Kronik

Lille effekt af kontanthjælpssænkning

Anders Bruun Jonassen: Når beskæftigelsesminister Mette Frederiksen siger, at en reduktion af kontanthjælpen ikke er en spareøvelse, passer det ikke. Der kommer ikke flere i arbejde eller uddannelse af at sænke kontanthjælpen.

Anders Bruun Jonassen, Ph.d.-studerende i økonomi, SFI og Aarhus Universitet
Anders Bruun Jonassen, Ph.d.-studerende i økonomi, SFI og Aarhus Universitet

Beskæftigelsesministeren har nu kridtet banen op for forhandlingerne til den kommende kontanthjælpsreform. I et interview til Jyllands-Posten (6/ 013) lyder det fra beskæftigelsesminister Mette Frederiksen, at kontanthjælpens størrelse kan indgå i forhandlingerne. Partiet Venstre, der deltager i forhandlingerne, har fremsat forslag om at sænke kontanthjælpen for de 25-29-årige som et af partiets krav til den kommende reform. Det skal ske ved at hæve grænsen for, hvor længe man er omfattet af kontanthjælpssystemets lavere ungesats fra 25 til 30 år. Baggrunden er en bekymring om, at den nuværende højere sats for dem over 25 år mindsker tilskyndelsen til arbejde og uddannelse.

Kontanthjælpen udgør den laveste ydelse i det danske system. Den foreslåede reduktion af kontanthjælpsniveauet vil dermed være ensbetydende med en lavere mindste levestandardfor de 25-29-årige i Danmark. Der kan være forskellige begrundelser for at ændre understøttelsessystemet. Det kan være af hensyn til beskæftigelse og uddannelse, det kan være for at opnå offentlige besparelser, eller det kan være ud fra holdninger, f.eks. om at det bør kunne betale sig at arbejde.

Ifølge beskæftigelsesministeren vil den kommende kontanthjælpsreform ikke være en ’spareøvelse’. Resultatet må naturligvis gerne medføre et positivt bidrag til det offentlige budget, men dette er altså tilsyneladende ikke reformens primære sigte. Det overordnede formål er derimod en reduktion af antallet af kontanthjælpsmodtagere til fordel for øget beskæftigelse eller uddannelse.

Men hvilken rolle spiller ydelsens størrelse i denne sammenhæng?

Til min ph.d.-afhandling har jeg foretaget den til dato mest omfattende videnskabelige undersøgelse af kontanthjælpen, for netop at få besvaret hvilke konsekvenser det vil have, at sænke kontanthjælpen for unge over 25 år. Undersøgelsen, der er tæt på udgivelse,sætter tal på hvordan den højere kontanthjælp påvirker antallet af kontanthjælpsmodtagere. Dermed kan den bruges til at vurdere konsekvenserne af at forlænge den lavere kontanthjælp til 30 år.

Undersøgelsen viser meget tydeligt en sammenhæng mellem ydelsesniveau og antallet af kontanthjælpsmodtagere: Den højere ydelse øger antallet på kontanthjælp. Der er altså konsekvenser ved at yde en højere minimumslevestandard for de 25-29-årige. Men samtidig viser det sig, at denne effekt af den højere kontanthjælp for de 25-29-årige er lille. Dette resultat er i øvrigt i fuld overensstemmelse med den internationale forskning på området.

I undersøgelsen følger jeg samtlige danskere, der fyldte 25 i årene 1999-2006. Jeg følger dem ugentligt i fire år før deres 25-års fødselsdag, samt i fire år efter. Undersøgelsen viser, at antallet, der er på kontanthjælp, falder støt frem mod 25-års alderen. Umiddelbart efter at den højere ydelse træder i kraft, stiger antallet imidlertid brat. Efter blot et halvt år begynder antallet på kontanthjælp dog igen at falde i samme tempo som under den lavere ydelse.

Den højere ydelse ved 25 år øger altså antallet af kontanthjælpsmodtagere og reducerer tilsvarende antallet af personer, der er selvforsørgende. Men effekten er lille. Langt den største gruppe af kontanthjælpsmodtagere ved 25 år består af personer, der kun har en folkeskoleuddannelse. For denne gruppe øger den højere ydelse andelen, der modtager kontanthjælp, med halvanden procentpoint. Blandt alle uddannelsesniveauer under ét øges andelen på kontanthjælp med under et halvt procentpoint.

Resultaterne betyder, at antallet af kontanthjælpsmodtagere i en gruppe af 25-29-årige ville have været omkring 600-800 personer lavere, hvis kontanthjælpen først var blevet hævet ved 30 år i stedet for ved 25 år. Set i forhold til størrelsen af en sådan reduktion, og antallet af personer, der ville få en lavere garanteret levestandard, må dette betegnes som en meget beskeden effekt.

Det bør yderligere understreges, at effekten af at sænke kontanthjælpen ikke bør forventes at være større i lavkonjunktur, men muligvis mindre. Dette hænger sammen med, at mange af dem, der ville undlade at overgå fra beskæftigelse til kontanthjælp pga. en lavere ydelse, formentlig allerede ville være blandt kontanthjælpsmodtagerne i perioder med højere arbejdsløshed. Hertil kommer, at mulighederne for at forlade kontanthjælp til fordel for beskæftigelse er ringere. Det betyder samlet set, at gevinsten ved at indføre et lavere ydelsesniveau potentielt udvandesunder lavkonjunkturer.

Der er i øvrigt ingen påviselig sammenhæng mellem kontanthjælpsniveauet og antallet, der modtager SU. Det højere kontanthjælpsniveau lader altså ikke til at afskrække folk fra at tage en uddannelse i nogen nævneværdig grad. Hverken ved øget frafald på påbegyndte uddannelser, eller ved at nogen undlader at påbegynde en uddannelse.

I dag stiger kontanthjælpens størrelse for ikke-forsørgere med 3.700 kroner før skat, når man fylder 25 år. Målt i forhold til lønniveauet, er det danske ydelsesniveau for kontanthjælpsmodtagere over 25 år det højeste blandt OECD-landene. Således er gevinsten ved at arbejde for kontanthjælpsmodtagere mindre i Danmark end i noget andet land, vi normalt sammenligner os med. Dermed synes potentialet for at øge det økonomiske incitament til beskæftigelse eller uddannelse også størst i Danmark.

Men en topplacering i en international sammenligning af ydelsesniveauer fortæller ikke noget om de beskæftigelses- eller uddannelsesmæssige konsekvenser ved at have et højt understøttelsesniveau. Det siger dermed ej heller noget om gevinsten ved at reducere dette understøttelsesniveau.

Selvom den laveste danske ydelse stiger, og dermed kan synes attraktiv sammenlignet med den laveste ydelse i andre lande, betyder det altså ikke, at særligt mange danskere af den grund vælger en tilværelse på kontanthjælp frem for arbejde eller uddannelse.

Udfordringer med at reducere antallet af kontanthjælpsmodtagere er store. Det er en kompliceret opgave uden en simpel løsning. Der er mange, som modtager kontanthjælp, og ydelsesniveauet er højt. Min undersøgelse viser imidlertid, at der er få, som modtager kontanthjælp, alene fordi ydelsesniveauet bliver højere.

Det er vanskeligt helt at undgå utilsigtede konsekvenseraf at have et understøttelsessystem. Udfordringen er at opnå en acceptabel balance mellem ønsket om at garantere et vist indkomstniveau og bevarelsen af motivation til arbejde og uddannelse.

Min undersøgelse viser, at det i det danske kontanthjælpssystem er muligt at yde etrelativt højtydelsesniveau med kun beskedne utilsigtede konsekvenser.Det kandermed meget tydeligt konstateres, at de beskæftigelses- og uddannelsesmæssige gevinster ved en sænkning af kontanthjælpen for de 25-29-årige vil være små, selv ved en relativt kraftig sænkning af ydelsesniveauet.

Man vil således fortsat kunne motivere en reduktion af kontanthjælpen med hensigten at spare, eller holdningen om, at det bør kunne betale sig at arbejde. Men man kan ikke angive nævneværdige beskæftigelseseffekter eller uddannelseseffekter som begrundelse for at sænke kontanthjælpen.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.