Kronikken

Ledere misforstår teknologiers potentialer

Der er mange hensyn at tage , når en leder beslutter at investere i en ny velfærdsteknologi. For teknolo-gierne påvirker brugernes hverdag på mange måder.

Ny velfærdsteknologi i form af robotter og GPSer skal indføres med varsomhed. Arkivfoto: Scanpx
Ny velfærdsteknologi i form af robotter og GPSer skal indføres med varsomhed. Arkivfoto: Scanpx
Offentlige beslutningstagere har store visioner for indførelse af velfærdsteknologier såsom robotstøvsugere, GPSer på demente og spisemaskiner til lammede. Velfærdsteknologierne skal både forbedre medarbejdernes arbejdsmiljø, højne kvaliteten af omsorg for og behandling af borgerne, og samtidig spare penge. Problemet er bare, at de visioner er modsætningsfyldte, og at ledere ofte havner i at vægte besparelsesvisionen højest. Offentlige beslutningstagere kender ikke nok til den konkrete hverdag, som robotstøvsugeren og de andre velfærdsteknologier skal anvendes i.

Der er mange hensyn at tage, når en leder beslutter at investere i en ny velfærdsteknologi. Politiske, fordi penge til investeringer i stor udstrækning kommer fra det offentlige. Økonomiske, fordi virksomheder ikke har uanede mængder af penge, og det derfor skal være rentabelt at investere i ny teknologi. Arbejdsmiljømæssige, fordi medarbejdere både fysisk og psykisk bliver påvirket af deres arbejde, og de nye teknologier, som de skal lære at anvende. Etisk, fordi indførelsen af ny teknologi rejser nye problemstillinger i f.eks. relationen til borgerne. Alle disse hensyn forsøger ledere at navigere i. Vi tror, velfærdsteknologier er løsningen på vores sorger. Måske er de noget af løsningen, men ikke den hele.

Læs også: Regeringen lander aftale om hjemmehjælp

Vi ved fra forskningen, at den måde, ledere træffer beslutninger på om investering i teknologi, ofte sker med inspiration fra fagfæller på andre arbejdspladser eller efter kontakt med sælgere. Den hverdag, som robotstøvsugere, spisemaskiner og GPSer til demente skal anvendes i, ligger meget langt væk fra lederens hverdag, og derfor kan det være svært for lederen at forstå, hvad velfærdsteknologien konkret gør ved medarbejderens hverdag og ude i borgernes hjem. Ledernes investeringsbeslutninger kommer nogle gange til at bero på et teoretisk grundlag.

Teknologier er ikke i sig selv driftsikre. En cost-benefit analyse, dvs. hvad man vinder, når man regner udgifterne fra, ved at indkøbe teknologien, tager tit ikke højde for, at selve håndteringen af teknologien kan skabe meromkostninger i form af ekstra instruktion, ødelagte teknologier, der skal erstattes, sindrige systemer, der udarbejdes for at omgås teknologierne og i yderste konsekvens sygemeldinger pga. frustrationer eller personskade, fordi teknologien ikke håndteres rigtigt.

GPSen er for eksempel en teknologi, der skal oplades. Det glemmer både demente og ikke-demente. Forglemmelse og læringsprocesser generelt er dimensioner af teknologiens lyksaligheder, som kan være usynlig for både sælgere og ledelse, når fordelene ved den teknologiske løsning gøres op. GPSen indgår i et miljø, hvor den bliver tabt på gulvet, forlagt, ikke opladt eller ikke tændt. Vi gør noget med teknologierne. De kan ikke udvikles til perfektion. Det, vi gør, skal indgå i vurderingsgrundlaget for investeringen af dem.

Læs også: Et lille beskæftigelseshop på stedet

I et interview om ledelse og teknologi fortæller en forvaltningschef på handicap- og ældreområdet i en sjællandsk kommune, at hvis han skulle tro på, hvad alle de teknologi-sælgere, der ringer til ham, kan løse af problemer, ville han kunne afhjælpe alle ældre- og handicapsektorens problemer for de næste år på en måned. Sælgere lover besparelser ved anskaffelsen af deres velfærdsteknologiske løsninger. Sælgere ved, at den økonomiske besparelse vejer tungt på beslutningsvægtskålen.

Forvaltningschefen fortæller videre, at han har oplevet, at en sælger ringer op til ham med en teknologisk løsning, en personlig GPS, der hjælper med at spore ældre demente. Demente kan glemme, hvor de er og dermed blive væk. Han overvejede at sige ja til at købe den teknologiske løsning. Han lyttede til sit personale, der heldigvis opdagede et problem, da teknologien blev taget i forsøgsmæssig brug. GPSen rakte ikke så langt. Så når hr. Svendsen steg på toget alene med sin GPS og stod af syv stationer længere væk, var han ikke til at spore. Teknologien fejlede. Og man kan sige, at hvis ikke lederen på baggrund af den indhentede viden om den konkrete hverdag, hvor teknologien skal bruges, havde trukket teknologien tilbage, kunne det have fået fatale følger for hr. Svendsen.

Dette eksempel skal ikke illustrere, at GPS til demente per definition er en dårlig idé. Eksemplet skal vise, at beslutningstagere for at træffe bæredygtige teknologibeslutninger ikke blot må vurdere GPSens evne til at indfri visionerne om at løse et problem med manglende hænder eller give ældre større autonomi. Beslutningstagere skal også udarbejde en lokal analyse af, hvordan GPSen passer ind i hr. Svendsens hverdagsliv og samspillet med den pågældende teknologi. Lige i dette konkrete tilfælde gik det ikke galt. Hr. Svendsen blev fundet og kom hjem igen. Men som mediehistorierne i øjeblikket kan fortælle, hænder det, at den ældre ikke bliver fundet.

Teknologierne lever ikke altid op til de forventninger, man har som leder og desværre ses det ofte, at man køber rask væk udelukkende med blikket rettet mod teknologiens lyksaligheder, og uden at have blik for brugssituationen.

Læs også: Offentligt marked – et eksperimentarium

Verden vil altid være mere kompleks, end teknologien kan forudse. Beslutningstagere har brug for at vide mere om, hvilken kompleksitet de konkrete teknologier indgår i, og kommer til at rykke ved, når de bliver indført. Når lederen træffer beslutninger om investeringer i ny teknologi ved (kun) at rådføre sig med fagfæller, teknikere og sælgere, forbliver indsigten overfladisk. Konsekvenserne er mange, og i sidste ende bliver den økonomiske gevinst slugt. Teknologierne bliver købt, men ikke anvendt, medarbejderne er sure, borgerne og pårørende bliver i bedste fald frustrerede. Det kan have alvorlige konsekvenser, at ledere misforstår teknologiers potentialer.

Nye teknologier kan løse mange udfordringer, men måske ikke alle på én gang og slet ikke i sig selv. For ikke at spilde pengene på fejl-investeringer vil det formentlig gøre beslutningerne mere rentable, hvis lederne i højere grad inddrager medarbejderes erfaringer og slutbrugerne af teknologierne som grundlag for deres beslutninger.

Den måde, teknologierne konkret vil indgå i og udfordre slutbrugernes hverdag, handler om mere end teknologiens funktionalitet. Diskussioner om hvorvidt mere eller mindre teknologi skal indføres, er derfor ikke blot et spørgsmål om at få teknologierne til at fungere mere optimalt: At der skal være bedre mobildækning, at sikre at de ikke bryder sammen, at udvikle mere langtidsholdbare batterier, som mindsker nødvendigheden af opladning osv.

Spørgsmålet om mere eller mindre teknologi må snarere udforskes og besvares ved at kigge på, hvordan en eventuel anvendelse vil ændre på de relationer og konkrete omstændigheder, den vil skulle indgå i. Og den indsigt er beslutningstagerne primært ansvarlige for at inddrage i deres overvejelser om investering i teknologi.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.