Kronik

Margrethe Vestagers fortielser

Morten Uhrskov Jensen: Margrethe Vestager begik vælgerbedrag her på pladsen, da hun påstod, at regeringens udlændingepolitik er ansvarlig - nationaløkonomisk betragtet. Faktum er, at den vil føre til, at det danske BNP pr. indbygger vil falde.

Tegning: Claus Bigum
Tegning: Claus Bigum

Den 27. marts 2012 havde økonomiminister Margrethe Vestager en kronik i denne avis, hvor hun hævdede, at regeringens udlændingepolitik er ansvarlig - nationaløkonomisk betragtet - når der bortses fra flygtninge. Margrethe Vestager begik i kronikken vælgerbedrag. Den førte udlændingepolitik vil føre til, at det danske BNP pr. indbygger vil falde, relativt og siden absolut, og det med stigende hast, alene på grund af det konstant voksende antal ikke-vestlige, der får opholdstilladelse i Danmark. Jeg må hellere, for at undgå misforståelser, slå fast, at jeg i det følgende ikke på noget tidspunkt taler om indvandrere, men om efterkommere. Jeg taler altså ikke om mennesker, der er født et andet sted, hvorpå de er indvandret til Danmark, f.eks. flygtninge. Jeg taler udelukkende om efterkommere, sådan som de er defineret af Danmarks Statistik: Personer, der er født i Danmark, hvor ingen af forældrene er danske statsborgere. Efterkommerne - som, Margrethe Vestager fejlagtigt i sin kronik påstår, er til økonomisk gavn for Danmark - har med andre ord haft adgang til de samme goder i form af sundhed og uddannelse som alle andre. Margrethe Vestagers vælgerbedrag kan dårligt være ubevidst, eftersom jeg udelukkende benytter mig af officielle tal. Disse tal fortæller en helt anden historie end den, som økonomiministeren bringer til torvs. Margrethe Vestager må som minister kende disse tal. Derfor er det rimeligt at tro, at hun med overlæg vælger at fortie dem.

Antallet af ikke-vestlige i Danmark stiger med mindst 10.000 om året, fraregnet omgåelser via EU-reglerne og de illegale. Samtlige officielle tal, der viser efterkommernes kvalifikationer - og vi husker, at efterkommerne er født og opvokset i Danmark - fortæller, at Danmark bliver fattigere som følge af ikke-vestlig indvandring. Lad mig i det følgende bevise min påstand.

PISA - Programme for International Student Assessment - undersøger hvert tredje år, hvad 15-16 årige præsterer i læsning, naturvidenskab og matematik. For de ikke-vestlige efterkommere i Danmark er resultatet katastrofalt. Den såkaldte PISA Etnisk 2009 viste, at mindst 35 procent af de ikke-vestlige efterkommere scorer så lavt i læsetesten, at de ikke kan forventes at gå i gang med og fuldføre en ungdomsuddannelse. Det tilsvarende tal for danske unge er på mellem 17 og 18 procent. Blandt de virkeligt gode læsere står det mindst lige så galt til. Igen skal jeg understrege, at det udelukkende er efterkommerne - født og opvokset i Danmark - jeg refererer til. Fem procent af de danske elever når et af de to højeste læseniveauer. For efterkommernes vedkommende drejer det sig om 0,9 procent. Ja, der står 0,9 procent, altså færre end hver hundrede efterkommerelev.

Margrethe Vestagers fortielser - citatet

Folkeskolens afgangskarakterer afspejler resultaterne af PISA Etnisk. Ingen ikke-vestlig gruppe præsterer et højere karaktergennemsnit end danske elever. Sri Lankanere og vietnamesere er lig med eller meget tæt på, mens det for samtlige øvrige gælder, at de halter enten en hel del eller meget efter de danske elever. Og igen gælder, at det er efterkommere, vi taler om, født og opvokset i Danmark. Jeg taler ikke om indvandrere, der naturligt må have sproglige handicaps. Skulle man nu sidde og håbe på, at tredje, fjerde osv. generation kan rette op på disse forfærdelige resultater, venter man forgæves. Tallene er på ingen måde fyldestgørende for europæiske lande - selv om de få spredte tal fra Storbritannien bekræfter billedet - men fra USA ved vi, at anden generation, altså efterkommerne - er definerende for de kommende generationer. I USA har den latinamerikanske såkaldte SAT-score (adgangsprøven mange steder til universitetet) ikke ændret sig gennem de seneste 20 år, hvor også i hvert fald tredje generation tæller med. PISA og afgangskaraktererne fra folkeskolen fortæller med andre ord om en fremtidig økonomisk katastrofe, hvis ikke indvandringen af ikke-vestlige i Danmark standses.

Danmarks Statistik beretter i sin seneste publikation om indvandrere og efterkommere i Danmark, Indvandrere i Danmark 2011, at der blandt de 30-årige eksisterer et meget betydeligt skel mellem danskere og ikke-vestlige efterkommere. Dette skel gælder også, nar man sammenligner danske mænd og ikke-vestlige kvinder. 73 procent af danske mænd har som 30-årige fået en kompetencegivende uddannelse, mens det samme gælder for 62 procent af efterkommerkvinderne. Læg vel mærke til, at graden af uddannelse også er i de danske mænds favør. Danske mænd tager gennemsnitligt højere uddannelser end efterkommerkvinder og dermed også mere værdiskabende uddannelser. Og læg så igen mærke til, at jeg har sammenlignet det ’par’ - nemlig danske mænd over for efterkommerkvinder - som medierne ofte har udråbt til at være helt modsat, end realiteterne er.

Sammenligner vi danske kvinder med efterkommermænd, bliver forskellen naturligvis helt grotesk, hvor 79 procent af de danske kvinder og 45 procent af efterkommermændene har fået en kompetencegivende uddannelse. Læg til sidst mærke til to ting: 1: Der er tale om efterkommere, født og opvokset i Danmark, og 2: Efterkommerkvindernes »formidable« indtog på uddannelsesinstitutionerne er en myte. Efterkommerkvinderne halter bagefter både danske mænd og kvinder.Det burde være overflødigt at nævne, at dansk erhvervsliv - i hvert fald den seriøse del af det - ikke har nogen som helst glæde af en dårligere og dårligere uddannet arbejdsstyrke. Hvis arbejdsstyrkens kvalifikationer gennemsnitlig forringes, så formindskes også på lang sigt erhvervslivets overskud og dermed Danmarks overskud. Spørg såmænd bare Nationalbankens vicedirektør i 2007, Anders Møller Christensen, der dengang udtalte, at »Vi har ikke de bedste historiske erfaringer med at integrere udenlandsk arbejdskraft. Det, som tæller i sidste ende, er også, at vores produktion og velfærd per indbygger vokser. Der er hele formålet med at få flere i arbejde. Men det kræver, at den udenlandske arbejdskraft bidrager med en indkomst, der er mindst som gennemsnittet i Danmark i forvejen.«

Erhvervslivets råb om udenlandsk arbejdskraft klinger derfor hult. Erhvervslivet kan godt opnå en kortsigtet fordel ved indvandring, men på længere sigt udvandes denne fordel af den ringere værdiskabelse, som følger af gennemsnitlig ringere kvalificeret indvandring.

Og nu er vi så kommet til Margrethe Vestagers bevidste fortielser. Margrethe Vestager taler om en »højt uddannet indvandrer«, der i »gennemsnit bidrager med næsten en million kroner til samfundet«. Det er fup og bedrag rent gennemsnitlig, hvilket er afgørende. Margrethe Vestager taler om de øverste få procent af indvandrere, der er allerbedst kvalificeret. Hun nævner end ikke, om disse er vestlige eller ikke-vestlige. Tallene ovenfor mere end antyder, hvad der ofte vil være tilfældet.

Margrethe Vestager nævner - for sig selv uheldsvangert - at »særligt unge kvinder med udenlandsk baggrund uddanner sig i ekspresfart.« Margrethe Vestager må jo tænke på det »imponerende« antal efterkommerkvinder, der er indskrevet på videregående uddannelser. Det er nemlig ved sidste tælling - i 2010 - endda en anelse højere end for danske kvinder. Men hov, Margrethe Vestager, du kender jo som økonomiminister også tallene for både de 15-16 årige i PISA Etnisk og for de 30-årige, som det fremgår af Danmarks Statistik.

Økonomiminister Margrethe Vestager er hermed afsløret som en fortier af sandheden om den ikke-vestlige indvandring. Hun ved godt, hvad hun taler om, men hun vælger bevidst at fortie afgørende oplysninger til den danske befolkning.

Morten Uhrskov Jensen udgiver 24. maj bogen Indvandringens pris - På vej mod et fattigere Danmark på People’s Press.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.