Kronikken

Jobbet skal sælge uddannelsen

Erhvervsuddannelser. Hvis ikke snart en betydeligt større del af de unge får »hænderne op«, og får en erhvervsuddannelse, er der en hel del af os, der kommer til at stå med »bukserne nede«, når der skal hyres håndværkere eller rekrutteres personale i fremtiden.

»I I vore dages moderne, højteknologiske og arbejdsmiljø-påpasselige verden er det sjældent, at børn og unge kommer så tæt på en arbejdsplads, at de kan opleve »lugten i bageriet«.« Arkivfoto: Scanpix
»I I vore dages moderne, højteknologiske og arbejdsmiljø-påpasselige verden er det sjældent, at børn og unge kommer så tæt på en arbejdsplads, at de kan opleve »lugten i bageriet«.« Arkivfoto: Scanpix

Overalt i de større byer i Danmark er der gang i byggeri og udvidelse af infrastruktur. Der bygges metro i København, uddannelsesinstitutioner på havnen i Aarhus og hospital uden for Herning. Der gennemføres en grøn omlægning af det centrale Odense, og i Aalborg har havnearealet givet byen en helt ny front mod Limfjorden. Samtidig er der igen gang i industrien rundt om i landet.

Hjulene er ved at være i gang igen efter krisen, der »findes på« og tænkes i smarte løsninger derude i virkeligheden næsten som i de go’e gamle 1990ere. Selv detailhandlen ser ud til at være på rette vej ifølge Detailbarometret 2015.

Vi står imidlertid over for at få historisk vanskeligt ved at skaffe faguddannet arbejdskraft, fordi det er så svært at skaffe dygtige unge til erhvervsuddannelserne. Vi har sagt det før hver for sig, men nu siger vi det igen med en fælles stemme. For der er tale om en af de helt store udfordringer, hvis vi vil bevare vores velfærd på længere sigt. Det er vi enige om, hvad enten vi er arbejdsgivere, fagforeninger eller uddannelsesinstitutioner.

Mangel på unge truer uddannelser i udkantsdanmark

Der er nok af unge i Danmark at tage af, og mange af dem er både fagligt, personligt og socialt meget kompetente. Men kan de se sig selv som for eksempel håndværkere eller teknikere?

Tilsyneladende ikke. Kun ca. 19 procent af en ungdomsårgang søger direkte til en erhvervsuddannelse efter endt grundskole. Stort set resten søger den gymnasiale vej, og flertallet blandt disse søger det almene gymnasium.

Vi står i en situation, hvor man må konstatere, at hvis ikke snart en betydeligt større del af de unge får »hænderne op«, og får en erhvervsuddannelse, er der en hel del af os, der kommer til at stå med »bukserne nede«, når der skal hyres håndværkere eller rekrutteres personale i fremtiden.

Problematikken er enkel, men forklaringen kompleks. Erhvervsuddannelsernes manglende forståelse for, hvad det er, de unge vil have, har fået noget af skylden. Uddannelsesvejledernes manglende kendskab til erhvervsuddannelserne har også fået en del af skylden. Og begge parter har lyttet til og handlet på kritikken. Der er skabt en erhvervsskolereform, og for efterskolernes vedkommende et integreret vejledningssyn med mere fokus på karrierevejledning.

Men vi mangler to ting: 1) at få virksomhederne mere og bedre i spil, og 2) at få skabt mere samarbejde mellem grundskoler, erhvervsskoler og virksomheder.

I »gamle dage« var det ikke utænkeligt, at man kunne komme med far eller mor på arbejde engang imellem, eller at man kunne blive »fejedreng« eller piccoline. Der var heller ikke samme grad af afskærmning fra byggepladserne – man kunne nemt se, høre og røre ved det hele. Den går ikke i dag. Både på grund af arbejdsmiljøet og på grund af tyverisikring og effektivitetskrav.

Løkke vil hjælpe udsatte unge ud af uddannelsessumpen

I vore dages moderne, højteknologiske og arbejdsmiljø-påpasselige verden er det derfor sjældent, at børn og unge kommer så tæt på en arbejdsplads, at de kan opleve »lugten i bageriet«. Konsekvensen er, at mange unge i dag ikke aner, hvad deres forældre eller andre voksne i realiteten laver, og de er aldeles uvidende om, hvad ganske almindelige håndværker- eller teknikerjobs indebærer. Prøv selv att spørge.

Og mon ikke det er en vigtig del af forklaringen på den manglende søgning til erhvervsuddannelserne?

Vi har i godt ti år talt om og arbejdet med uddannelsesvejledning for at hjælpe de unge med at foretage et informeret valg om ungdomsuddannelse. Nu må tiden være kommet til at se på karrierevejledning – eller praktisk brobygning, som supplement til vejledningssamtalerne.

Skal vi til at tænke mere i karrierevejledning må virksomhederne have en mere fremtrædende rolle, og skal de have det, er der brug for en bedre og mere fleksibel brobygning til erhvervsuddannelserne. Den eksisterende obligatoriske brobygning er meget detailstyret. Desuden har den som oftest »det korte lys på«. Det vil sige, at det først og fremmest handler om at fortælle de unge om fagene og uddannelsesmiljøet på erhvervsskolen.

Praktisk brobygning på en virksomhed ville i modsætning til dette kunne give eleverne billeder med »det lange lys på«. På hvilke type mennesker, der arbejder med hvad – rollemodeller og inspiration til konkrete jobmuligheder. Det kunne give dem et sanseindtryk af produktionen og indtryk af stemningen og virksomhedskulturen. Altsammen noget, der kunne konkretisere de mange karrieremuligheder, som ligger i at tage en erhvervsuddannelse.

På papiret giver mange unge udtryk for, at de er tilfredse med den eksisterende brobygning (EVA, 2015). Det samme gælder traditionelle virksomhedsbesøg. Men med de 19 procents søgning til erhvervsuddannelserne må man vel stille og roligt konstatere, at ingen af delene betyder noget særligt for de unges valg, når det kommer til stykket. Det er nok at gå for langt at sige, at brobygningen, som den er, er spild af ressourcer, men vi er tæt på.

Det behøver imidlertid ikke at være sådan, for flere undersøgelser peger på, at praktik og besøgsdage er væsentlige for unges beslutningskompetence og følelse af afklaring. Pointen er, at effekten er betinget af grundig planlægning og opfølgning (Dansk Clearinghouse, 2011).

Vi skal ikke ekskludere unge

Så det er ikke gjort med at sende de unge på rundvisning i virksomhederne. Eleverne skal være forberedt på det, de møder på arbejdspladsen, medarbejderne skal være forberedt på de elever, som de får besøg af, og alle skal være opmærksomme på at kende til erhvervsuddannelsernes indhold og perspektivere til det.

Fremfor alt er der behov for, at alle får fokus på elevernes behov for at se de sammenhænge, der er i spændende jobs, og de uddannelser, det kræver at få dem. Det er jobbene der skal »sælge« erhvervsuddannelserne! Og det kræver samarbejde med fokus på jobindholdet og karrieremulighederne.

Efterskoleforeningen har nedsat en gruppe, hvor bl.a. DI, LO, Dansk Erhverv, Dansk Metal, HK, Danske Erhvervsskoler og Arbejdsgiverne sidder. Vi vil gøre det, vi kan, for at få gang i de samarbejder mellem efterskoler, virksomheder og erhvervsskoler, som på sigt vil kunne skaffe flere efterskoleelever til erhvervsuddannelserne. Målet er at øge andelen med 40 procent –- deraf navnet: Task force 40. Midlerne er match-making-møder rundt om i landet og et pres på at få lavet brobygningsloven om. Vi håber, at det vil føre til et større antal dygtige medarbejdere på byggepladserne, i værkstederne og i forretningerne. Og vi håber, at initiativet vil sprede sig.

For uden bukser bliver det koldt!

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.