7. februar 2012, 22:30

På en dansk villavej er en familie netop gået i seng. Der er helt stille i huset. Alt lys er slukket. Da klokken slår tolv, lyder der pludselig en rumlen fra husets kælder. Vaskemaskinen er gået i gang af sig selv. Men hvordan? Svaret er enkelt: Familien har fået installeret en boks, der registrerer el-priserne. Når el-prisen er lav nok, giver boksen automatisk signal til vaskemaskinen om at gå i gang. Familien sparer dermed en masse penge på at vaske tøj, mens de sover. Det kan tydeligt ses på el-regningen.

Sådan ser billedet af danske familiers daglige el-forbrug ikke ud i dag. En stor del af forklaringen er den nuværende regulering af el-markedet, og at konkurrencen i store dele af el-sektoren er svag.

Politikerne forhandler i øjeblikket om et nyt energiforlig. Jeg håber, at de ser på reguleringen af el-markedet. De lovgivningsmæssige rammer er ikke på plads. Den pris, kunderne betaler for deres el, følger ikke priserne på engrosmarkedet for el. Det er ikke logisk.

Ændrer politikerne reguleringen af el-markedet, er der store gevinster at hente. Både for samfundsøkonomien, for klimaet og for de danske el-kunder. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har beregnet, at samfundet kan opnå en økonomisk gevinst på 440 mio. kr. om året ved at ændre re-guleringen af el-markedet.

Det danske el-marked kan deles op i to dele: Engrosmarkedet for el, hvor el-leverandørerne opkøber el hos producenterne, og detailmarkedet for el, hvor el-leverandørerne sælger el til deres kunder. Mens liberaliseringen af el-markedet i 1999 har haft en positiv effekt på konkurrencen på engrosmarkedet for el, har husholdninger og mindre virksomheder haft mindre gavn af den. Det skyldes, at to helt centrale elementer er fraværende på detailmarkedet for el: Effektiv konkurrence og aktive forbrugere.

En effektiv konkurrence stimulerer virksomhederne til at skabe bedre og billigere produkter til gavn for os alle. Konkurrencen på detailmarkedet for el er svag. De gamle monopolselskaber sidder fortsat med en stor del af kunderne og er ikke så interesserede i at konkurrere uden for deres gamle monopolområder. Samtidig er det besværligt for el-leverandørerne at konkurrere uden for det område, hvor de har forsyningspligt. Og nye, uafhængige leverandører har svært ved at komme ind på markedet.

For at konkurrencen kan blive effektiv, skal forbrugerne være aktive. Når forbrugerne søger de bedste og billigste produkter, presser de virksomhederne til at konkurrere om at udvikle bedre løsninger. Selvom danske el-kunder siden 2003 frit har kunnet vælge el-leverandør, er det et begrænset antal, som skifter den gamle leverandør ud med en ny. Som det er nu, sparer kunderne kun få penge ved at skifte, og det kan være besværligt både for kunden og den nye leverandør.

Det er ikke optimalt. En effektiv konkurrence og aktive forbrugere er med til at holde et marked i gang.

Mulighederne er der, men den nuværende regulering blokerer for udvik-lingen. Der er især tre forhold, som hæmmer konkurrencen: Skabelonafregningen, forsyningspligten og netselskabernes status på mar-kedet.

Danske el-kunder er skabelonafregnede: Kunderne betaler en fast gennemsnitlig pris pr. kWh el, de bruger, uanset hvordan priserne på engrosmarkedet for el svinger. Det er ikke hensigtsmæssigt. Kunderne sparer ikke penge, hvis de bruger el, når den er billig og mest klimavenlig at producere. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen anbefaler, at alle el-kunder som udgangspunkt timeafregnes fra 2015. Det skal kunne betale sig for kunderne at lægge en større del af deres forbrug i de billige timer, hvor el-forbruget i højere grad dækkes af vedvarende energi.

Visse el-leverandører har forsyningspligt til bestemte områder: El-leverandører med forsyningspligt skal til en fast pris per kvartal sælge el til de forbrugere, der bor i området, og som ikke har skiftet til en anden leverandør. Forsyningspligten skal beskytte el-kunderne mod prisstignin-ger, men den har vist sig at have flere slagsider. Den sender et kunstigt signal om, hvor el-priserne skal ligge, og den gør det svært for nye leve-randører at komme ind på markedet. Priserne bør imidlertid ikke sættes fri, før konkurrencen er styrket. I stedet anbefaler Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, at prisreguleringen for de mindre kunder udfases, når konkurrencen på el-markedet er blevet mere skarp.

Netselskaberne afregner i dag direkte med kunderne: Netselskaberne transporterer el til kunderne. Er et netselskab koncernforbundet med den el-leverandør, der har forsyningspligt i et bestemt område, får kunden en fælles regning fra både netselskabet og el-leverandøren. Skifter kunden til en uafhængig leverandør, kommer der to regninger med posten - en fra el-leverandøren og en fra netselskabet. En stor del af el-leverandørerne mener, at det er svært for dem at konkurrere uden for deres forsyningspligtområde, når kunden modtager to regninger. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen anbefaler, at netselskaberne overgår til at blive leverandører af transportkapacitet, så kunderne fremover kun afregner med el-leverandøren.

Ændrer politikerne reguleringen på de tre områder, vil der tegne sig et billede af et mere konkurrencedygtigt og innovativt el-marked.

En gennemsnitlig dansk familie bruger i dag over 7.000 kroner om året på el. Bliver danske el-kunder timeafregnede, vil de kunne spare penge på at bruge el i de timer, hvor prisen er lav. Baseret på de forhold, der er på el-markedet i dag, vil den økonomiske gevinst for en husholdning med et årligt forbrug på 4.000 kWh være knap 800 kroner om året, forudsat at husholdningen også skifter el-leverandør. Den økonomiske gevinst kan blive større, hvis alle Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens anbefalinger bliver iværksat.

Når det kan betale sig at bruge el i de billige timer, vil kunderne efterspørge løsninger til at styre og overvåge deres el-forbrug. Der findes allerede et stort udbud af intelligente løsninger, som gør det muligt automatisk at flytte op mod en tredjedel af husholdningernes el-forbrug fra dagtimerne til de billigere nattetimer. For eksempel kan vasken rykkes.

Hvis el-leverandørerne konkurrerer på at udvikle og sælge smarte løsninger og ikke blot el, kan samfundet hente en økonomisk gevinst på 440 mio. kroner om året. Mere konkurrence og innovation på el-markedet vil styrke el-leverandørernes eksport- og vækstmuligheder.

Et innovativt el-marked vil også gavne klimaet. Falder el-forbruget i de timer, hvor husholdningerne bruger mest strøm, og el-prisen er høj, vil der være færre timer, hvor el-forbruget ikke kan dækkes af vedvarende energi, for eksempel vindmøller. Mere konkurrence på el-markedet er et vigtigt skridt mod regeringens klimamålsætninger om, at vindenergi skal udgøre 50 procent af det traditionelle el-forbrug i 2020.

Realiserer politikerne de initiativer, vi foreslår, vil vi se et forandret el-marked, hvor familien på villavejen kan spare penge ved at sætte vaske-maskinen i gang, når el-prisen er lav.

Et konkurrencedygtigt og innovativt el-marked er til gavn for os alle. Samfundet kan spare millioner af kroner. El-kunderne kan spare penge. El-leverandørerne får nye vækst- og eksportmuligheder. Regeringens klimamålsætninger kan lettere nås. Mulighederne er der. Det er bare at gribe dem.