En hel generation af robotter eller Robert’er?
Xinxin Ren Gudbjörnsson: Det er ikke enten-eller. Danskerne er superdygtige til at forenkle komplekse problemstillinger, og når det kommer til den aktuelle debat om, hvorvidt kinesere er robotter, og danskere er »Dovne Robert«’er, er det desværre en svaghed. Spørgsmålet er i højere grad, hvordan vi undgår kinesiske brølere og samtidig gør »Robert« til en flittig mand.














Kommentarer
Jeg bliver da glad...
...over at Berlingske stadig glimtvis lader virkelig gode konservative tænkere komme til orde hos sig. Og tak til Søren Hviid Pedersen.
Kernen
Det er om noget kerne i de værdier, der BURDE være bærende for det danske samfund.
Spot on, Søren.
Kunne ikke være mere enig. God analyse.
Godt og rigtig beskrevet.
Klar analyse - tak!!!
Menneskerettighederne og religionsfrihed er beskrevet i en hel anden tidskontekst og med helt andre problemstillinger - og er langt fra tidssvarende nu, og nu ser vi hvordan netop disse nu udnyttes og bruges til nedbrydelse af selv samme hensigtsværdi.
Trist - og meget naivt at lukke øjnene for....for øjeblikkets magt og money (for det er jo det det handler om- den.)
Der er menneskerettigheder og menneskerettigheder
Søren, du rejser nogle væsentlige spørgsmål, og du siger meget rigtigt, at friheden må forstås i kontekst, men det er ikke helt klart, om du mener, at de historiske omstændigheder er bestemmende for udviklingen, uden at vi kan tale om, at der er nogen fælles normer for menneskeheden, altså en form for historicisme, eller der trods alt er fælles normer, som blot må udmøntes forskelligt under omstændighederne. Dine eksempler tyder lidt på det sidste, eftersom man i Danmark og Tyskland trods alt er enige om ytringsfriheden, selvom den udmøntes lidt forskelligt. I et historicistisk standpunkt kan der vel ikke være plads til sådan noget som menneskerettigheder, uanset hvilken opfattelse af menneskerettighederne vi taler om, men hvad angår det andet standpunkt, så mener jeg, at man må skelne. Her hæftede jeg mig derfor ved, at du taler om menneskerettighederne som en samlet størrelse, uden at skelne mellem forskellige opfattelser af menneskerettighederne (jf. min egen bog Tre opfattelser af menneskerettighederne, 2010). Er den "moderne version af menneskerettigheder" FN's universelle menneskerettighedserklæring, eller taler du om det 18. århundredes menneskerettighedserklæringer. Dine udfald mod det liberalistiske frihedssyn tyder på, at det er de sidste, du taler om. Disse erklæringer var, som du siger, abstrakte og ensidigt fokuseret på frihed, og du har ganske ret i, at der naturligvis er andre værdier end frihed. Dine argumenter rammer imidlertid ikke FN's universelle menneskerettighedserklæring. Den er efter min mening skrevet ud fra en anden opfattelse. Her er menneskerettighederne de fundamentale goder, som man formoder at alle mennesker søger og bør søge, men disse er bredt formulerede, og må alt efter omstændighederne udmøntes og præciseres i hvert enkelt land. Inden for disse rammer kan grænserne for ytringsfriheden være lidt forskellig i Danmark og Tyskland. Hvis du ønsker at gå i rette med Jacob Mchangama, som jeg formoder går ind for en liberalistisk opfattelse af menneskerettighederne, så kan du vel gøre det med dine argumenter, men i så fald er det ikke hensigtsmæssigt at tale bredt om "menneskerettigheds-ideologien" Hilsen Mogens
Menneskerettighedsideologiens indtog....
...hvad er det for noget vås.
Dit indlæg er fyldt med selvmodsigelser, selvfølgeligheder og forudsætninger ("Fordringen" ?), som du hverken definerer endsige beskriver hvordan du lever efter - og hvordan andre derfor bør leve efter.
Menneskerettigheder er i DK stadfæstet i Grundloven (bekræftet flere gange), i EMK (vedtaget i DK demokratisk - kan fravælges) og i (mere udflydende og begrænset omfang) via Lissabontraktaten i EU.
Indtog - er du seriøs?
En - demokratisk vedtaget - omfavnelse ville være en bedre betegnelse. Den kan man være enig i eller ej. Selv mener jeg, at det er et fremskridt i forhold til fortiden - men nu er jeg også meget positiv over for, at et retssamfund skriver rettigheder ned, således at borgerne kan læse dem - og gøre brug af dem.
Man kan diskutere om en Muhammed tegning eller film bør hhv tillades under henvisning til hhv. den grundlovs- og traktatsikrede "ytringsfrihed" (som undertegnede mener) eller om den bør forbydes under henvisning til "injurielovgivning", "beskyttelse af minoriteter", "religionsfrihed" osv. Der er sikkert også materiale, hvor langt de fleste i DK kunne blive enige om, at ytringsfriheden ikke var relevant.
Det er jo netop diskussionen heraf, der skaber et levende samfund.
Men "Indtog" ?
Her kommer vi til det farlige ved din formulering af et "konservativt frihedsbegreb". Der er intet frit ved den.
Den bygger på en række forudfattetheder, som nogen (du?) skal kunne definere for at vi kan bruge dem i et retssamfund. Der er mange i dit indlæg, men hvad er f.eks.:
1) "pligter over for vor nation, vort folkestyre, vor familie og ikke mindst de fremtidige generationer"...
...kan du sige, hvad andre danskere, mig, din nabo osv skal gøre?
Altså bortset fra at overholde loven. Hvad er det du mener vide, at danskere skal eller bør gøre?
2) "kristen livsforståelse" som argument for en statskirke -men hvem skal tolke, hvad denne "kristne livsforståelse" konkret betyder; ? Præsterne, folketinget, du ?
3) "forvalte de traditioner, der er væsentlige forudsætninger for vores velfærd". Igen - hvem er det, der ved bedre her ? Dig ?
4) "tidevandsbølge af forandringskrav, der kommer fra liberalister og kulturradikale" - hvad er det for nogle forandringskrav du taler om; der må være mange, siden du taler om en tidevandsbølge.
Helt konkret: Er det
- retten til fri abort?
- retten til at lade sig skille?
- retten til at være overvægtig?
- retten til at ryge?
- retten til at tæve sine børn?
- retten til at leve åbent med en person af samme køn?
- retten til at blive kunstigt befrugtet - med eller uden statstilskud?
Og hvad du så måtte mene, prøv at holde dine svar op imod historisk prisme ..var svarene de samme for 100 eller 200 år siden?
Så mens du kauserer om løse begreber, så er der konkrete problemer, der skal løses. Det kan ske i et demokratisk, frit retssamfund
Et retssamfund er karakteriseret ved lighed for loven og at loven er forudseelig og kan forstås af alle.
Det du plæderer for - et samfund dikteret af af "fordringen", "traditioner", "kristen livsforståelse" og kamp mod "forandringskrav" - uden du vil (eller kan) sætte ord på, hvad du mener, leder kun til en ting: præstestyre. Ja, præster her i overført betydning - men smagsdommere, der skal tolke hvad begreberne betyder..
Og det er direkte imod retssamfundets idealer om forudsigelighed, gennemsigtighed og lighed for loven.
Dertil er dit samfundsideal direkte skadeligt, fordi menneskerettigheder - bidrager til at at staten, præster og smagsdommere netop IKKE bestemmer på de områder, som vi - demokratisk og efter mange bitre erfaringer, krige - er kommet frem til skal gælde FOR ALLE. Deres væsentligste funktion netop er at sikre alle mod det mest groteske. Det er ikke kun arrogant - det er direkte uvidende at sige, at det ikke har en værdi, at der kan henvises til sådanne nedskrevne rettigheder, når vi skal forhandle med 3. lande og stilles krav om respekten herfor. Endsige når der skal forhandles med vores egne autoriteter.
Dit idealsamfund med præstestyre/smagsdommere kan muligvis tilfredsstille dem, der ikke kan klare de brusehoveder, der nogen gange benytter menneskerettigheder i grænsetilfældene (selskabstømmere, der mener, at de ikke har fået en "fair trial" efter 7 år i systemet, morderne, der mener, at det er "tortur"at blive udleveret til en sandsynlig mangeårig ventetid på amerikanske dødsgange. Hov, jeg glemte -undskyld,undskyld - de kulturradikale og muslimerne, men min fornemmelse er, at der kender du misbrugerne så vel)
Men er det konservativ ideologi med et præstestyre frem for et retssamfund ?
Tal højere, gå en etage op, så hører Du intet - eller næsten...
Intet under de konservative skranter. Hvordan kunne man så fra konservativ side kræve, at de kommende medlemmer af EU skulle indfase menneskerettighederne i deres Grundlove.
Det ligner også meget, at Søren Hviid Pedersen søger at komme tilbage til stavnsbåmdets ophævelse eller feudalisme.
For det er, hvad sådanne tankegange kan bruges til. Terrorlovene er jo også brugt til at fægsle flere 1000 ved COP12 og fange rockere med. Hvor går grænsen...
Maria Marcus skrev en gang Den frygtelige sandhed. Her hed det, at den den ultimative frihed var ikke at bestemme nogetsomhelst, ja insister på det. Ja, det var en ret og pligt, når man altså var slave.
Jeg ved så ikke om Søren Hviid Pedersen så i givet fald pr auto hører til blandt slaverne, eller han som fri liberal, konservativ i hvert fald regner med at påtage sig den sure forpligtelse at tyre de, som han og hans nærtstående kollegaer i deres overophøjethed dømmer.
Intet under man til sidst opfandt socialismen. Det gjorde man efter årtusinders misbrug af andre menensker.
Chr. 4. kapel blev ikke bygget af Chr. 4.
Om Jacobstigen.
Velkommen igen, Guds engle små.
Analyse, paralyse, para del sol- og plui, uhmmbrella
For mig ligner det mere en lang gang rundt om en enebærbusk, hvor man tilsidst legitimerer 3-enigheden og sætter er kryds på skibssiden...
Det er naturligvis en galaj med slaver, og de er sultne.
Frihed og rummelighed til den enkelte! - i global forandring
At være national og konservativ er! som tidligere finansminister
udtrykte det, - at pengene har det bedst i borgernes lommer! -
eller tidligere V.Kampmann,nogle samler på penge, andre frimærker.
Nogle er jo født mere jordbundne end andre, så forskelligheden
og evnen til at skabe forandring til den enkelte, familie og i
samfundet ligger dybt i vores arvede natur. Derfor finder man
i liberale-konservative erhverv[jordbrug] kreative mennesker, som skaber værdi og vækst der gavner fællesskabet i konkurrence.
Menneskerettigheden er en rummelighed, eller en plads i samfundet,
og ikke en slags demokratisk omfordeling af frihed. Hr.Krarup vil
nok udtrykke kirkens rummelighed, som en grundpille i samfundet.
ELLER, den personlige frihed! hjemløs,fattig, at være arbejdsløs,
som en rettighed hos den enkelte af selvvalgte værdier.