Kronik

Kan vi være DR bekendt?

Søren Krarup: En folkefjende. Systemet Politiken, som Søren Krarup kalder det kulturradikalekleresi, har længe forsøgt at lukke munden på Lars Hedegaard. DRs tidligeredramachef Ingolf Gabold indrømmer åbent, at DR hjernevasker befolkningen. Hvad skulle man ellers have DR til?

Lars Hedegaard, Trykkefrihedsselskabet.
Lars Hedegaard, Trykkefrihedsselskabet.

Det siger sig selv, at jeg har været berørt af det mordforsøg, Lars Hedegaard var udsat for. Vi oprettede sammen Trykkefrihedsselskabet i 2004, og vi har i årene siden også arbejdet sammen, sådan som det faldt. Han er mere islam-orienteret end jeg. Han har studeret islams væsen og historie grundigere end jeg og har derfor også været mere udfarende i dette for Danmark afgørende spørgsmål – afgørende, fordi Danmark er et kristent land, hvis hele kultur er sammenhørende med evangelisk-luthersk kristendom og for hvilket en masseindvandring fra islam vil være en frygtelig trussel, ensbetydende med en form for borgerkrig, eller som jeg skrev forleden: at Danmark bliver krigszone.

Jeg har protesteret imod indvandringspolitikken siden begyndelsen af 1980erne. I efteråret 1986 rejste jeg oprørsfanen med en annonce i Jyllands-Posten, som førte til en formelig borgerkrig og i en periode stillede mig under politibeskyttelse – i hvert fald i Seem Kirke og Ribe Domkirke. I den annonce, der 21. september for alvor startede balladen, skrev jeg bl.a.: »For der er jo et reelt problem, som Flygtningehjælpen vil forbyde os danskere at tale om og udtale offentligt: at hvis der sker en ukontrolleret og ubegrænset folkevandring af muhamedanske og orientalske flygtninge over vore grænser, så kan vi ikke selv være her til sidst – i hvert fald ikke i selvfølgelighed og fordragelighed. Hvad Dansk Flygtningehjælp har forårsaget af ulykker i fremtidens Danmark, kan vanskeligt gøres op og skal ikke blive glemt. Er København en dansk by om 50 år? Kan danskerne fortsætte med at være et folk, når sprog, historie og religion ikke længere er fælles? Er det en skæbne som Libanons, der venter os – hærget af krige mellem uforenelige minotitetsgrupper?«

Dette førte som sagt til en øredøvende ballade, hvor hele det officielle, herskende Danmark ytrede sin dybe forargelse, men hvor det brede, folkelige Danmark bakkede protesten op på en sådan måde, at vi ikke blot kunne starte det modstandsarbejde, vi kaldte Komiteen mod Flygtningeloven, men hvor også – trods det herskende medie-Danmarks rasende og ædende krig imod os – det lykkedes os at opnå en sådan ørenlyd og indflydelse, at systemskiftet fandt sted i 2001. De almindelige danskere kunne ikke tage fejl af situationens alvor. På deres gader og i deres byer kunne de fra år til år konstatere, hvordan tilstanden blev stadig mere utålelig og bandekriminalitet og terror imod landets børn bredte sig.

Danmark og danskerne var under pres af den indvandringspolitik, der forandrede landet fra at være en nation til at blive et indvandrerland. Og naturligvis var det en følge af, at store dele af indvandringen bestod af muslimer og at islam er i et dybt modsætningsforhold til kristendommen og dermed dansk kultur og dansk adfærd.

Spørg befolkningen på Nørrebro, i Brabrand, i Vollsmose. Spørg danske skolebørn i storbyernes skoler. Spørg også jødiske børn i det centrale København.

Alarmsignalerne er kun alt for tydelige og mange. Men den herskende klasses hetz imod afsløringen af den alarmerende virkelighed er jo kun lige så tydelig.

Det ved alle. Det er vi nogle stykker, der måske har erfaret tydeligere end så mange. Og tydeligst af alle Lars Hedegaard, som havde mod og indsigt til at sige sandheden ganske ubesmykket.

Han var oprindelig marxistisk student og kandidat. Han var gymnasielærer på en politisk korrekt skole og kaldte sig trotskist og holdt til med venstresiden af vort offentlige liv og blev chefredaktør på Information. Hvor han, NB!, udviste den hæderlighed og det moralske mod, at han støttede journalist Lars Villemoes’ ret til at skrive de artikler om Blekingegadebanden, der afslørede den og dens gerninger, hvad toneangivende dele af Informations journalister og læserkreds ville have forhindret. Ja, en mand af mod og karakter. Og dermed en mand, der ikke kunne tage fejl af, at den islamiske indvandring betød en trussel imod det virkelige og eksisterende Danmark.

Dette førte ham ind i et studium af islams væsen og historie, og det betød igen, at han begyndte at gøre anskrig i anledning af den herskende indvandring. I sin journalistik og i flere bøger pegede han på islams uforenelighed med dansk kultur og det danske samfund.

Det herskende medie-Danmark, der ikke tør fatte denne virkelighed, begyndte at udelukke ham af det pæne selskab. Og da han søgte optagelse i Dansk Pen, som hævder at ville støtte ytringsfriheden, mødte han derfor en kold afvisning. Så vidt tør Pen ikke gå, at man må sige sandheden.

Det førte til, at vi var nogle stykker, der i 2004 oprettede Trykkefrihedsselskabet. Lars Hedegaard blev formand og har været det siden.

Og det førte igen til, at han blev udstødt af det pæne selskab i presse og offentlighed og at han forleden blev søgt myrdet på sin bopæl.

Jeg, der har endnu længere erfaring med Danmarks offentlige liv, det jeg kalder for Systemet Politiken, og som har erfaret, hvorledes man af presse og medier gøres til en folkefjende, når man tillader sig at modsige kulturradikalismen og den kulturradikale overtro, har ikke kunnet undre mig over Lars Hedegaards skæbne. Jeg har haft den dybeste respekt for hans vilje til sandhed. Jeg har også haft medfølelse med den isolation, han stilledes i af presse og offentlighed, fordi han turde erkende og sige højt, hvad disse magthavere ikke vil høre tale om eller vide af.

Men det kom ikke bag på mig, at hans skæbne blev ensomhedens og forargelighedens i denne sammenhæng – omend mordforsøget alligevel kom bag på mig.

Man har længe forsøgt at lukke munden på Lars Hedegaard. Forsøget er gjort af redaktører, mediemagthavere og politisk korrekte kredse og personer. Ingen, der har den mindste forbindelse med magtforholdene i vort offentlige og politiske liv, har kunnet være i tvivl om, at kulturradikalismens talsmænd er svorne tilhængere af ensretning og manipulation.

Ingen kan f.eks. følge et TV-skuespil som ’Borgen’ uden at indse, at her manipuleres. DR er et propagandainstrument i Danmark. Vi betaler licens til kulturradikalismen. Man laver TV-skuespil søndag aften for at hjernevaske og ensrette den danske befolkning.

Og hvad der er det mest utrolige: Man lægger slet ikke skjul på det selv. Hør blot det seneste eksempel:

Københavns Stift udgiver et debatmagasin. I det seneste nummer af dette bliver Ingolf Gabold interviewet. Han siger:

»Hvad Borgen angår, var vi enige om, at De Radikale skulle bringes ind som midtsøgende parti, for nu skulle vi ikke have mere blokpolitik.

Men så forsøger I jo også meget bevidst at påvirke befolkningen?

Gu’ gør vi da så. Men jeg har jo også en tro på, at det ikke er ondt, det jeg gør.«

Bevidst og erklæret manipulation og politisk korrekthed. Ingolf Gabold gider end ikke skjule det. Han indrømmer åbent, at naturligvis hjernevasker DR befolkningen. Hvad skulle man ellers have DR til?

Dette er den virkelighed, vi er nogle stykker, der har erfaret i mange, mange år, og det er altså årsagen til, at en Lars Hedegaard bliver en ensom og udstødt skikkelse i vort offentlige liv.

Han har jo tilladt sig at sige en sandhed, som er afgørende for Danmark og det danske folk. Han har haft mod til at turde blive en persona non grata ved at sige, hvad der er af den største og mest afgørende betydning for vort folk og land i en ny og livsfarlig situation. Han har på imponerende vis levet op til den forpligtelse, enhver åndspersonlighed og skribent har i dette land.

Derved er han blevet udstødt og fredløs. Derfor har han ikke kunnet komme til orde i pressen og offentligheden.

Har vi det offentlige liv og det DR, vi fortjener?

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.