I Danmark er der meget få ægte konservative og ægte liberale. I virkeligheden har de partier, der smykker sig med disse navne, gået foran når det gælder statslig indblanding, offentlig kontrol og andre autoritære tiltag.

Den personlige frihed mod statslig magt har ALDRIG stået i højsædet. Det har altid været politi, strengere straffe og forsøg på at indgyde folk disciplin. Vi kan også se det på at intet borgerligt ikon, hverken Thatcher, Schlüter, Fogh eller Reagan, for alvor har rullet statsmagten tilbage.

Og grunden er såmænd egentlig at når alt kommer til alt, så tjener de borgerlige i Danmark først og fremmest erhvervslivets interesser og gemmer sig bag smukke ord om frihed, der reelt ikke betyder noget. De borgerlige har været forrest, når man skulle etablere et overvågningssamfund, og deraf ved vi at de i virkeligheden ikke mente det med friheden så meget.

PS: Sokrates blev ikke henrettet fordi det athenske demokrati var konservativt. Han blev henrettet fordi athenerne lige havde gjort sig fri for et diktatur, som Sokrates blev opfattet som forbundet med. Da det athenske demokrati faktisk virkede og ikke var optaget af hævnaktioner, så skete der ingenting med Sokrates, og han var en offentlig figur, man kunne grine af. (Se f.eks. komedien 'Skyerne' af Aristofanes).

Udmærket skrevet. Civilsamfundet er tillid og frihed. Staten er altid tvang og kontrol. Men fortæl os lige, om liberale opererer med et nationalt sammenhold, nu da EU er stødt på isbjerget og tager vand ind? Og fortæl, hvad staten skal bruges til?

Ægte konservative samfund bygger ganske rigtigt på værdier nedefra. Så de er for længst gået fløjten hér. De eneste steder man ser dem idag er i den islamiske verden. Ta' dén - alle i social-liberale fjolser! Ægte liberalisme bygger på frihed. Den enkeltes frihed, vel at mærke. Så det er også ved at være gået fløjten hér. Så hvad står vi tilbage med. En diffus omgang højre/venstre-polarisering, hvor begge parter ønsker, at presse deres værdier ned over os, vha. lovgivning. Tillykke til vores socialistiske uddannelsesapparat. Det lykkedes!

Som det tydeligt ses her på antallet af skribenter, så er det vel nærmere, at man hverken vil i det ene støvede museum eller det andet.

En start kunen være, hvad der skal være liberalt. Liberal er jo ikke hos de liberale over hele linjem.

På samme måde med konservatismen.

begge alderstegne og forældede grupperinger bruger også akkurat samme retorik om S, selvom de så sandelig har forandret sig meget.

Vi tager fx den om uddannelse. Det hedder lige muligheder - ikke lige løn til alle.

På samme måde har de borgerlige knapt forladt den kolde krig. Hvad man hånnede russerne og kommunismen for, det bruger man så selv fx at de anklagede end ikke kan se bevismaterialet, end ikke forsvarerern eller mængden af højere straffe - endda den med burkaerne, som jo knapt eksistere som dansk fænomen.

Mn aner heller ikke selv, hvad demokrati er, når man taler om demokratisering i Mellemøsten.

Den med at rulle staten affærer tilbage til dette eller hint er sådan set det allervæste illusionsnummer. Utallige eksempler siger, at de private så bare stuikker snablen i andres private lommer og ikke mindst statskassen.

Ja, detb omvendte gælder naturligvis heller ikke. Det er der rigtigt mange gode eksmpler på.

Erdet privatiseret, når der er udliciteret og der ikke er brugerbetaling helt ned til Hr og Fru Skrald.

Det ved man ikke noget om elller tager tydeligt afstand fra.

En masse i disse ideologier og andre er slet ikke tilpasset virkeligheden. Der er tale om principper, hvor man i stedet ser dem som en hånd med fingre, hvor man så benytter de mest hensigtsmæssige.

Fungerer tommel og pege ikke, så må man prøve med flere fingre elller nogen helt andre.

De konservatives dilemma er jeg mest bekendt med. De nægter helt at være på omgangshøjde på en række omåder, der er centrale for folk. Når så mange er singler og skilte, så burde man aktivt revidere sig til virkeligehden incl. arv i stedet for Matadors husmoderforening.

Ryan Smidt skriver

Citat:
"Eksempelvis var vi mange, der mente, at selvom de ikke-vestlige indvandrere umiddelbart skabte besvær for den eksisterende orden, ville indvandringens onder snart gå over igen, ja, faktisk blive til goder, når først indvandrerne fik gjort deres entre på arbejdsmarkedet. Flere hænder på arbejdsmarkedet betød jo en større økonomisk kage, samlet set, og »mennesker lader sig jo i sidste ende styre af økonomiske (snarere end kulturelle) hensyn,« lød den liberale logik."

Kommentar:
Ja da. Og logikken havde endda holdt vand, hvis Danmark havde haft en egentlig indvandringspolitik som Canada og Australien.
I disse lande høster man faktisk økonomisk gevinst på indvandrere, osse fra den tredie verden.
Det er faktisk dokumenteret til overflod i følgende videnskablige arbejder.
http://www.irpp.org/choices/archive/vol14no13.pdf
http://mbc.metropolis.net/assets/uploads/files/Reitz.pdf

Men sagen er jo at Danmark netop ikke har ført en progressiv indvandringspolitik, men blot har taget flygtninge ind ad libitum, og så omdøbt dem til "indvandrere" og regnet med at så udløses gevist ved kasse 1, automatisk.

Sådan fungerer indvandring bare ikke og sådan reguleres det ikke, i lande som Canada og Australien.

Det kunne man så lære af. Men den danske måde at lære på, er tilsyneladende ureflekterende at kaste sig ud i det, uden omtanke, for så bagefter at konkludere at "det er de andres skyld" og "når det ikke fungerer hos os, så er det fordi det ikke kan fungere!"

Canada og Australien er beviser på at det ikke passer.
De er osse beviser på at man skal tænke sig om og have en bevidst strategi for det man gør, istedetfor bare at lade begreber sejle.

Fremfor bagefter at lære hvad man tror man kan, af egne fejl - hvad med forlods at lære af andres successer?
Hvad er der så galt i det?