Kronik

Internationalisering – mål eller middel?

Esben Lunde Larsen: De danske uddannelses- og forskningsmiljøer hører til i den gode ende af skalaen, når vi ser ud over verden. Men vi kan blive bedre. Internationalisering som begreb skal bidrage til dette, så vi når det ypperste rent kvalitetsmæssigt – både for forskning og uddannelse.

Det er vigtigt, at alle engagerer sig i denne internationaliseringsdagsorden, så vi sammen får løftet niveauet endnu højere, og så vi får fjernet de begrænsninger, som hæmmer vækst og jobskabelse i Danmark.
Det er vigtigt, at alle engagerer sig i denne internationaliseringsdagsorden, så vi sammen får løftet niveauet endnu højere, og så vi får fjernet de begrænsninger, som hæmmer vækst og jobskabelse i Danmark.

Danmark skal langt mere i front, når det gælder internationaliseringen i forhold til det danske uddannelsessystem. Danmark er ikke en ø, og desto større international interaktion, vi får, desto mere profiterer vi af det som samfund. Derfor er det på høje tid, at regeringen får fremlagt en internationaliseringsstrategi, som også Mette Thunø efterspurgte i Berlingskes kronik »Hjerner uden grænser« 19/2.

I efteråret lancerede uddannelsesminister Morten Øster- gaard i Berlingske, at regeringen ville fremlægge en kommende internationaliseringsstrategi inden jul. Den har vi nu alle sammen kigget langt efter, for der er aldrig præsenteret nogen strategi. Det bør ministeren rette op på hurtigst muligt. Præsentationen af regeringens udspil til en reform af SU-systemet, »Bedre igennem uddannelserne,« kunne have været et godt sted at sende mere internationale signaler, da udspillet ikke kun handler om SU. Det er meget positivt, at regeringen i udspillet signalerer, at studerendes udlandsophold skal meriteres mere præcist, men internationaliseringsperspektivet er langt bredere end det lille hjørne i udspillet.

Igennem de seneste 25 år har der været et tiltagende fokus på det internationale. Karakteren af det internationale fokus har imidlertid forandret sig meget fra den tid, hvor man mest opfattede det internationale i uddannelses- og forskningshenseende som enkelte udvekslingsstuderende og periodisk undervisning på engelsk.

Siden er der sket meget. I et europæisk perspektiv er det særligt Europa-Kommissionen, der er initiativtager til en egentlig internationalisering. Dette understøttes af EUs strategiske satsninger inden for forskning og uddannelse. Det smitter også af på Danmark. Ikke mindst under VK-regeringen fra 2001-2011. Her fandt der et historisk – og det var vel at mærke et historisk! – løft sted af bevillingerne til uddannelse og forskning, herunder internationale satsninger, ligesom VK-regeringen fremlagde flere målrettede internationaliseringsstrategier under Helge Sanders ministertid.

Man tager imidlertid fejl af internationalisering, når det gælder uddannelse og forskning, hvis man ser internationalisering som mål. Internationalisering må aldrig være andet end et middel til at nå det, som uddannelse og forskning altid har som mål: højeste kvalitet. Dansk uddannelse og forskning har brug for at levere resultater af højeste kvalitet, hvis vi skal klare os, og hvis vi som samfund skal skabe vækst og arbejdspladser i den internationale konkurrence. Der skal altså være et individuelt dannelsesmæssigt – såvel som samfundsøkonomisk – udkomme af dansk forskning og uddannelse. Derfor skal formålet med vores internationale orientering inden for forskning og uddannelse også være klart defineret, så vi ikke bare sætter »international« som fortegn for alt muligt, fordi det tager sig godt ud.

Således er der nogle fokuspunkter, som er afgørende i debatten om internationalisering. For det første er det afgørende at have et brugerdrevent sigte med internationalisering. Nogle kalder det employability. På dansk ville vi nok tale om at have kompetencer i forhold til beskæftigelse. Det er derfor væsentligt, at internationalisering af uddannelses- og forskningssystemet sker i tæt samspil med det erhvervsliv, som uddannelse og forskning altid skal være i sammenhæng med. For vel er det globale fremherskende, men for langt, langt de flestes vedkommende uddanner danske uddannelsesinstitutioner til et nationalt arbejdsmarked. Dette må ikke glemmes i debatten om internationalisering.

Det er afgørende, at de danske virksomheder giver mulighed for internships for de dygtigste studerende, så de indsluses på det danske arbejdsmarked. Internships, der kombineres med sproglige og kulturelle kompetencer, så det er muligt for internationale unge at kunne begå sig i det danske samfund. Samtidig må vi som samfund tager godt imod de nye borgere og hjælpe dem ind i foreningsdanmark og diverse andre netværk, så tilknytningen til Danmark kan vokse. Dette kan kun udvikles i samspillet mellem uddannelsesinstitutioner, virksomheder og civilsamfundet. Dette betyder, at uddannelser i Danmark må ses i et interkulturelt perspektiv.

For det andet må internationalisering gå begge veje. Det er væsentligt, at danske unge tager meningsfulde ophold på udenlandske uddannelsesinstitutioner, så de dels opnår et internationalt netværk, dels henter inspiration med sig hjem til Danmark. I den forbindelse er vi udfordret af de danske unges valg af uddannelsesland. BRIK-landene hører til blandt verdens hurtigst voksende økonomier, hvorfor dansk tilstedeværelse er centralt der. Dette afspejler sig endnu ikke i udpræget grad i danske unges valg af udvekslingsuniversitet. Langt de fleste foretrækker engelske eller amerikanske uddannelsesophold.

Men det er mindst lige så væsentligt, at udenlandske unge tager uddannelse i Danmark, så de kan bidrage med deres baggrund og indsigt til det danske uddannelses- og forskningssystem. Ikke mindst set i relation til efterfølgende at bosætte sig og arbejde i Danmark som højtuddannet arbejdskraft. Det får vi i høj grad brug for i fremtiden. Denne udveksling udfordres af det såkaldte balanceprincip, som sikrer en ligelig fordeling, så det antal danske unge, der rejser ud på studieophold, modsvares af samme antal unge, der rejser ind i Danmark. På nogle områder har balanceprincippet ikke en hensigtsmæssig virkning, hvilket er nødvendigt at debattere, når vi taler om internationalisering. En række lande, herunder USA, har ikke et ønske om balance mellem antallet af amerikanske studerende, der læser i udlandet, og internationale studerende, der kommer til USA for at tage en uddannelse. Her er fokus ensidigt rettet mod at rekruttere de dygtigste studerende og så mange som muligt. I en dansk sammenhæng bør vi på tilsvarende måde diskutere, om ikke lovgivningen skal revideres, så balance ikke er et mål i sig selv, men at målet bliver, at Danmark i så vidt muligt omfang tiltrækker så mange talenter som overhovedet muligt.

For det tredje handler internationalisering ikke kun om studerende. Det handler også om muligheden for at rekruttere blandt de bedste forskere i verden til ansættelse i Danmark. Her tæller løn, ansættelsesforhold og forskningsmæssig infrastruktur som afgørende parametre for forskeren. Men for forskerens familie handler det i langt højere grad om et velfærdssamfund, hvor hele familien kan fungere i tryghed. Sidstnævnte er vi ret gode til som samfund. Når det kommer til lønvilkår og forskningsmæssig infrastruktur, som parametre for tiltrækning, er det svært at konkurrere i allerhøjeste kategori. Og det skal vi måske heller ikke. Det er muligt, at det danske fokus skal ligge på verdensklasseniveau 2 og 3, hvor det er nemmere at rekruttere internationale forskere. Dermed er der rum til at »vokse« for den enkelte forsker og blive til verdensklasse 1 på sigt med »foden under et dansk bord.« Dette skal understøttes af fortsatte investeringer i forskningsinfrastruktur, ligesom vi har fonde til at understøtte ansættelsesmuligheder. Eksempelvis Grundforskningsfonden og dens Niels Bohr-professorater, der er gode eksempler på noget, vi fortsat har brug for.

I den forbindelse er det afgørende, at bureaukrati ikke bliver en hæmsko for vækst, hvor universiteterne skal bruge unødige ressourcer på at få forskere til Danmark. Det er nødvendigt, at vi konstant er opmærksomme på disse forhold, så universiteternes ressourcer ikke skal anvendes administrativt, men forsknings- og uddannelsesmæssigt. Her er kontinuerligt en opgave for den til enhver tid siddende regering og universitetsforligskreds.

De danske uddannelses- og forskningsmiljøer hører til i den gode ende af skalaen, når vi ser ud over verden. Men vi kan blive bedre. Internationalisering som begreb skal bidrage til dette, så vi når det ypperste rent kvalitetsmæssigt – både for forskning og uddannelse.

Det er vigtigt, at alle engagerer sig i denne internationaliseringsdagsorden, så vi sammen får løftet niveauet endnu højere, og så vi får fjernet de begrænsninger, som hæmmer vækst og jobskabelse i Danmark.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.