærdligt dyrt at leve i DK, man skal jo være virkelig vellønnet for at handle almindelig dagligvarer til en børnefamilie ind, hvis man vel og mærke også vil have tøj på kroppen og et sted at bo. Det bør indgå i overvejelserne at nødvendigheden af de offentlige ydelser har gjort folk til snydere hvor de kan, for så snart man tager imod hjælpen så er man jo ikke længere i sin egen vold, man MÅ jo ikke tjene sine egne penge ved siden af, så det er vanskeligt at komme igang med en mere selvstændig livsstil hvor ydelserne måske kunne gøres overflødige, hvilket nok i virkeligheden er drømmen og ønsket for de fleste. Måske er det er drift i den menneskelige natur, som får mange til at snyde, simpelthen fordi vores natur byder os at få så meget som muligt ud af alting.

Fuldstændig præcis konklusion: Man kan ikke have en velfærdsstat ... som ikke også er en kontrolstat.
Når den ene halvdel af befokningen skal yde, mens den anden skal nyde ud fra et omfattende katalog af ydelser, skal og må det gå galt.
En mulighed kunne være at fjerne begrebet "enlig", en anden at lægge et loft over, hvor meget en person sammenlagt kan få i årlige ydelser fra samfundet.
Men tilbage står, at er der mulighed for at opnå noget ved at opgive falske oplysninger, vil der også være et vist kontingent af "nyderne", der vil forsøge at rage medre til sig end der tilkommer dem.
Det er præcis de samme bevæggrunde, der ligger bag forsikringssvindel. Derfor er forsikringsselskaberne også nødt til at kontrollere.
Det er dine og mine penge, det handler om.
Jeg vil gerne hjælpe dem, der trænger, men ikke fodre nasserne. Derfor går jeg ind for en effektiv kontrol, så vi stadig kan have en rimelig grad af velfærd.