Som jeg ser det - men jeg kan jo være forkert på den - så har islamiske grupper erklæret krig imod Vesten i almindelighed og mod USA i særdeleshed.

Så nu har de så fået krig.

I den krig er der et problem med Geneve-konventionen.
Skal den gælde, så skal alle krigsdeltagere bære uniform.

Det forstår jeg ikke sker, da islamister vist mestendels er klædt som befolkningen er flest. Derved er Geneve konventionen ikke gældende for civil klædte krigsdeltagere.

Men jeg kan jo misforstå det hele.

Skandalen er, at vi sender soldater i krig med den ene arm bundet på ryggen, fordi nogen gerne vil fritages fra det tunge ansvar det er, at føre krig. I stedet gør man som om det er en retssag, hvor alt er prøvet og overvejet, og ingen uskyldige lider skade - og sker det alligevel straffer man med stor nidkærhed de skyldige (soldater).

Men krig er ikke en retsag, det har aldrig været det og det bliver det heller aldrig. Krig er blodig, beskidt og nådesløs, men desværre også en gang imellem uundgåelig og måske endda nødvendig.

En erkendelse af det ville i den sidste ende være meget mindre blodig - også målt på tab af uskyldige liv.

I det aktuelle eksempel med droneangrebene er vi nu nede på et absurd flueknepper niveau, som kun jurister kan tænde på. Hvis Kongressen synes Præsidenten ikke længere kan "koge suppe" på den hjemmel han gik i 2001, ja så trækker de vel den bare tilbage igen - hvor svært kan det være?!

Det afgørende er, at vi har et solidt forankret demokrati, hvor politikere med jævne mellemrum stilles til ansvar overfor vælgerne, og hvor ikke ret meget kan skjules i længden. Det har jeg fuld tillid til er tilfældet i USA, men jeg kan være bekymret for, både angående USA og herhjemme, at vi af frygt for det politiske ansvar lader os friste af juristernes "tilbud" om at erstatte politiske overvejelser med juridiske.

I en krig er fjendens eventuelle statsborgerskab ligegyldigt,fører du krig mod en stat har den stat ret til at dræbe dig,uanset om du er borger eller ej. det er reglen i krig .. der er ingen der med våben i hånd angriber en stat og eller samme stats militære personnel eller institutioner der på nogen måde kan påkalde sig andre rettigheder end de der er nedfældet i Geneve-konventionen,al snak om "Due proces" og menneskerettigheder ophører når du erklærer krig... en krig kan ikke vindes ved dialog,advokatbistand til fjendens kombattanter og juridiske spidsfindigheder hvis eneste formål er at dæmonisere den ene part(generelt den stærkere) Krig er krig og den vindes KUN ved at dræbe fjenden med så få egne tab som muligt ..

Flertallet af verdens civiliserede lande forlod for omkring 8 år siden [Verdens mest civiliserede land, Storbritannien har aldrig anvendt dette primitive nordamerikanske slangudtryk -- og har arbejdet aktivt for at repræsentanter for det i mange henseender åndeligt tilbagestående USA, nu bruger udtryk som: Fight against terrorist extremists, eller noget i den stil].

Men selvfølgelig, selvfølgelig vedblev danske borgerlige politikere og deres hof-organer, JP og Berlingske, med at anvende denne fatale term, efter at briterne havde manet til besindighed og altså også fået USA fra at anvende det. Dette illustrerer kun alt for godt indskrænketheden og afsondretheden fra verdens stærkeste civilisation, den britiske, som råder i det nordøstsjællandske politiske miljø og andedam.

I civiliserede lande kan terrorister arresteres af den lokale ordensmagt, men hvad gør man i lande hvor der ikke er nogen ordensmagt skal disse lande være fristeder for internationale terrorister, eller skal terroristerne deaktiveres på den billigste måde?
Eller man kunne sende nogle radikale politikere der kunne belære terroristerne om den gode tone:-)

Artikel 15 i ”Den Europæiske Menneskerettighedskonvention” tillader i nødstilfælde staterne at sætte de i konventionen givne rettigheder ud af kraft.
Her i Danmark indskrænkede man individets retssikkerhed med ”lømmelpakken” før klimatopmødet, så de vilde demonstrationer kunne kontrolleres bedre.
Alle civiliserede lande har et militær, der er indrettet til at udøve magt uden hensyntagen til den retssikkerhed for individer, som politiet skal respektere.

I praksis doseres individets rettigheder således overalt på grundlag af en situationsvurdering, der uvægerligt må blive subjektiv og diskutabel.
Men de brutale politistater kan være de eneste opnåelige alternativer til endnu mere brutale tilstande af anarki, hvor folk end ikke får fred og ro til at skaffe føden.
Politistater findes ikke nødvendigvis kun for at tilfredsstille ondskabsfulde diktatorers hang til at mishandle folk.

Individets rettigheder i form af Menneskerettigheder og retssikkerhed kan ikke have universel status, for de er netop ikke altid anvendelige.
Hvis de var, skulle vi ikke sende svært bevæbnede soldater til verdens urocentre – vi burde i stedet sende radikale politikere for at belære folk om den verden, de lever i.