Christoph Jessen: Tysklands ambassadør i Danmark har lært dansk, og det var en lærerig proces. Danmark og Tyskland har haft en lang fælles historie, som gensidigt har beriget os. Uden tysk løber Danmark en risiko for at glemme en stor del af den danske historie og kultur.
6. marts 2010, 22:30
Jeg har lært dansk. Selvfølgelig. Fordi jeg arbejder i Danmark, fordi jeg vil forstå danskerne. Det er ikke altid lige sjovt. Sommetider ærgrer jeg mig også. For eksempel da jeg læste artiklen i Berlingske Tidende den 3. marts om, at tysk risikerer at uddø i Danmark. Det synes jeg er helt forkert. Men det kommer jeg tilbage til.
I skolen har jeg lært engelsk. Det er ikke noget fremmedsprog længere. Det er et værktøj. Uden engelsk kan man ikke klare sig i vor tid. Men hvis vi kun kommunikerer på engelsk, forsvinder tankernes mangfoldighed sammen med den sproglige mangfoldighed, og det vil begynde med de små sprog. Jeg har også lært fransk. Det var ikke nemt, fordi det ikke er et germansk sprog. Men nu er jeg lykkelig. Sproget er så elegant og giver adgang til en spændende kultur. Den romanske, engelske (og tyske) kultur har haft stor indflydelse på Europa. Vi er alle mere eller mindre en blanding af denne kultur. Det gør Europa så specielt!
I skolen blev vi også tvunget til at lære latin. Det var et mareridt. I hvert fald for mig. Jeg har aldrig forstået, hvorfor jeg skulle lære et sprog, som ingen længere taler. Men lærerne mente, at vi skulle lære grammatik.
Og nu har jeg så lært dansk. Som forberedelse til mit arbejde som ambassadør i København. Det var ikke så nemt. Dansk er svært at forstå. Det er ikke så svært at læse. Jeg tror, at enhver tysker kan læse dansk med lidt øvelse, ligesom enhver dansker kan læse tysk. Fordi sprogene ligner hinanden. Der er mange ord, der næsten er de samme. »Da sind viele Worte, die nahezu dieselben sind.« Det forstår man endda uden at have lært tysk.
»Tal engelsk med tyskerne« kunne man læse i torsdagens Berlingske. En noget overfladisk betragtning! Jo, der er tyskere, som taler engelsk. Men det er desværre kun de højt uddannede. Jo, firmasproget i store tyske virksomheder kan godt være engelsk, fordi de er globalt indstillede. Men tror man virkelig, at man kan forstå deres corporate identity uden tysk? Tysklands styrke er netop de små og mellemstore virksomheder. Dér foregår al kommunikation kun på tysk.
Jeg ved, at danskerne er utrolig gode til at tale engelsk. Det er virkelig imponerende, at næsten enhver kassedame, buschauffør og selv bageren på hjørnet taler engelsk. Jeg husker, hvor frustreret jeg var, da jeg begyndte at afprøve mit dansk, og danskerne så svarede mig på engelsk. (Derfor kan man forestille sig, hvor stolt jeg nu er, hver gang svarene kommer på dansk!) I Tyskland er vi desværre ikke så gode til engelsk. Store lande har tit et mindre højt niveau i fremmedsprog. Begrundelsen er sandelig ikke kulturimperialisme. Det er hverdagslivet, der gør en forskel. Det begynder med TV og biografen. I Tyskland bliver film synkroniserede til tysk. I Danmark får man chancen for at se film på originalsproget med undertekst. Når man er inviteret til en fest eller vil høre et foredrag, så foregår det i Tyskland på tysk, i Danmark på dansk. Og det er godt sådan. Så: Tal tysk med tyskerne og husk at: »Tysker sælger på engelsk, men køber på tysk«.
At tale dansk er mere krævende end at læse dansk, fordi dansk har en kompliceret grammatik, og præpositionerne er virkelig vanskelige. Derfor har jeg aldrig haft det mål at tale perfekt dansk. Mit mål var at kommunikere, så danskerne kunne forstå mig, og så jeg kunne forstå danskerne. Og i løbet af denne proces skete et lille mirakel. Jo mere jeg talte, desto bedre blev mit dansk. Vigtigt var, at jeg begyndte med at tale uden frygt for at lave fejl. Hver gang jeg ikke kunne huske det danske ord, brugte jeg det tyske i stedet for, og min samtalepartner kunne alligevel forstå mig.
Jeg tror, det vigtigste er, at vi bliver klar over, hvorfor vi lærer et fremmedsprog. Det er kommunikationen, som er vigtig. Grammatikken er ikke et mål i sig selv, men et hjælpemiddel. Hvis man bruger korte sætninger, kan man tale tysk næsten uden grammatik.
Tysk er ikke en erstatning for latin. Jeg har hørt rygter om, at da latin blev afskaffet som skolefag i Danmark, overvejede lærerne, hvordan de kunne lære eleverne grammatikken. Så begyndte de med at bruge tysk som erstatning for latin og gjorde det mindre sjovt for mange af eleverne at lære tysk. Måske er det en forklaring på, at mange af de danskere, som taler et udmærket tysk, begynder med at undskylde for deres dårlige tysk. Måske er det en følelse, som går tilbage til de strenge lærere, der fokuserede på fejlene - og ikke på kommunikationsevnerne.
Kommunikation skal være sjovt. Og kommunikation på tysk kan være fascinerende. Det åbner for en helt ny verden. For eksempel Berlin med sit spændende kulturliv fra pop til klassik og med sin - lidt for - spændende historie. Der er finkultur og Tokio Hotel.
Tysk vil aldrig uddø i Danmark. Vi har haft en lang fælles historie, som igennem mange århundreder gensidigt har beriget os. Der var en tid, hvor københavnerne udover dansk helt naturligt kunne tale tysk, og det var ikke den ulykkeligste tid. Uden tysk løber Danmark en risiko for at glemme en stor del af den danske historie og kultur.
Politisk har vi igen alle chancer for et endnu tættere samarbejde. Vores samhandel udgør 200 milliarder kr. Med den faste Femern-forbindelse rykker København tilbage til sin centrale funktion mellem Sydsverige og Nordtyskland. Flere tyskere lærer dansk. Ikke kun jeg, men også unge, som for eksempel eleverne på den fantastiske Mærsk-Skole syd for grænsen.
Jeg er sikker på, at det tyske sprog igen bliver attraktivt, fordi danskerne siden Murens fald viser stadig mere interesse for deres sydlige nabo, som H.C. Andersen engang kaldte for Danmarks »sproglige fætter«. Når en dansker køber en lejlighed i Berlin, vil han også gerne drikke en øl »in der Kneipe um die Ecke«.
Måske tager det lidt tid indtil den interesse for Tyskland smitter af på interessen for at lære det tyske sprog. Måske køber forældrene en lejlighed, og så begynder børnene at lære tysk.
Dette »timelag« skal vi overvinde. Vi skal sikre os, at der vil være tilstrækkeligt med tysklærere, når den tid kommer. Måske også lærere med undervisningsmetoder, som lægger mere vægt på samtale. Det er muligt. Jeg husker stadigvæk den fantastiske oplevelse ved mit besøg på skolen i Kruså, hvor eleverne i tysk havde lavet videoclips for tysk popmusik. Se selv på deres hjemmeside: www.krusaa-skole.skoleintra.dk. Det er næsten så perfekt som på MTV.
Så lær tysk nu! Det er nemmere, end du tror - og giver gevinst!
Berlingske Forum - Skriv kommentar
Husk: Hold en god tone i debatten