Kronikken

Kristendommen er bedre end islam

En væsentlig del af det at være dansker har med kristendommen at gøre. Vi skal ikke vende den anden kind til udemokratisk adfærd, og vi skal også være sikre på aktiv, demokratisk opbakning. Ellers står vi alene over for en gruppe mennesker, som ikke skyer mange midler.

Jeg er kristen og tror på Gud. Derfor mener jeg også, at kristendommen er den bedste religion, og at den er bedre end islam. Det er naturligvis en personlig holdning, og det er noget, jeg særligt tænker på her i påsken. Men det er også et pejlemærke for den politik, jeg mener, der skal føres i Danmark.

Forhåbentlig er værdirelativismens tid, hvor alt er lige godt, ved at være forbi, og forhåbentlig bliver det igen okay at sige, at noget er bedre end noget andet. Uanset hvad, er mit budskab, at vi skal være bedre til at tale om de religiøse værdier, om vi er enige i dem eller ej. Jeg mener nemlig ikke, at vi kommer uden om de dårlige, og jeg mener, at vi kan få en bedre fremtid ud af de gode.

I dag er religion et emne, som vi desværre ofte undgår i dansk politik. Det er også et besværligt emne, for enhver religion rummer en stor dybde og et væld af fortolkningsmuligheder. Og da alle gerne vil undgå at blive trukket ind i en teknisk debat om religion, som kan give politiske øretæver for manglende detailkendskab, er det naturligt nok. Ingen ønsker at fremstå uvidende, og dermed får vi ikke debatten om noget, som ellers fylder mere og mere i det danske samfund: Nemlig religion. Ikke fordi danskerne nødvendigvis er blevet mere religiøse. Men livet i Danmark er blevet mere præget af religiøsitet. Hvad enten det er i form at debatter om halalslagtet kød på sygehuse, bederum på offentlige arbejdspladser eller slør ved kassen i Netto.

I disse år skal vi som samfund og som danskere især forholde os til muslimernes religion, islam. Der er ingen vej uden om, heller ikke selv om de færreste af os kan kalde os eksperter. Den seneste tid har vi desværre kunnet konstatere, at tingene er mere galt fat her i lille og ellers fredelige Danmark, end vi gik og troede. Parallelsamfund har fået lov til at blomstre, og den ekstreme islamisme har gjort sit indtog. Hizb ut-Tahrir står frem og taler imod danske værdier – og for sharia og politisk islam.

Det er også en af de fælles erkendelser, jeg tror, vi må gøre os: Vi må acceptere, at vi skal håndtere en størrelse, vi ikke forstår i dybden, men som vi både har set gode og dårlige sider af. En religion, som påkalder sig opmærksomhed, fordi der foretages politiske handlinger i religionens navn. Som når anti-demokratiske medlemmer af Hizb ut-Tahrir opfordrer til vold eller infiltrerer demokratiske foreninger for at lade dogmatisk islam dominere mest muligt. Og nej, jeg tror ikke på, at en muslim, som bekender sig til Hizb ut-Tahrir, kan være neutral som boligforeningsformand. Det kan en nazist heller ikke.

Et bud på en løsning på problemerne med kuppede bestyrelser i foreningslivet og sportsklubber, hvor religiøsitet pludselig skal spille en rolle, er aktiv deltagelse fra fornuftige mennesker. Folk, der ved, at fodboldklubber handler om fodbold, og at beboerforeninger skal kunne rumme alle, der opfører sig ordentligt. Det samme gælder i politik. Ønsker man et stærkt demokrati, skal man deltage aktivt i det. Stemme, debattere og melde sig ind i et parti – eller i det mindste sætte sig ind i, hvad der er op og ned i dansk politik.

Som med så meget andet er det ikke helt dumt selv at tage affære, hvis der er noget, man er utilfreds med. Det gør man selvfølgelig på fair og demokratisk vis, da man ønsker at gå foran med det gode eksempel. Men her er vi afhængige af hinanden. For vi skal ikke vende den anden kind til udemokratisk adfærd, og vi skal også være sikre på aktiv, demokratisk opbakning. Ellers står vi alene over for en gruppe mennesker, som ikke skyer mange midler.

For mig er kristendom en af nøglerne til netop at forstå det danske samfund. Man kan ikke sætte lighedstegn mellem danskhed og kristendom, men en væsentlig del af det at være dansker har med kristendommen at gøre. Det er en del af vores identitet.

Af samme årsag mener jeg, at kristendom bør have en mere prominent plads i folkeskolen, end den har i dag. Vi bør derfor tage en af de omdiskuterede USO-timer, der tydeligvis ikke fungerer optimalt, og lægge en ekstra times kristendomskundskab på skemaet. Vi bør styrke faget kristendom på læreruddannelsen, og så bør kristendomsundervisning i folkeskolen være obligatorisk for alle elever, så man ikke – som i dag – kan fritages.

Den medfølelse, vi har over for samfundets svage, og som vi kender fra den barmhjertige samaritaner. Den næstekærlighed, som vi udøver gennem troen på, at alle mennesker fortjener en god behandling. Og ikke mindst, at man skal behandle andre, som man selv vil behandles. Det er værdier, vi kender fra kristendommen, og Danmark er altså bygget på kristne værdier og traditioner. Dermed ikke sagt, at man ikke kan dele disse værdier som ateist. Selvfølgelig kan man det. Men man kan ikke dele dem, hvis man er islamist.

Bare for at gøre det helt klart. Jeg påstår ikke, at man bliver islamist af at læse Koranen eller være muslim i øvrigt. Så skulle jeg også mene, at Naser Khader er islamist, og det er han som bekendt ikke. Men der er en sammenhæng mellem religiøst betinget terror og religion. Man kan ikke stave til islamisme uden at stave til islam.

Men islam er altså ikke lig med islamisme. Begge dele trækker dog grundlæggende på samme hammel i den forstand, at nogle omsætter Koranen til fredsommelighed og omsorg – andre til ekstremisme. Og da vi oplever konkrete problemer med hårde fortolkninger af islam i Danmark, er problemet med islam større her end noget problem med kristendom. Vi ligger jo ikke ligefrem underdrejet af kristent inspirerede forbrydelser.

Nogle vil mene, at religiøse problemstillinger er en privat sag. Men det bliver et fælles anliggende, når nogen med religion i hånden prøver at påvirke vores samfund. Jeg tror også, at landets mange fredelige muslimer vil ønske, og være bedst tjent med, at vi får skilt skidt fra kanel.

Min pointe er ikke, at vi alle skal være kristne, eller at alt andet end kristendom er dårligt, men at man kun dårligt kan forstå Danmark, hvis man ikke forstår kristendommen. Min pointe er også, at kristendommen langt hen ad vejen har hjulpet os derhen, hvor vi er i dag. Derfor mener jeg også, at kristendommen er den religion, som passer Danmark og danskerne bedst. Religion som sådan passer selvfølgelig ikke alle, men værdierne kan vi stadig dele.

Kristendom er den religion, vi danskere kommer af. Derfor skal den også prioriteres højere end andre religioner. Vi har religionsfrihed i Danmark, men vi har ikke religionslighed, og det skal vi heller ikke have. Noget er bedre end andet. Vi trives bedre med de kristne værdier end de muslimske. Det kan lyde hårdt, fordi det i nogles øjne er tabu at prioritere religioner, men det er på mange måder en banal pointe. Vi trives bedst med det, vi kender, og det, vi har afprøvet i hundreder af år. Afprøvet og tilpasset – for vi har også haft vores problemer med kristendommen.

Vi skal ikke være forskrækkede eller skamme os over vores kultur, og måske var det også lettere for udlændinge at navigere i det danske samfund, hvis danskerne var bedre til at melde deres religiøse præferencer klart ud.

Vi skal favne alle, der vil leve demokratisk og efter danske værdier. Men vi skal ikke indrette os efter alle. Vi skal indrette os efter de værdier, som vi plejer at indrette os efter, og vi skal kræve, at de, der kommer til Danmark, får danskheden ind under huden. Ellers bliver det sværere for dem at blive og føle sig danske – og det må være meningen med, at de er her.

Jeg foreslår, at vi prioriterer det, vores kultur bygger på. Jeg foreslår, at vi står ved, at vi ønsker en fælles måde at handle på over for de religiøst betingede problemer i vores foreningsliv, og at den løsning er mere dansk engagement. En større forståelse for de kristne værdier. Værdier, som vores forældre har givet videre til os, og som vi skal give videre til de næste generationer.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.