Kronik

Kørekortet bliver overflødigt

Jens Peder Kristensen: Før vi ved af det, kan det være, at danske veje befærdes af selvkørende biler. Det vil bl.a. betyde markant færre trafikulykker. Om 30 år kan det synes uforståeligt, at vi engang tillod mennesker noget så farligt som at føre bil.

Tegning: Lars Andersen
Tegning: Lars Andersen

Nogle bilister elsker at køre bil, og andre synes, det er spild af tid. For dem, der synes det er spild af tid, men stadig har brug for bilen til at komme rundt, er der håb. Måske behøver de ikke selv at føre bilen om nogle år, men kan lade bilen køre selv.

Bilproducenterne har i disse år travlt med at gøre det lettere at være bilist. De tilbyder avancerede funktioner, som hjælper bilisten med at parkere bilen, med at holde bilen i kørebanen, med at bremse bilen, med at følge trafikken og med at blænde langt lys op og ned. Det er alt sammen funktioner, som findes i biler i dag, også mindre biler. Findes det ikke som standardudstyr, kan det ofte købes som ekstra udstyr.

Bilproducenterne stopper dog ikke med bare at gøre det lettere at være bilist. Det er nu efterhånden klart, at bilproducenterne har visionen om den selvkørende bil som pejlemærke. Det er ikke længere et spørgsmål, om vi får den selvkørende bil. Bl.a. har Google med selvkørende biler i daglig brug i Nevada og Californien vist, at det er muligt. Ud over de to nævnte stater har nu også Florida lavet lovgivning, der tillader selvkørende biler. Så nu er spørgsmålet for bilproducenterne, hvordan de får dem ud på vejene til almindelige bilister.

Overgangsfasen frem til de selvkørende biler er dog vanskelig af flere grunde. Først og fremmest fordi der vil være utryghed i offentligheden omkring selvkørende biler. På et tidspunkt vil en selvkørende bil blive indblandet i et trafikuheld med alvorligt skadede eller dræbte personer. Det sker døgnet rundt for almindelige biler, men fordi bilen har været selvkørende, vil det være godt mediestof. Det kan lede til, at mange mennesker vil kunne opfatte selvkørende biler som værende farlige. Mediefokus kan være med til at forvrænge proportionerne.

Vi kommer derfor til at se ekstremt skrappe krav til de selvkørende biler. I dag bliver der kørt ca. 160 mio. km i bil for hver dødsulykke på de danske veje. Kravene til de selvkørende biler bliver formentlig meget højere. Set i lyset af, at langt de fleste dødsulykker på vejene (mere end 95 procent) skyldes, at bilføreren er uopmærksom, stresset, påvirket eller træt, så kan de selvkørende biler blive langt mere trafiksikre end biler ført af mennesker. Fjernes de menneskelige uheldsfaktorer, kan vi formentlig reducere antallet af uheld til en tyvendedel.

En anden udfordring i overgangsfasen bliver bilisternes adfærd. Bilisterne har det med hurtigt at tage for sig af goderne ved at lade bilen køre, mens de laver andre ting, end de burde. Det kan være at sende en SMS, læse e-mails eller snakke i håndholdt telefon. Med en bil, der selv kan holde kørebanen og holde afstand til den forankørende, vil mange bilister begynde at lave endnu flere uhensigtsmæssige ting. Fristelsen til at se video, tage sig en lur eller læse avis kan for mange blive stor. Der er dog løsninger på dette problem. Én bilproducent har allerede installeret et kamera i bilen, som holder øje med bilistens øjne. Er bilistens fokus for længe væk fra trafikken, giver kameraet alarm. I de nuværende biler må vi håbe, at alarmen får bilisten til at reagere. På sigt kan bilistens manglende reaktion på alarmen sætte gang i en nødprocedure med nedbremsning, start af alarmblink, og hvis det er en motorvej, så kører bilen automatisk over i nødsporet og parkerer der.

Måske kan en del af løsningen på den vanskelige overgangsfase være, at de selvkørende biler kun får lov at være selvkørende på motorveje. Her er trafikken langt mere forudsigelig end i byområder. På motorveje er der som udgangspunkt ingen bløde trafikanter. Selv om de selvkørende biler måske i en periode kun må køre på motorveje, så er gevinsten for bilisten stadig stor, da motorvejsstrækningen ofte er den længste del af turen. Der vil være mange bilister, som vil nyde at kunne arbejde, sove eller læse i bilen, mens de bliver kørt frem til deres destination, selv om det kun er muligt på motorvejsstrækningen.

Efter overgangsfasen, når bilerne bliver helt selvkørende, får vi også løst mange af de parkeringsproblemer, vi har i dag i bycentrene, fordi bilerne ikke behøver at parkere tæt ved hjemmet eller arbejdspladsen. De kan sætte passagererne af og køre længere væk og parkere. Når man så skal ud at køre igen, tilkalder man bilen, så den holder klar uden for døren.

Kørekortet bliver overflødigt, når bilen bliver selvkørende. Det betyder, at der heller ikke vil være nogen aldersgrænse nedad for brug af bilen eller problemer med ældre, der har mistet kørekortet. Man kan sende sit barn i vuggestuen i en selvkørende bil. Det er heller ikke længere noget problem at drikke, når man kører bil.

Der er dog nogle juridiske og moralske aspekter, som skal håndteres.

I 1968 blev Wienerkonventionen om vejtrafik vedtaget med det formål at øge trafiksikkerheden ved at skabe større enighed om trafikregler på tværs af landegrænser. Konventionen er i dag underskrevet af 70 lande. I konventionen fastslås det, at en bil skal have en fører, og føreren skal altid have fuld kontrol over bilen. I 1968 gav disse krav god mening, men nu begynder de at virke forældede, og der er behov for at overveje, hvordan de kan ændres. Nogle bilproducenter har kreativt foreslået, at så længe der er en knap i bilen, hvormed bilisten kan slå automatikken til og fra, så har bilisten stadig kontrollen. Men denne løsning er nok ikke tilstrækkelig og holder ikke på længere sigt, hvor de selvkørende biler slet ikke vil gøre det muligt for føreren at styre bilen. Der vil hverken være rat, pedaler eller gearstang.

De selvkørende biler kommer også ud i de samme dilemmaer, som vi kan risikere at opleve som bilist. Eksempelvis kan man forestille sig den ubehagelige situation, hvor man har valget mellem at køre frontalt mod en lastbil eller køre en fodgænger ned. Det er ikke noget, ret mange tænker over til daglig, men det kan være et valg mellem selv at dø eller at dræbe en fodgænger. En selvkørende bil skal også tage stilling til dette dilemma. Skal den redde fodgængeren, eller skal den redde sin passager? Her bliver det en bevidst beslutning, som skal programmeres ind i bilen på forhånd. En menneskelig fører reagerer instinktivt, og mange ved nok ikke, hvordan de vil reagere på forhånd. Da beslutningen sker instinktivt, er det ikke nødvendigt med moralske overvejelser på forhånd. Det er derimod særdeles relevant, når det skal kodes ind i den selvkørende bils styreprogram.

De selvkørende biler giver generelt anledning til mange juridiske overvejelser. Hvis en selvkørende bil bliver involveret i et uheld og har ansvaret efter færdselslovens regler, er det så passageren eller bilproducenten, der har ansvaret? Eller er det producenten af fejlbehæftet software eller detektor, der skal stå til ansvar?

Der er ingen tvivl om, at vi i Danmark skal til at forholde os til en verden med selvkørende biler. Brancheforlydender siger, at nogle bilproducenter vil være klar med de første selvkørende biler om fem år. Det vil have store konsekvenser for vores opfattelse af bilen og for dens daglige brug. Det kan reducere antallet af færdselsuheld drastisk, men det kan samtidig gøre det muligt, at bilerne kan køre tættere og mere stabilt på vejene, så der bliver mindre trængsel og kø. Behovet for at investere i vejinfrastruktur bliver dermed mindre. Ligeledes vil man kunne forestille sig, at der er områder af byerne, hvor der slet ikke behøver at parkere biler langs vejene længere. Bilerne afleverer passagererne og kører et stykke væk og parkerer. Vi får dermed mulighed for at indrette vores byer og gadearealer på en ny og kreativ måde.

Måske bliver det sådan, at vi om 30 år synes, det er svært at forstå, at vi nogensinde tillod, at mennesker gjorde noget så farligt som at føre bil.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.