Katrine Pihl Williams: Kønskampen er elitær og foregår primært mellem et smalt segment af veluddannede kvinder. Det er underholdende at se, men kampen er gået i speltsving. Der mangler kvindelige røster og nuancer i debatten.
27. december 2011, 20:50
Den offentlige debat om ligestilling og køn er en kogende østrogensuppe. Godt krydret med parolefeminister, pro-altfeminister og blå mediedarlings. Kønskampen er elitær og foregår primært mellem et smalt segment af veluddannede kvinder, som befinder sig højt på den sociale rangstige eller deromkring. Det er jo meget underholdende at betragte, men kampene er i særdeleshed gået i speltsving.
Femi-suppen er blevet kold og smager bittert. Det er tid til at komme andre boller på suppen. De kvindelige debattører forholder sig for lidt til fakta og agerer som livsstilspatruljen. Idealet bør være at hjælpe andre kvinder til en bevidsthed om at være ligestillet. Ej at forglemme at gøre kvinder mere synlige i den offentlige debat.
Til trods for den glatte satire og krasbørstige kommentarer fra pseudonymet Bitterfissen Bethany, som på udæskende vis bruger personrelateret retorik, hvor kvinde-kendisser får uddelt den ene medierede lussing efter den anden, er der intet nyt at komme efter i 10’ernes kvindekamp.
Fløjene er stadig opdelt i to. Den ene part, borgerlige debattører omkring Berlingske og Damefrokosten, beskylder de mere traditionelle feminister omkring KVINFO for at sidde fast i en tidslomme, mens KVINFO-feministerne mener, at de andre lefler for mændene og spinner om ligestilling. Og sådan kører det ellers i ring. Men hallo, der er både mangel på kvindelige røster og nuancer i debatten.
Det er indlysende, at fællesskabet fra rødstrømpetiden er old news, eftersom nutiden handler om at tale for sin egen sag. Men den nuværende kvindekamp drejer sig om nedgørende personangreb, hvorigennem de debatterende kvinder primært søger at legitimere eget valg af idealiseret glansbillede-liv som enten karrierekvinde, speltmor eller anti-feminist. Det fyger med velargumenterede hovedpunkter om at have retten til at definere den ’rigtige’ ligestilling og de ’rette’ kvindelige værdier. Pointer som bliver forankret i enten biologiske forskelle eller sociale konstruktioner i samfundet.
Men virkeligheden er anderledes end i det uhøflige medieunivers. Sandheden er jo, også når jeg finkæmmer de verserende debatindlæg i de større dagblade og (politiske) blogs, at der eksisterer relevante ligestillingsemner. Og der er behov for mere seriøse diskussioner og analyser af tingenes tilstand for danske kvinder. Lad os drøfte moderskab og manglende tid, fleksible børnepasningstilbud og au pair-ordninger, mentornetværk og karriere.
Men først og fremmest skal kvinder have bedre mulighed for at debattere og gøre sig mere synlige i den offentlige debat. Som beskrevet, på baggrund af en undersøgelse, i Anne Sophia Hermansens blog den 21. september - er kvinder underrepræsenteret i danske avisers debatsider.
Der foreligger indicier, som tyder på, at det er tilfældet. Ugebrevet A4 har for nylig kortlagt kønssammensætningen i syv af Danmarks toneangivende tænketanke. Og billedet er tydeligt: der eksisterer en ulige kønsfordeling. Ud af 20 direktører, bestyrelsesformænd og ledere er der kun én kvinde. Og det er vel at mærke tænketanke, som hellere end gerne deltager i den offentlige debat. Og spar mig for kommentaren om, at kvinder favoriserer yngelpleje. Der er kvinder, som prioriterer anderledes.
Det bliver interessant, når tænketanken CEVEAs Meningsdannerskole i 2012 begynder at afvikle målrettede kurser til kvinder, der gerne vil deltage i debatten. I forløbet bliver de tilknyttet en mentor fra medieverdenen. Kursisten vil blive skolet i meningsdannelse og derigennem få blod på tanden til at blive en selvstændig debattør, journalist, kommunikatør - you name it, iværksætter.
Forhåbentlig vil de fremtidige indlæg være af en mere sober karakter. Det er jo et skridt i den rigtige retning. Men kan vi gøre mere?
Lene Rikke Bresson skriver den 8. november i Politiken, at de debatterende kvinder bør gøre noget og flytte ligestillingen. Måske har hun fat i den lange ende, når vi overvejer, hvilke ressourcer og privilegier vi kan gøre nytte med.
De borgerlige feminister råber op om, at der er lige rettigheder og vilkår for alle kvinder, samt at glasloftet er ikke-eksisterende. Mon de fleste kvinder er klar over det? Der er en del af os, som ikke er blevet født med en liberal sølvske i munden. Jeg må medgive, at venstrefløjen i den grad styrer ligestillings-dagsordenen. Og de fleste er vel blevet opflasket med femisocialistiske mantraer om, at kvinden er undertrykt. Den offermentalitet kan der gøres op med. Og en måde, hvorpå vi kan ophæve den undergraverende tankemåde er at indgyde mere moderne tanker om, at kvinden er berettiget til at træffe valg, som gør hende ligestillet.
Lad os drøfte moderskab og manglende tid, fleksible børnepasningstilbud og au pair-ordninger, mentornetværk og karriere.
Men først og fremmest skal kvinder have bedre mulighed for at debattere og gøre sig mere synlige i den offentlige debat.
– Katrine Pihl Williams
Men der mangler effektive incitamenter til at sørge for, at kvinden er bevidst om den eksisterende ligestilling. Det er ikke et krav om politisk særbehandling, snarere en opfordring til velgørenhed. Giv dig hen i mentorrollen og hjælp en kvinde op i det danske erhvervs- eller kulturliv. Der kan fortsat være et fokus på individet frem for kollektivet; det er snarere en én-til-én interaktion.
Flyt dialogen ud i et bredere netværk, gennem mentorordninger, så det bliver integreret i virksomheder og kulturliv, så snakken ikke kun foregår i blogosfæren og trykte medier. Det er ikke min mening, at kvinder skal favoriseres på bekostning af mænd, men et forslag til at etablere mentorforløb for ambitiøse kvinder. Så lad os dog bruge spalterne til noget fornuftigt og relevant og begynde med en håndsrækning.
I, stærke kvinder med ben i næsen, kan bidrage med jeres skarpe mentalitet om, at der ikke er barrierer for at nå topposten i en erhvervsvirksomhed eller at sidde i bestyrelsesstolen. På den måde kan den nærmest undertrykkende feministiske tankegang blive vendt om og erstattet af en mere realistisk diskurs om, at kvinder kan blive og allerede er ligestillede.
Og jeg taler ikke for kvote-politisering, men selvom en kvindelig kandidat besidder de fornødne kvalifikationer, handler det i dag om netværk. Og hvis der i forvejen er få kvinder, kan det være svært at få sin fod indendøre, medmindre hun har de rigtige relationer eller befinder sig i det korrekte netværk. Det er en kendsgerning, at over halvdelen af ledige jobs bliver besat gennem networking. Men som kvindelig iværksætter eller kvinde på vej op i erhvervs- eller kulturliv står hun stærkest med et fagligt netværk i baglandet. Mentornetværk.
Det har jo været kvindens lod at stige i hierarkiet siden tidernes morgen, men lad os gøre det i selskab med hinanden. Med spelt og uden spelt. Det er ikke fordi jeg søger søstersolidaritet. Men at de ressourcestærke kvinder giver lidt ved døren. Spørgsmålet er stadig, hvad kvinder kan gøre for sig selv - blot som mentee, ditto mentor.
Dybest set ville det sikkert være rart med nogle flere talentfulde kvinder som kollegaer, ud over det fåtal der allerede er på direktionsgangen. Og der er masser af meget kompetente kvinder at rekruttere blandt. De skal blot gøre sig mere bemærket. Egentlig tænker jeg, at vi kvinder kan være meget forbeholdne over for at fortælle verden, at vi er gode til noget. Det kræver måske bare et indspark?
KVINFO har jo en masse erfaring i at opbygge og opretholde mentornetværk. Måske kan Elisabeth Møller Jensen tage nogle borgerlige feminister ind under sin vinge.
Angela Brink siger til Information 3. november, at der er en masse politisk hjemløse borgerlige debattører, og hun efterlyser en feministisk scene at inkorporere synspunkterne på. Det kan betyde, at de borgerlige feminister kan organisere sig i grupper i stedet for at de som individer repræsenterer den samme ideologiske betegnelse.
Uden at generalisere må der være nogle af disse borgerlige feminister, der vil hjælpe andre kvinder gennem en mentorordning. Og bidrage med deres synspunkter, som kan blive en del af videnscentrets forandringsdagsorden: at bidrage til udviklingen af et ligestillet samfund, som det er formuleret på dets website.
Måske kan det liberale mentornetværk blive inkluderet i KVINFO? På den måde kan videncentret for køn og ligestilling inkludere den mere borgerlige feminisme. Det er i hvert fald en begyndelse.
Tag udfordringen op og inspirér en kvinde til at blive sin egen lykkes smed, og vis hende, at du ikke er undertrykt af strukturer i samfundet i stedet for at polere din egen glorie gennem iscenesættelse og selvpromovering. Hvis idealet er det liberalistiske livsprojekt, så vis os, hvordan og hvorledes vi bedst stræber efter det.
Og spørgsmålet er så, hvem vil være mentor og mentee?
Berlingske Forum - Skriv kommentar
Husk: Hold en god tone i debatten