Kronik

Mindfulness – her og der og alle vegne

Torben Heinskou: Mindfulness siger os noget om vores tid og er dybest set blevet et billede på, at vores omverdens realiteter skaber en moddrift henimod beroligelse og trøst – som kan blive overfladisk, salgbar pop – men som også kan indeholde et iboende ønske om mere nærvær, sanselighed, gensidighed og et ansvar, som vil følge deraf.

Vi støder på begrebet mindfulness næsten overalt: Mindfulness i behandling, i spisning, i skolen, i ledelse osv. Et opslag i Google giver på 0,19 sekund 16 mio. hits. For ti år siden kendte de færreste begrebet. At sælge mindfulness er blevet en god forretning på CD, i bøger, blade og på kurser. Mindfulness er blevet kaldt »bullshit«, men det er for let. Mindfulness er blevet et »mindset«, en måde at tænke på, og bliver tildelt forskellige psykiske egenskaber og kvaliteter, både alment i livet, i terapi, videnskab og religion. Man kan få det indtryk, at mindfulness er blevet en lykkebringende ting, som en maskot der sikrer os nye livskvaliteter i et senmoderne liv med usikre udsigter.

Oprindeligt kommer begrebet fra en buddhistisk, filosofisk tradition, og er egentlig at betragte som et frigørende, meditativt redskab der sikrer, at individet kan bevæge sig i retning af dyb visdom og indsigt. Begrebet er måske 2.500 år gammelt.

Især er det den amerikanske psykolog Jon Kabat-Zinn som gennem 30-40 år har bidraget til genopdagelsen og genudviklingen af mindfulnessbegrebet. I 1979 udviklede Kabat–Zinn »The Mindfullness-based Stress Reduction Program« (MBSR) på University of Massachusetts. I takt med udviklingen af dette interventionsprogram er effekten blevet dokumenteret over for stressrelaterede og depressive tilstande.

I Danmark er MBSR anerkendt som et led i behandling af depression (Sundhedsstyrelsens referenceprogram for depression 2007). Der findes imidlertid ikke en officielt anerkendt uddannelse til at udføre og instruere i mindfulness herhjemme. En universitært baseret uddannelse, fx på masterniveau, ville givetvis kunne sikre et mere videnskabeligt fokus, udvikle anvendelsen af en meditationspraksis og fjerne de værste vildskud.

De lægevidenskabelige undersøgelser af hjernefunktioner efter mindfulness muliggør, at mindfulness kan bevæge sig sammen med en trend i tiden, der forklarer mange psykologiske og sociale forhold med biologi. Med natur- og lægevidenskaben bevæger vi os fra det usynlige, tankerne, det psykiske og det, der kan konstrueres i samtale, til det synlige: neuronerne i hjernen, som kan iagttages.

Tanker kan kun vanskeligt tælles og måles, men det kan de hjerneområder, der lyser på MR-scanningerne. Det udfordrende er at finde en interaktion mellem bio/psyko betragtningerne: nervesystemet ændres også gennem arbejdet med tankeprocesser, og: bevidstheden om tanker kan på sin vis trænes gennem mindfulness og kan ændre det biologiske grundlag. Mange nyudviklede psykoterapier tager højde for denne interaktion og bliver bl.a. taget seriøst pga den synlige, neurologiske effekt.

Mindfulness er – også uden for behandling - med sit stressreducerende fokus - blevet til en »selvteknologi«, en evne til at mærke sig selv, som kan være ønskelig i en forvirrende verden.

Mindfulness er en evne til at kunne orientere sig mod her-og-nu, og dermed også en evne til at ændre fokus, med et opmærksomt nærvær. Den amerikanske psykolog Daniel Siegel taler om »mindsight skills«, i alt otte sanseevner som kan forfines for at være opmærksom her-og-nu. Først er der de fem kendte: Lyd, lys, berøring, smag og duft. Den sjette sans er interoceptionen, at kunne fornemme de indre organer, musklernes spænding, åndedrættet, mavefornemmelsen mv. Den syvende sans indebærer at kunne være opmærksom på alt det, der foregår i tankerne her og nu, ord, billeder, fantasier mv. Den ottende sans er en relationel sansning, at kunne fornemme andre og andet omkring en selv. Alle sanserne er vigtige kilder til information, og kan forankre og skærpe egne fornemmelser i nuet. Da vi befinder os i en forandringsmættet verden vil sanserne blive bombarderet og stimuleret hele tiden.

Ønsket er, at jo mere vi kan iagttage disse sanseindtryk på en opmærksom måde, jo mindre bliver vi revet med af dem, og jo mindre uro vil vi opleve i os selv.

Psykologen Carsten Rene Jørgensen giver i »Danmark på briksen« (2012) udtryk for, at mindfulnessbølgen kan virke som en modvægt mod manglende tid og rum til fordybelse, men samtidig er en del af en indadvendthed og selvoptagethed hos det rastløse, senmoderne menneske, som håndterer fælles problemer i hverdagslivet på en individuel måde. I Ugebrevet A4 (30/10 2012) beskrives, hvordan virksomheder betaler de ansatte for at tage på kursus i mindfulness for at afhjælpe stress i hverdagen. På den måde kommer arbejdsgiverne let udenom et ansvar for arbejdsmiljøet.

Hvis noget i arbejdsdagen ikke går som det skal, har medarbejderen et selvansvar. Fokus bliver lagt på de indre egenskaber hos medarbejderen – fx evnen til at holde sig stressfri og ikke på det ydre miljø.

Arbejdslivforskeren Einar Baldursson fra Aalborg udtrykker, at det er katastrofalt, når der ikke etableres fællesforståelse for arbejdsmiljøets udvikling og i stedet fokuseres på enkeltindividet. Når det fælles individualiseres, forsvinder muligheden for at lære og udvikle, og det kan være en forklaring på en negativ produktionsudvikling, siger han.

Mindfulness, som den praktiseres, er oftest løsrevet fra den religiøse sammenhæng, der har været baggrundsfiguren. Buddhister vil mene at mindful-nessbølgen er overfladisk og uden respekt for de livsværdier, der ligger bag teknikken. universitetslektor Jørn Borup, som er ekspert i buddhisme, har en klar opfattelse af, at buddhisme-inspirerede praksisser er voksende i Danmark, uden at religionen som sådan er i tilvækst. Bag den buddhisme-inspirerede praksis synes der at dukke et kompromissøgende og venligt ansigt frem, med humanistiske værdier.

De buddhistisk inspirerede værdier, som ofte relateres til mindfulness, er at have tålmodighed, at give slip, at være ikke-dømmende, at antage et begyndersind, at have tillid, at undgå stræben, at finde accept. Og når Dalai Lama siger: »Min religion er venlighed. Vær venlig hver gang det er muligt. Det er altid muligt,« er vi jo i hvert fald sprogligt langt fra konflikter, grådighed og forstillelser. Grundlæggende tillid er vel et af de stærkeste begreber, som er illustrative for den mindfulde holdning. Perspektivet er at kunne udvide opmærksomheden på omverdenen uden mistillid. En dør er på klem til hensigtsmæssig adfærd med andre i stedet for unødvendig krigeriskhed, overforbrug og konflikt.

Ydmyghed med et bevidst nærvær ville fx være et udmærket afsæt for at mærke og sanse miljøtruslerne mod planetens overlevelse – og så at gøre noget ved dem, handle som person og i fællesskab. For hvad bliver det til? Vi knap nok mærker, at havene allerede er steget fem-ti cm.

Mindfulness har bevæget sig fra øst mod vest. På sin vis er dette et udtryk for en vigtig bevægelse i retning af at forstå og lære af hinandens mentalitet i den globale verden. Ingen har monopol på begrebet. Og selv om begrebet får anden valør i vores resultatorienterede vest-verden er det vigtigste nok at forsøge at forstå både den originale mindfulnessforms betydning og styrke – og vores egen udmøntning af mindfulness.

Mindfulness ser ud til at placere nogle nye tankeformer – med flere tusind år på bagen - som vi kan mødes i. Mindfulness siger os noget om vores tid, og er dybest set blevet et billede på, at vores omverdens realiteter skaber en moddrift henimod beroligelse og trøst – som kan blive overfladisk, salgbar pop – men som også kan indeholde et iboende ønske om mere nærvær, sanselighed, gensidighed og et ansvar som vil følge deraf.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.