KRONIKKEN

Kan vi lære af Kina?

Udsendelserne »9.z mod Kina« har sat brand i uddannelsesdebatten. Serien sætter billeder til den forskning, vi har kendt i flere år. Vi ser den ladhed, den ligegyldighed, det manglende engagement og den respektløshed, de danske elever fremviser. Og vi ser nogle lærere, der accepterer eller giver op over for den uanstændige adfærd.

Udsendelserne 9.z mod Kina har givet anledning til megen debat i hjemmene, på arbejdspladserne og på skoler. Typiske skolekommentarer er, at vi ikke i Danmark skal uddanne til at stå i lange rækker og gøre det hele på samme tid. Vi vil i stedet uddanne hele mennesker, der kan leve og udfolde sig aktivt i et demokratisk samfund. Danmarks Lærerforenings formand, Anders Bondo Christensen, siger i udsendelsen, at vi ikke skal uddanne Klods Hans’ storebrødre, men i stedet skabe individer, der kan anvende viden i praksis.

Hvad ser vi så i serien? Vi ser danske elever, der efter ni år i folkeskolen ikke kan nogle ret enkle ting, fx: Hvad er 50 procent af 200? Vi ser også, at en betydelig gruppe elever er seks-syv år bagud i læsning og matematik. Endelig så vi i mandags, at de danske elever også halter betydeligt efter med hensyn til samarbejde og kreativitet.

Udsendelserne er ikke forskning, men de viser billeder, jeg har set rigtig mange gange ved klasserumsobservationer på danske skoler og på skoler i Shanghai, Singapore og Japan. Den forskning, der findes, fx PISA, dokumenterer, at vi i Danmark har tre til fire gange så mange svage læsere, som de har i Sydøstasien, og i den anden ende af spektret har vi i Danmark tre til fire gange færre stærke læsere. PISA måler vel at mærke ikke paratviden, men måler, om elevernes viden kan anvendes i en praksissituation – faktisk lige netop det, Anders Bondo Christensen mener, at hans medlemmer uddanner eleverne til.

De danske 9. klasse-elevers underlegenhed i faglige præstationer, samarbejde og kreativitet er imidlertid ikke det værste, udsendelsen viser. Det værste er det, jeg selv har set igen og igen, og som nu hele Danmark har fået øjnene op for, nemlig den ladhed, den ligegyldighed, det manglende engagement og den respektløshed, de danske elever fremviser. Oven i det er det pinligt, at vi ser nogle lærere, der – bortset fra en enkelt – enten accepterer eller giver op over for den uanstændige adfærd, eleverne fremviser. Vi har lært nogle elever, at det går an ikke at komme til tiden, at man kan bruge det første 15 minutter til at printe eller kopiere nogle ting, der skulle have været på plads inden lektionen. Skolen har lært nogle elever, at man bare kan sidde med overtøj på og udsende et signal, som siger: »Det her vedkommer mig ikke«. Man kan sidde med hovedtelefoner på i timen, man kan spille på computer, man kan downloade spil. Man kan spille bold op ad væggen i fysiktimen. Man kan sætte sig på bagerste række og melde sig helt ud, uden at det har konsekvenser. Man kan holde uautoriserede pauser.

Hvis man ikke kan lægge to encifrede tal sammen, giver læreren svaret og siger: »Det var fint.«.

Det allerværste er, at skoler vænner elever til, at en adfærd, der er helt utilstedelig på arbejdsmarkedet, er i orden. Er vi ved at uddanne elever til at blive gode kontanthjælpsmodtagere eller hvad? Hvorfor lærer vi ikke vore elever, at det kræver hårdt arbejde at lære noget? Hvorfor forlanger vi ikke respekt for viden og for arbejde?

Måske er det intet under, at vi i Danmark ligger i den nederste tredjedel af OECD, når det gælder om andelen af personer med mere end grundskoleuddannelse. Måske er det intet under, at vore studerende har verdensrekord i tidsforbrug på de lange videregående uddannelser – på trods af gratis uddannelser og en SU i verdensklasse. Det er i hvert fald ikke et under, at halvdelen af eleverne på erhvervsuddannelserne falder fra, når man har set 9z.

I den aktuelle debat om helhedsskolen taler mange om, at vi ikke må stjæle børnenes fritid. Sig mig engang, går det hele ud på at lære elever, at arbejde maksimalt må fylde 37 timer om ugen og at fritid er det hellige?

Nå, men lad os vende hovedet væk fra de danske elevers velfærdsbetingede ladhed og i stedet se på de stræbsomme kinesiske elever. Hvordan kan det være, at der i klasser med mere end 50 elever ikke er nogen, der er sakket fire, fem eller seks år bagud? Forklaringen er enkel, men dyster for vestlig og især dansk skoletradition.

En kinesisk lærer underviser kun 10-12 timer om ugen, men er på skolen 10-12 timer om dagen. Bruges tiden ud over undervisning så på den højt besungne aktivitet, der kaldes forberedelse? Nej, det gør den ikke. Forberedelse behøver kun kort tid, da al undervisning kører efter en centralt planlagt drejebog med tilhørende materialer og Powerpoints, og lærerne underviser kun i et enkelt eller to fag. Resten af tiden bruges til evaluering og feedback.

De opgaver, som eleverne løser i timerne, rettes skriftligt time for time, og elevene kan konsultere deres lærere mellem timerne eller i de timer, hvor de arbejder frit. Lærerne gør et stort arbejde ud af at støtte de elever, der har det svært med opgaverne, ligesom der stilles øgede krav til opgaveløsningen for de elever, der har let ved opgaverne, ligesom de kan få ekstra opgaver.

Lærerne ved nøjagtigt, hvad elevernes niveau er, og eleverne ved det også. De kan endda aflæse det på en tavle bagerst i lokalet, og kunsten er at få eleverne til at konkurrere med sig selv om at blive bedre. Mange danskere vil spørge, om det ikke er synd, at de svage elever hele tiden bliver mindet om, at de ligger som nummer det og det ud af 55 elever.

Dertil må man sige, at det er det ikke, for de ved det udmærket i forvejen, og det at hjælpe dem med at blive bedre er omsorg, mens den danske fremgangsmåde med at vise forståelse og sige »Det er fint« faktisk er at udvise ligegyldighed.

Det er også ligegyldighed at acceptere, at elever ved deres adfærd ødelægger arbejdsmiljøet i klassen, som vi har set eksempler på i 9.z. Det har været pinagtigt at se, at lærere bruger halvdelen af tiden på at tysse på elever og få opmærksomhed.Men mon ikke hele Danmark har lært noget af serien? Det håber jeg. Respekt for viden, respekt for læreren og respekt for hinanden!

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.